Debat

Regeringen skubber fleksjobbere væk fra arbejdspladserne

DEBAT: Fleksjobreformen gør det ikke attraktivt for arbejdsgivere at ansætte folk med nedsat arbejdsevne, mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Selv om regeringens intentioner med reformen af førtidspension og fleksjob er gode på papiret, frygter jeg, at følgerne for medarbejdere med nedsat arbejdsevne bliver fatale.

Der er gode elementer i reformforslaget, som FTF netop har haft i høring - blandt andet foreslår regeringen at oprette tværfaglige rehabiliteringsteam, etablere sundhedskoordination og indgå formaliserede samarbejdsaftaler med regionerne.

Det er forslag, som FTF bakker fuldt op.

Reformen vil skubbe personer med nedsat arbejdsevne længere væk fra arbejdsmarkedet.

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

Bekymrende tiltag i reformen
Men jeg er meget bekymret for nogle af de andre ændringer, som regeringen foreslår. Hvis reformen bliver vedtaget, som den er foreslået, vil arbejdsgivernes incitament til at ansætte fleksjobbere være forsvindende lille. Der er simpelthen ikke indbygget de samme økonomiske incitamenter for arbejdsgiverne som i de nugældende regler.

Det er en meget stor knast i forslaget. Især i en tid, hvor den generelle arbejdsløshed er høj, og hvor der er langt færre fleksjobstillinger, end der er ledige, som er visiteret til et fleksjob.

Et af problemerne i forslaget er de såkaldte fastholdelsesfleksjob. Regeringen foreslår, at betingelsen for at kunne ansættes i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads er, at man forinden har været ansat 12 måneder på særlige vilkår eller efter de sociale kapitler i overenskomsten - de sociale kapitler er ofte mangelfulde eller slet ikke eksisterende.

Manglende tilskud og urimelig lønnedgang
Der er intet tilskud til arbejdsgiveren i den sammenhæng. Hvis arbejdsgiveren trods manglende økonomisk incitament alligevel vil ansætte medarbejderen i et fleksjob, følger et stort bureaukratisk arbejde for både arbejdsgiver og fleksjobber med at registrere funktionsevne og dokumentere, at man har forsøgt at finde ustøttet job på arbejdspladsen.

Et sådant tiltag vil langt fra fremme det rummelige arbejdsmarked. Tværtimod vil det skubbe flere ud af det.

Et andet problematisk forslag i reformen er, at fleksjobbere, som er i job efter de nugældende regler, skal overgå til de nye regler, når de skifter til et nyt fleksjob. Det skifte kommer til at koste fleksjobberne en urimelig stor lønnedgang, som man aldrig ville bede nogen på ordinære vilkår acceptere.

Det er yderligere problematisk, fordi reformen lægger op til, at fleksjobberne skal forsøge at komme i ordinær beskæftigelse. Hvis de gør det forsøg, men det mislykkes, må de ikke blot acceptere det nederlag. De må også leve med at tage et kvantespring ned ad lønstigen.

Forkerte visitationskrav
Et tredje problem er, at regeringen vil fjerne mindstetimekravet til et fleksjob, så stort set alle vil kunne visiteres til et fleksjob - uanset om deres arbejdsevne nærmer sig det ikkeeksisterende. Det betyder samtidig, at der sættes voldsomme begrænsninger for tilkendelsen af førtidspension.

Jeg mener ikke, man bør kunne blive pålagt visitation til fleksjob under 12 timer, fordi det er fuldstændig urealistisk at få et fleksjob på så få timer. Hvis en person har mulighed for det, og selv ønsker det, skal vedkommende kunne vælge det, men det skal ikke være et krav. Reelt er der tale om visitation til varig ledighedsydelse - ofte svarende til kontanthjælp - i stedet for at få den højere ydelse på førtidspension.

Fleksjobbere skubbes væk fra arbejdsmarkedet
Hvis reformen bliver vedtaget i sin nuværende form, forringer den løn- og ansættelsesvilkårene betragteligt for fleksjobberne, og langt færre kan få tilkendt førtidspension. Den vil skubbe personer med nedsat arbejdsevne længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det har FTF gjort regeringen opmærksom på i et høringssvar.

Nu er det op til politikerne, om de vil sætte rammerne for et arbejdsmarked, som rummer mennesker med nedsat arbejdsevne, eller om de vil skubbe dem over på passiv forsørgelse i stedet for aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.

Læs FTF's høringssvar om reform af fleksjob og førtidspension her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon
Pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

0:000:00