Debat

Rektor: Send gymnasieelever i erhvervspraktik

Når gymnasieelever skal i studiepraktik i uge 43, kan de i dag kun vælge mellem de videregående uddannelser. Det er en skam, for nogle elever ville trives langt bedre med en erhvervsuddannelse, skriver Mads Schmidt Haagensen.

<div>Når vi leder så mange unge mod en lang videregående uddannelse, overser vi både erhvervsuddannelsernes kompleksitet, de konkrete
menneskers forudsætninger og samfundets behov, skriver Mads Schmidt Haagensen.</div> — Når vi leder så mange unge mod en lang videregående uddannelse, overser vi både erhvervsuddannelsernes kompleksitet, de konkrete menneskers forudsætninger og samfundets behov, skriver Mads Schmidt Haagensen.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mads Schmidt Haagensen

Rektor, Mediskolerne i Viborg

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Prøv at forestille dig dette scenarie: Anders går i 9. klasse og skal vælge en ungdomsuddannelse – godt hjulpet af en dygtig studievejleder. Men 18 ud af de 25 klassekammerater vil i gymnasiet, og Anders vil ikke skille sig ud, så han vælger gymnasiet.

Nu er Anders kommet i 3.g på det lokale gymnasium, og igen skal han til at vælge. Heldigvis får han hjælp, og i løbet af fire dage i uge 43 kan han komme ud og opleve hverdagen på snart sagt alle de videregående uddannelser på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Anders gør igen som de fleste: Han booker besøg via Studiepraktik.dk og ender med at besøge et universitet og en professionshøjskole.

Hvis Anders og de fleste andre gør som flertallet, vil den udvikling, vi kender, kun fortsætte. Flere og flere vil vælge gymnasiet og efterfølgende tage længere og længere videregående uddannelse, uanset hvilke muligheder der ellers er at vælge imellem.

Men hvad nu hvis Anders i løbet af gymnasiet havde fundet ud af, at han gerne vil arbejde med at skabe noget? Bygge noget? Være noget for nogen? Hvis han fandt ud af, at han gerne ville tage en erhvervsuddannelse? Skulle han så springe ud af gymnasiet og droppe fællesskabet med sine kammerater?

Når 3.g-eleverne skal vælge, hvilke uddannelser de vil besøge i uge 43, kan de i dag kun vælge mellem de videregående – og det selvom det siden 2020 har været en forpligtelse at præsentere alle uddannelser for eleverne
Mads Schmidt Haagensen
Rektor, medieskolerne i Viborg

Et alternativt scenarie

Tænk så på Clara. I 9. klasse gør hun også som de fleste og vælger gymnasiet, men det betyder ikke, at ønsket om at bruge sine hænder eller være noget for nogen er skubbet væk, for det gymnasie, Clara går på, er optaget af at præsentere eleverne for alle uddannelsesmuligheder. Og i stedet for kun at være i praktik på de videregående uddannelser, kan hun bruge uge 43 på at møde alle uddannelser inklusive erhvervsuddannelserne. Og på den måde ender hun med at gøre som mange heldigvis allerede gør: Vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

I dag er det således hver fjerde elev på erhvervsskolerne, der har en gymnasial eksamen, inden de starter på en erhvervsuddannelse. Netop derfor er det superærgerligt, at scenariet med Clara ikke er virkelighed i dag. For når 3.g-eleverne skal vælge, hvilke uddannelser de vil besøge i uge 43, kan de i dag kun vælge mellem de videregående – og det selvom det siden 2020 har været en forpligtelse at præsentere alle uddannelser for eleverne.

Synd og skam for både Anders og Clara – og for det samfund, der ligesom Anders og Clara måske ville få mere ud af, at lidt flere valgte en erhvervsuddannelse.

Videnssamfundets hierarki

I løbet af de sidste 15 år er antallet af 30-årige danskere, som har en erhvervsuddannelse som sin såkaldt højeste gennemførte uddannelse, faldet med 25 procent (svarende til 30.000 færre). I samme periode er antallet af 30-årige med en lang videregående uddannelse steget med cirka 90 procent (svarende til 40.000 flere).

Læs også

Erhvervsskoler og virksomheder har selv ansvar for at opbygge unges faglærte identitet

Kommentar

Opblomstringen af videnssamfundet kan være én forklaring på udviklingen: Jo mere uddannelse, des bedre! En anden kan være den måde, vi bruger sproget til at værdisætte uddannelse: Vi bliver netop "bedre" uddannet, når vi får "højere" og "længere" uddannelse.

Hverken idéen om videnssamfundet eller sproget med uddannelser ordnet efter rang, griber de forhold, der er på spil, når et samfund skal lokke eller skubbe flere ind i uddannelse og arbejde – eller når et menneske skal vælge sin uddannelsesvej ind på arbejdsmarkedet. Viden løsrevet fra kunnen risikerer at være værdiløs, og et sprog, der værdisætter uddannelse efter en nominel skala, overser både fagenes kompleksitet, de konkrete menneskers forudsætninger og samfundets behov.

Vi har brug for, at flere vælger erhvervsuddannelserne til som samfund. Men jeg vil påstå, at vi har endnu mere brug for at give flere og fleres stræben efter lange videregående uddannelser et reality-check. Er det virkelig det bedste for alle Anders’er og Clara’er at gøre som de fleste? Eller kan vi gøre mere for at give flere et mere ærligt valg?

Så start med at give erhvervsuddannelserne adgang til gymnasiernes studiepraktik i uge 43. Det vil være et lille greb, men det vil både være i tråd med de politiske intentioner og give Anders og Clara bedre mulighed for at vælge den uddannelse, der passer til både dem selv og samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere