PFA advarer: Eksplosion i antallet af stressramte kalder på handling

Af Rikke Bay Haaber
Chef for Strategisk Sundhed, PFA

Vi kender alle udfordringen: Antallet af danskere med stress er eksploderet de senere år, og vi er på vej mod en decideret folkesygdom. Faktisk kan det allerede være en realitet, når vi ser på omfanget. Det koster den enkelte stressramte, erhvervslivet og samfundet dyrt, så vi skal sætte massivt ind nu for at få knækket kurven. Derfor har vi brug for en samfundsdebat om stress.

Et reelt problem
Tallene taler for sig selv. Ifølge Sundhedsstyrelsen har langt over 1 million danskere et højt stressniveau, og udviklingen går hastigt den forkerte vej. I 2017 døjede hver fjerde dansker med et højt stressniveau mod hver femte i 2010. Samme billede ser vi i PFA. Her er antallet af anmeldte stress-skader via helbredssikringen steget med 43 procent siden 2014.

Dyre konsekvenser
Langvarig stress har først og fremmest konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og hverdag. Men stressede medarbejdere kan også blive dyrt for virksomhederne, pensionsselskaberne og samfundet generelt i form af lavere produktivitet, sygefravær og i værste fald førtidspension. Derfor har vi alle en interesse i og et ansvar for at give vores bidrag i kampen mod stress.

Årsager til stress
Hvis vi reelt skal knække kurven, er vi nødt til først at fokusere på årsagerne. Hvad er det, der stresser os? Og er der forskel på årsagerne til stress i de enkelte generationer? Set fra min stol skyldes udviklingen i antallet af danskere med alvorlig stress flere faktorer.

Vi lever i dag i en verden, hvor mange stiller høje krav og forventninger til sig selv. Vi skal være ”på” hele tiden i forhold til arbejde, fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og familie. Der er en performancekultur i mange af de relationer, vi indgår i, og vi må hele tiden leve med digitale påvirkninger, herunder sociale medier, 24/7-tilgængelighed, øget multitasking og mangel på reel restitutionstid.

Opgaverne kan altid løses hurtigere og bedre, men ingen har lyst til at vise svaghedstegn og være den, der bukker under for presset. Derfor bliver vi ved, indtil vi brænder sammen og må sygemeldes.

Rikke Bay Haaber
Chef for Strategisk Sundhed, PFA

Når vi ser på arbejdsmarkedet, italesætter nationale og internationale eksperter og undersøgelser ”det grænseløse arbejde”, hvor mange aldrig rigtig har fri, altid kan svare på en mail eller tage en beslutning som en essentiel medvirkende kilde til stress. Samtidig med at vi grundlæggende ofte stiller urealistiske høje krav og forventninger til os selv og vores præstationer. Det kan være med til at skabe et kollektivt pres medarbejderne imellem.

Opgaverne kan altid løses hurtigere og bedre, men ingen har lyst til at vise svaghedstegn og være den, der bukker under for presset. Derfor bliver vi ved, indtil vi brænder sammen og må sygemeldes.

Stress er et kollektivt problem
Hvordan får vi så bugt med stressepidemien? Det er et kollektivt problem for vores samfund, som vi skal løse i fællesskab. Men hvor har politikerne og arbejdspladserne et ansvar? Og hvad kan vi selv gøre? 

Skal vi lovgive om arbejdsgiverens mulighed for at kontakte medarbejderen i fritiden, som de har gjort i for eksempel Frankrig? Skal vi kræve, at arbejdspladserne tager et øget ansvar for medarbejdernes mulighed for restitution i fritiden? Som arbejdsplads udstyrer vi medarbejderne med pc, mobil, tablet med mere, men de færreste informerer samtidig medarbejderen om, at de forventer, at han/hun som udgangspunkt ikke er tilgængelig i fritiden.

Start debatten
Som forældre og individer har vi også et ansvar for os selv og vores børn. Vi har et ansvar for at stige af ”perfektions- og præstationsstigen” og være til stede i vores samvær uden mobil og uden pc. Skal vi have knækket stresskurven, skal vi have alle gode initiativer, erfaringer og bidrag frem i lyset. Så lad os få en samfundsdebat om stress.