PensionDanmark: Senere tilbagetrækning kræver forebyggelse

Af Torben Möger Pedersen
Administrerende direktør i PensionDanmark

Der er bred enighed om, at de udfordringer, som den stigende levealder repræsenterer, skal håndteres ved at styrke incitamenterne til at udskyde pensionsalderen. 

Det er baggrunden for efterlønsreformen og for aftalen om indeksering af folkepensionsalderen til stigningen i den forventede levealder. 

Aftalen indebærer, at folkepensionsalderen løbende vil blive sat op, så danskerne i gennemsnit vil være på folkepension i 14,5 år. 

Derfor bliver der i denne folketingssamling fremsat forslag om at forhøje folkepensionsalderen til 68 år fra 2030. Og meget tyder meget på, at den vil blive forhøjet yderligere til både 69 og 70 år inden for det efterfølgende tiår. 

Reformerne er begyndt at virke. 

Gennemsnitsalderen for, hvornår medlemmer af PensionDanmark går på pension, er steget med godt et halvt år i løbet af de seneste 10 år. Men der kan også konstateres en bekymring om, hvorvidt de vil have helbred og kompetencer til at være attraktiv arbejdskraft i flere år end forventet.

Torben Möger Pedersen
Administrerende direktør i PensionDanmark

Gennemsnitsalderen for, hvornår medlemmer af PensionDanmark går på pension, er steget med godt et halvt år i løbet af de seneste 10 år. 

Men der kan også konstateres en stor bekymring hos mange om, hvorvidt de vil have helbred og kompetencer til at være en attraktiv arbejdskraft i en del flere år, end de havde forventet.

Det er baggrunden for, at arbejdsmarkedets parter i de seneste år har valgt at supplere de overenskomstaftalte pensionsordninger med lignende aftaler om overenskomstfinansierede programmer for sundhed og forebyggelse og finansiering af en styrket efteruddannelses-indsats.

Sænker sygefraværet
I PensionDanmark er efterhånden næsten alle medlemsgrupper, der tæller lønmodtagere inden for byggeri, transport, private serviceerhverv som rengøring, hotel- og restaurantbranchen, frisører, ejendomsservice med videre og grønne erhverv som landbrug, skovbrug og mejerier, omfattet af et forebyggende sundhedsprogram. 

Sundhedsordningen giver medlemmerne adgang til gratis forebyggende behandlinger hos fysioterapeuter, kiropraktorer og massører på i dag godt 120 lokale sundhedscentre, som drives i samarbejde med Falck. 

Ideen er at få medlemmerne til at opsøge relevante behandlingstilbud tidligt, så små skader ikke bliver til mere alvorlige skader med risiko for sygefravær og i værste fald førtidspensionering. 

I år vil der blive gennemført omkring 250.000 behandlinger af problemer med ryg, skuldre og knæ, som er typiske belastningsskader for disse lønmodtagergrupper. 

Et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet har undersøgt effekterne af denne type forebyggelse og konkluderer, at det mellemlange til lange sygefravær er faldet markant for de grupper, der har haft adgang til denne type forebyggelse sammenlignet med kontrolgrupper uden denne mulighed. 

Sundhedspakken omfatter også mulighed for at få hjælp fra erfarne sygeplejersker og socialrådgivere til at finde vej igennem den offentlige “sundhedsjungle”, så ventetiderne nedbringes fra ofte mange måneder til ganske få dage. 

Det er en indsats, der medvirker til, at lønmodtagere i ofte belastede job får styrket deres muligheder for at holde krop, fysik og helbred ved lige og dermed få nemmere ved at leve op til forventningerne om et længere arbejdsliv.

Efteruddannelse er også forebyggelse
Men en lige så vigtig forebyggelse handler om at styrke indsatsen for at kompetenceudvikle og efteruddanne lønmodtagere, der i sin tid forlod uddannelsessystemet uden eller med en faglig uddannelse af ældre dato. 

Der har i de seneste år været et rigtigt godt og tiltrængt fokus på at få justeret uddannelsessystemet, så det i højere grad end hidtil uddanner de unge til job. 

Det er baggrunden for reformer af dimensioneringen af de videregående uddannelser, så erhvervsperspektivet bliver tydeligere. Og for opstramningen af indsatsen på ungdomsuddannelsernes område, så de erhvervsrettede ungdomsuddannelser omsider får det fokus, der er brug for. 

Men man skal huske på, at hovedparten af de næste 30-40 års arbejdsstyrke allerede er ude af uddannelsessystemet. 

Hver ny årgang, der forlader uddannelsessystemet og træder ind på arbejdsmarkedet, udgør kun 2-3 procent af arbejdsstyrken. 

Derfor er der brug for en meget stor indsats inden for efteruddannelse og kompetenceudvikling, så det bliver realistisk for de mange kort-uddannede at blive en efterspurgt arbejdskraft i de kommende årtier, hvor virksomhedernes krav til arbejdskraftens kvalifikationer kun går opad. 

Også på dette område har arbejdsmarkedets parter løftet en stor opgave. 

Trepartsforhandlinger bliver afgørende
Over de seneste år er der etableret branchebaserede efteruddannelses-fonde, som finansieres af bidrag aftalt i overenskomsterne, og som giver tilskud til de virksomheder, der sender deres medarbejdere på efteruddannelse. 

PensionDanmark administrerer uddannelsesfondene for de samme brancher, som har pension i PensionDanmark. 

Disse fonde vil i år give tilskud til omkring 50.000 efteruddannelsesforløb. Og det er sandsynligvis kun starten på en indsats, der skal op i stor skala, hvis vi skal lykkes med at gøre det både realistisk og attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, til man fylder 70. 

Det bliver derfor spændende at følge de forestående trepartsforhandlinger. 

Lad os håbe, at de ender med et lige så perspektivrigt resultat som de forhandlinger, der for 25 år siden førte til starten på de arbejdsmarkedspensioner, der har givet Danmark verdens mest bæredygtige pensionssystem.