I et debatindlæg på Altinget.dk 3. juni argumenterer Frank Tonsberg, formand for Danske Erhvervsskolers VEU-udvalg, for, at nyledige har brug for uddannelse.

Baggrunden for synspunktet er, at regeringen i det nyligt indgåede dagpengeforlig med Enhedslisten har valgt at lukke for adgangen til seks ugers selvvalgt uddannelse i de første fire måneder af ledighedsperioden og dermed holde nyledige uden for ordningen.

Afgangen til beskæftigelse størst i den tidlige ledighedsperiode
Alle kan vel være enige om, at vi skal have mest mulig beskæftigelse for de penge, vi investerer i beskæftigelsesindsatsen. Alle burde derfor også kunne være enige om, at der er grund til at fintune de instrumenter, der bidrager til at få de ledige i beskæftigelse, således at vi reducerer et samfundsmæssigt spild og får størst mulig effekt af investeringerne.

Det er dokumenteret mange gange, at den ledige har de bedste muligheder for at finde beskæftigelse tidligt i ledighedsperioden. Man taler om en 'naturlig afgang' fra ledighed i de første måneder af ledighedsperioden.

Man kunne efter vores opfattelse udvide begrænsningen til for eksempel seks måneder for derved at undgå fastholdelse i ledighed og samtidig give mulighed for den opkvalificeringseffekt, der synes at være for visse fag- og ufaglærte.

Jørgen Borre Larsen
Direktør i Jobrådgivernes Brancheforening

Der er derfor grund til at lade denne afgang fra ledighed finde sted på en naturlig måde uden at gribe forstyrrende ind med initiativer, der reelt forlænger ledighedsperioden. Hvis de derimod forkortede ledighedsperioden, ville det være en anden sag.

Dette synspunkt støttes af den analyse, som Tonsberg refererer til i sit indlæg. Det drejer sig om en evaluering af seks ugers selvvalgt uddannelse, som Rambøll gennemførte for Arbejdsmarkedsstyrelsen i efteråret 2011. Heraf fremgår det nemlig, at seks ugers selvvalgt uddannelse samlet set bidrager til at fastholde den ledige i ledighed.

Forskellige beskæftigelseseffekter alt efter faggruppe
Det er dog rigtigt, som Tonsberg også påpeger, at der er forskelle på beskæftigelseseffekterne af seks ugers selvvalgt uddannelse for de forskellige faggrupper.

Analysen antyder således, at der er positive beskæftigelseseffekter for visse grupper af faglærte og ufaglærte. Disse positive effekter slår imidlertid først igennem efter 56 uger. Så heller ikke dette taler for, at det er en god idé at tilbyde seks ugers selvvalgt uddannelse til nyledige. Snarere tværtimod.

Der er derfor grund til at fastholde, at selvvalgt uddannelse, uanset faggruppe, først bliver en mulighed efter flere måneders ledighed. I det fremsatte lovforslag (L 228) fastsættes begrænsningen til efter fire måneders ledighed.

Man kunne efter vores opfattelse udvide begrænsningen til for eksempel seks måneder for derved at undgå fastholdelse i ledighed og samtidig give mulighed for den opkvalificeringseffekt, der synes at være for visse fag- og ufaglærte.

Afgrænsning af målgrupper
Et andet problem er, at seks ugers selvvalgt uddannelse er åben for alle faggrupper - også for de faggrupper, som reelt bliver fastholdt i ledighed. Det gælder ifølge analysen eksempelvis akademikere og HK'ere.

Efter Jobrådgivernes Brancheforenings opfattelse er det meningsløst, at det offentlige reelt bruger penge på at holde folk uden for beskæftigelse. I stedet burde midlerne reserveres til indsatser, man ved virker i forhold til jobeffekter. Alternativt kunne de bruges til at udvikle nye instrumenter.

Målretning af uddannelserne
Et tredje problem med de selvvalgte uddannelser er, at uddannelsernes indhold ikke nødvendigvis retter sig mod erhvervslivets behov.

Rambølls analyse viser endda, at op mod 40 procent af uddannelserne er målrettet områder med mindre gode jobmuligheder. Det kan man ikke ligefrem sige fremmer de lediges beskæftigelsesmuligheder.

Her forekommer det igen, at det offentlige bruger penge på indsatser, der ikke bidrager til at løse de problemer, som var tiltænkt. Vi må kunne få bedre resultater ud af de investerede midler.

Efter vores opfattelse er det tiltrængt, at der med lovforslaget strammes op på ordningen. Men lovforslaget strammer desværre kun op på, hvornår den ledige har ret til selvvalgt uddannelse.

Man burde også, som anført ovenfor, nøjere afgrænse, hvilke målgrupper der kunne komme i betragtning, og frem for alt stille krav om, at uddannelserne skal være målrettet erhvervslivets behov.