Optakt til finanslov: Venstre i krydspres om social dumping

679 millioner kroner. Så meget nåede Helle Thorning-Schmidts (S) regering at afsætte til bekæmpelse af social dumping på finanslovene for 2012 til 2015.

Men hvilken rolle kommer indsatsen mod social dumping til at spille for Venstre-regeringen, som om kort tid fremsætter sit forslag til finanslov for 2016?

At dømme efter regeringsgrundlaget får det næppe en fremtrædende placering på finansloven – her står social dumping ikke nævnt med et ord.

Det har oppositionen taget grundigt notits af og skruer lige nu gevaldigt op for presset på regeringen. Det fik beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) senest at mærke i onsdags, hvor han var indkaldt til samråd i Beskæftigelsesudvalget.

Der er ingen grund til bekymring for, at vi vil reducere vores indsats for at sikre ordnede forhold.

Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesminister (V)

Her blev han grillet af Socialdemokraterne og Enhedslisten, som begge var mødt talstærkt op for at udfordre den tidligere DA-direktør på det, oppositionen formentlig betragter som fortidens synder.

Det var blandt andet udtalelser som ”problemerne med udenlandsk arbejdskraft er blæst helt ud af proportioner” samt ”lokalpolitiske klausuler er både dyrt, dårligt og dumt", som udvalgets venstrefløj forlangte en opdateret holdning til.

Regeringen skal bekende kulør
Til lyden af tudende taxa’er, som protesterede mod unfair konkurrence fra Uber, replicerede en afslappet Jørn Nergaard Larsen, at der er forskel på at være frontfigur i en lobbyorganisation og at arbejde som minister for en regering med baggrund i et regeringsgrundlag.

Men i virkeligheden handlede krydsforhøret nok ikke så meget om det, Enhedslistens Finn Sørensen betegnede som “nedsættende bemærkninger” om indsatsen mod social dumping.

Oppositionens motiv er snarere at få lokket nye udtalelser ud af beskæftigelsesministeren, som kan forpligte ham på det, som ikke står i regeringsgrundlaget, før regeringen får skruet en ny finanslov sammen. Kort sagt handler det om at få regeringen til at bekende tydeligere kulør på social dumping.

Et politisk tema, som voksede støt i betydning i den socialdemokratiske regerings levetid, og som de borgerlige partier har haft et mere ambivalent forhold til.

Stærkest udtrykt af Liberal Alliance, hvor Joachim B. Olsen har kaldt social dumping et udtryk for sund konkurrence, mens partiformand Anders Samuelsen for nylig negligerede det til et fænomen opfundet af fagbevægelsen.

Men tilbage i samrådslokalet lod beskæftigelsesministeren sig ikke lokke til udtalelser, som giver oppositionen anledning til at erklære indsatsen mod social dumping stendød eller under afvikling.

Her understregede han, at han aldrig som DA-direktør har taget afstand fra relevant arbejde til bekæmpelse af social dumping, men blot efterlyst en klarere prioritering af indsatsen til de problemramte sektorer af arbejdsmarkedet.

“Den siddende regering mener ikke, at det skal være muligt at konkurrere på illegalitet, på sort arbejde eller på lønvilkår, som afviger markant fra de vilkår, vi kender fra de kollektive overenskomster,” sagde han.

Klimaks på 150 millioner
Omvendt var den drevne forhandler Jørn Neergaard Larsen også yderst forsigtig med at udstede konkrete løfter om de fremtidige proportioner på indsatsen.

For i finanslovsregi er social dumping også et spørgsmål om kroner og ører, som under den tidligere regering blev gradvist forstærket og foreløbig nåede et klimaks på 150 millioner kroner i 2015.

Heraf var 50 millioner kroner penge, som blev tilført de budgetterede poster under sidste års finanslovsaftale mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten.

“Der er ingen grund til bekymring for, at vi vil reducere vores indsats for at sikre ordnede forhold,” svarede Neergaard på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen ønsker at fortsætte de initiativer, som står beskrevet i finansloven for 2015.

“De initiativer, som ligger i forhold til myndighedsarbejde – altså i forhold til RUT-registeret, Arbejdstilsynet eller SKAT, der kommer ikke til at ske en tilbagerulning,” lød det endvidere.

ID-kort kan blive cliffhanger
Eneste indrømmelse fra ministeren, som næppe er en afsløring, er, at regeringen ikke kan garantere for det obligatoriske ID-kort, som partierne i rød blok aftalte i sommeren 2014.

Men i forhold til Venstres tidligere klare udmeldinger om at ville rulle kravet om ID-kort tilbage, blev det af ministeren deklareret som en uløst sag, som regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvad de vil gøre ved.

Det kan skyldes hensynet til Dansk Folkeparti, som har truet med at lave en aftale med rød blok uden om regeringen for at få gennemført ID-kortet.

Under alle omstændigheder efterlader Jørn Neergaard Larsen her en meget konkret cliffhanger til efterårets politiske spil om social dumping.

Neergaard afviste også blankt, at skatteminister Karsten Lauritzens beslutning om at forhindre SKAT adgang til privat ejendom ikke er et benspænd for indsatsen.

”Vi har den vurdering i Beskæftigelsesministeriet, at der ikke er nogen elementer i forslaget fra skatteministeren, der vil svække eller reducere myndighedsindsatsen,” sagde han.

Samråd avler samråd
Oppositionen er næppe overbevist om regeringens rene motiver, og hos socialdemokraterne har social dumping-ordfører Jeppe Bruus allerede indkaldt til en fortsættelse af samrådet, så beskæftigelsesministeren kan tage sig bedre tid til at uddybe regeringens ambitioner for social dumping.

Dansk Folkeparti gjorde ikke meget væsen af sig på onsdagens samråd, hvor kun to af partiets seks medlemmer af udvalget var mødt op.

Men gruppeformand Peter Skaarup udnævnte allerede under valgkampen social dumping til en mærkesag, som Dansk Folkeparti ikke vil gå på kompromis med. Budskabet blev gentaget senest i starten af august, hvor Skaarup insisterede på en yderligere oprustning af social dumping, hvis Dansk Folkeparti skal lægge mandater til efterårets finanslov.

Så tager man støttepartiets tidligere udmeldinger i betragtning – og antager, at det er her, regeringen skal finde opbakning til finansloven, har Neergaard god grund til at træde varsomt.