Mens de ældre tøver, siger unge tydeligt fra over for sexisme
De seneste store Metoo-sager udstiller en stor generationskløft i Danmark. Tøvende ældre kan lære meget af de unges nultolerance over for sexisme og magtmisbrug, skriver Rikke Viemose.
Rikke Viemose
Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiverDe seneste store Metoo-sager vidner om, at der eksisterer en kæmpe generationskløft i ligestillingsdiskussionen. Meget tyder på, at hverken Lizette Risgaard eller Jon Stephensen (M) var faldet, hvis det ikke havde været for de unge. Og Jeppe Kofod (S) havde sandsynligvis både været folketingsvalgt og minister eller kandidat til Europa-Parlamentet.
Mens de ældre generationer tøver med at lade Metoo-krænkelser få konsekvenser, så har de unge i dag nul tolerance over for dem.
I Stephensens tilfælde bakkede Unge Moderater fra begyndelsen op om den 19-årige kvinde, der modtog Jon Stephensens lumre sms: "…du virker klog’ og er smuk med den lækreste krop".
Her stod de unge fast – med leder Ellen Emilie i spidsen – over for partiets mest garvede og magtfulde politikere. Ikke mindst over for formanden, udenrigsminister Lars Løkke, der tydeligvis helst havde set sagen gå i sig selv, og som også forsøgte at udskamme journalisterne til ikke at stille irriterende spørgsmål om kulturordførerens slette karakter.
Samtidig udtalte Ellen Emilie til TV 2, at "det er vildt, at der er nogle i den ældre generation i politik, der synes, at det er ok at behandle unge mennesker på den her måde i deres første møde med politik. Det er virkelig ikke okay."
Lederne af Unge Moderater er her på linje med de fleste andre unge, der i dag ikke længere mener, at der er nogen valide undskyldninger for sexchikane.
Journalist og forfatter
Selv efter Løkkes og Stephensens forsøg på at skyde sagen til hjørne ved at lade Stephensen gå på selvbetalt orlov, har de unge moderater holdt fast på at kræve hans afgang. Opbakningen i form af det åbne brev fra over 1000 i kulturbranchen kom først, efter at Stephensen trak sig.
De unge formåede på få dage at opnå, hvad flere end 1000 "ældre" ikke havde formået i de foregående årtier: sammen at sige fra og stå fast.
Unge Moderaters anden leder, Max Manøe Bjerregaard, mener også, at Jon Stephensen er "helt på månen" og "virkelighedsfjern", når han allerede nu har talt om at vende tilbage til politik. Ungdomspolitikerne vil uden tvivl stå fast på deres krav, når Stephensens orlov slutter 3. oktober.
Lederne af Unge Moderater er her på linje med de fleste andre unge, der i dag ikke længere mener, at der er nogen valide undskyldninger for sexchikane.
Den opfattelse går på tværs af politiske skel, og i sagen med Lizette Risgaard så vi derfor det samme: Også her var det de unge, der førte til hendes fald.
I første omgang var det rækken af unge mænd, der vidnede om FH-formandens krænkelser. Deres køn har hidtil fået mere opmærksomhed end deres alder, men det er ikke tilfældigt, at både yngre mænd og kvinder nu siger fra i Metoo-sager. Det er et generationsopgør, vi er vidne til. Derfor blev de unge mænd, der vidnede om Lizette Risgaards krænkelser, hurtigt bakket op af fagbevægelsens ungdomsorganisationer.
Mens Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke selv kunne finde ud af at lægge afstand til Lizette Risgaard, var seks forskellige ungdomsforbund ude med en mistillidserklæring samme fredag morgen, som sagen breakede i Ekstra Bladet og Berlingske.
3F Ungdom, Blik og Rør Ungdom, HK Ungdom, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende udsendte sammen en pressemeddelelse, der ikke bare anklagede formanden, men hele ledelsen i moderorganisationen:
"Vi forventer, at folk i fagbevægelsen med magt er deres ansvar bevidst. Vi forventer, at de værner om og bidrager til, at vores fællesskab bliver endnu stærkere. Her har både Lizette Risgaard, men også resten af ledelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation, svigtet os," lød det.
Imens besluttede ledelsen sig tonedøvt for at lade Risgaard forblive, hvor hun var. Først hårdt presset af det ene forbund efter det andet måtte de give sig og lade Risgaard gå på orlov og siden trække sig.
Et tredje eksempel på en Metoo-sag, hvor de unge har stået fast, er i tilfældet med Jeppe Kofod. Her skal vi helt tilbage til 2008 for at forstå, hvorfor den nu 49-årige politiker ikke blev genvalgt ved det seneste valg og forleden trak sig både som vikar i Folketinget og som kommende kandidat for Socialdemokratiet i både Folketinget og til Europa-Parlamentet.
Her har mange medier pænt citeret politikeren for at "ville tilbringe mere tid med familien" og undladt at henvise til den sag, der tydeligvis har ført til Kofods endelige fald fra taburetterne.
De tre sager viser, at vi står midt i et paradigmeskifte i Danmark. Det er et opgør, som især de unge insisterer på, men som vi alle burde lære af.
Journalist og forfatter
Siden han i 2008 slap afsted med som 34-årigt folketingsmedlem og underviser til et DSU-arrangement at have samleje med en 15-årig pige, så har modstanden mod ham været enorm blandt unge.
Mens en del ældre i partiet og i medierne både dengang og nu gav udtryk for, at protesterne var overdrevne og udtryk for nypuritanisme, så har de unge holdt fast i, at det burde have fået – og stadig burde have – langt større konsekvenser for hans politiske liv.
Selvom de etablerede medier har skøjtet meget let hen over den helt åbenlyse årsag til, at Danmarks tidligere udenrigsminister ikke blev genvalgt til Folketinget i november, så er ingen i de yngre generationer i tvivl om grunden. Sagen har aldrig fået lov at dø på de sociale medier. Den var også årsagen til, at en række socialdemokratiske ungdomsorganisationer for nylig gav udtryk for, at Kofod ikke burde være kandidat til europaparlamentsvalget næste år.
De tre sager viser, at vi står midt i et paradigmeskifte i Danmark. Det er et opgør, som især de unge insisterer på, men som vi alle burde lære af. Det skal være slut med at holde hånden over det magtmisbrug, som krænkelserne er udtryk for.