Professor: Djøf’erne er klimaets hverdagshelte

Kommunerne skal i dag lave et utal af høringssvar og indberetninger til ministerierne, føre øget tilsyn med velfærdsinstitutionerne og på miljøområdet, og lave et stor mængde beredskabsplaner, klimahandleplaner med videre. Alt sammen opgaver, der kræver en blanding af politisk tæft, administrativt overblik, samfundsmæssig indsigt, analysekraft og evne til klar og koncis skriftlig formulering.

Klimaområdet fylder mere

I de senere år er klimaområdet blevet et mere og mere centralt område i kommunerne.

Kommuner skal bidrage til at nå de grønne verdensmål og indfri Parisaftalens og ikke mindst regeringens egne ambitiøse klimamålsætninger. Det kræver en styrkelse af den lokale klimaindsats, og kommunerne bruger derfor i dag en masse krudt på at lave klimahandleplaner og tage nye initiativer på klimaområdet.

Kommunerne skal samskabe klimaløsninger med en lang række forskellige parter, og det kræver dygtige kommunale medarbejdere, der forstår klimaudfordringerne.

Jacob Torfing
Professor, RUC

Kommunerne kan ikke lave den nye klima- og naturindsats alene. For eksempel producerer kommunerne ikke selv særlig meget CO2. Ofte er de kun ansvarlige for nogle få procent af kommunens samlede CO2-udslip. Så hvis de skal gøre noget på den front, så skal det ske i partnerskab med private virksomheder, landmænd, boligforeninger og borgere.

Kommunerne skal samskabe klimaløsninger med en lang række forskellige parter, og det kræver dygtige kommunale medarbejdere, der forstår klimaudfordringerne og er gode til at mobilisere diverse samfundsaktører i konkrete projekter og tilrettelægge gode samarbejdsprocesser, der skaber fælles ejerskab og klare resultater. Det er her djøf’erne spiller en afgørende rolle.

Djøf’erne skal udarbejde lokale CO2-reduktionsmål, lave en handleplan for målenes opfyldelse, forankre og koordinere klimaindsatsen på tværs af forvaltningerne, styrke kollektiv trafik, lave lav-energi bymiljøer, inddrage relevante og berørte parter i omlægning af energiproduktionen, stimulere grøn vækst og udvikling af cirkulær økonomi, oplyse borgerne om verdensmålene og mulighederne for at gøre en forskel. Der er nok at tage fat på.

Djøf-orkestrering af lokal klimaindsats

De grønne initiativer varierer fra kommune til kommune, men det er stort set altid djøf’erne, der har ansvaret for at understøtte og orkestrere nye indsatser.

De grønne initiativer varierer fra kommune til kommune, men det er stort set altid djøf’erne, der har ansvaret for at understøtte og orkestrere nye indsatser.

Jacob Torfing
Professor, RUC

Aarhus Kommune har sat gang i et kæmpe projekt med omstilling af energiproduktion til vedvarende energi og nedbringelse af energiforbruget. Den samarbejder både med energiselskaber og boligforeninger. Det kræver utrolig meget koordination og samarbejde, der skal styres og ledes af dygtige djøf’ere.

Hjørring Kommune samarbejder med forskere, private virksomheder og landmænd i Skyclean om at lave verdens første kommercielle pyrolyseanlæg, der omdanner gylle og halm til biogas og kulpiller, der kan pløjes ned i jorden og lagre CO2 i flere hundrede år. Det kræver en masse arbejde med at tilvejebringe de rette tilladelser, lave tilsyn, sikre lokal opbakning med videre.

Sønderborg Kommune er godt på vej til at blive klimaneutral. Et offentligt-privat partnerskab har sat sig i spidsen for en kombination af øget energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energikilder. Indsatsen går på to ben, idet den nye klimaindsats også bidrager til at skabe økonomisk udvikling og grønne jobs.

Sol- og vindmølleparker skyder op som paddehatte i stort set alle kommuner og forud går lang tids analyse og planlægning, etablering af offentlige-private partnerskaber, udbygningen af elnettet og sikring af den økonomiske finansiering. Igen er det djøf’erne, der har bolden.

Hvis pædagogerne, lærerne og sosu’erne er velfærdens hverdagshelte, så er djøf’erne klimaomstillingens hverdagshelte. Fyrer vi, som regeringen foreslår, de kommunale djøf’ere for at finansiere den lokale velfærd, så er der ingen til at orkestrere den lokale klimaindsats og firedoble produktionen af energi fra sol og vind, hvilket er regeringens nye mål.