Sikandar Siddique: Det danske arbejdsmarked er kønsdiskriminerende og håbløst umoderne

Det danske arbejdsmarked er åbenlyst kønsdiskriminerende. Det er ikke nogen nyhed. For det har det sådan set altid været – uanset hvor uretfærdigt og håbløst umoderne, det er.

Nyheden er snarere, at de etablerede politiske partier stadig kan slippe afsted med, at det er sådan.

Halvdelen af befolkningen er trods alt kvinder og en langt større del af befolkningen abonnerer jo på krav om ligestilling og lige behandling. Men ikke desto mindre er der ikke sket den forandring, som der skal til for at gøre op med de historiske uretfærdigheder.

Uretfærdigheder der betyder, at hvis lønnen er 30.000 kroner i et fag, hvor tre ud af fire er mænd, vil lønnen kun være 24.150 kroner i et fag, hvor tre ud af fire er kvinder. Det gælder også, når fagene kræver lige lange uddannelser.

Det er en så markant, at ingen kan se i gennem fingre med det. Ingen burde kunne ignorere det. Og ingen skal kunne slippe afsted med at fastholde det sådan.

Kvindedominerede fag på samme niveau som i 1969
Nu er der heldigvis tegn på, at der sker noget og vi kan få gjort op med de åbenlyse uretfærdigheder, der alt for længe har kendetegnet arbejdsmarkedet herhjemme.

På meget kort tid har et borgerforslag om opgør med tjenestemandsreformen fra 1969 og en ligestilling af i lønforholdet mellem offentlige faggrupper indsamlet de påkrævede 50.000 underskrifter, der betyder, at beslutningsforslaget bliver fremsat i Folketinget. Det ser vi frem til i Frie Grønne.

Der skal afsættes en ligelønspulje, der én gang for alle over en årrække skal udligne lønefterslæbet i det offentlige.

Sikandar Siddique
Politisk leder, Frie Grønne

Tjenestemandsreformen fra 1969 er fra en tid, hvor gifte kvinder ikke havde deres egen selvangivelse, men stod noteret som ”hustru” på deres ægtefælles selvangivelse.

Indholdet i Tjenestemandsreformen var i hovedtræk dertil en videreførelse af lønhierarkiet for tjenestemandsfunktioner fra 1919, hvilket afspejler det danske syn på kvinder og deres rolle i samfundet fire år efter, at kvinder fik stemmeret.

Hensigten med reformen var, at den skulle være dynamisk og evalueres løbende, hvilket den imidlertid aldrig er blevet. Ligelønsloven fra 1976 understreger ellers, at mænd og kvinder skal have lige løn for lige arbejde, hvilket lønhierarkiet fastsat i reformen fra 1969 strukturelt set umuliggør.

Traditionelt kvindedominerede fag ligger i dag stort set lige ligeså lavt lønmæssigt i dag som de gjorde i 1969, og nogle kvindefag er endda rykket længere ned i lønhierarkiet, selvom uddannelserne til disse fag er blevet længere. Det svækker åbenlyst ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Derfor har vi fra Frie Grønne allerede inden det aktuelle borgerforslag dukkede op fremsat et beslutningsforslag om at fjerne lønefterslæbet for kvindedominerede fag i den offentlige sektor. Forslaget blev fremsat i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag tidligere på måneden og vil inden længe blive førstebehandlet i Folketinget.

Ligelønspulje skal udligne lønefterslæb
I Frie Grønne ønsker vi ikke at pille ved den danske model for overenskomstforhandlinger, men vi mener samtidig, at politikerne på Christiansborg må udvise politisk vilje – ved kasse et vel at mærke - for at rette op på den skævhed, der blev besluttet for mere end 50 år siden, og som i dag fungerer som en indbygget snubletråd i overenskomstforhandlingerne og strukturelt skævvrider lønniveauet mellem traditionelle kvinde- og mandsdominerede fag.

Hvis vi på Christiansborg ikke bidrager til at gøre op med så voldsomme historiske uretfærdigheder, som der findes på arbejdsmarkedet i dag, vil Danmark ikke kunne kaldes et land med reel ligestilling.

Sikandar Siddique
Politisk leder, Frie Grønne

Vi vil med vores forslag derfor pålægge regeringen inden udgangen af 2021 sammen med arbejdsmarkedets parter at tage initiativ til at aftale en langsigtet plan for, hvordan lønhierarkiet i den offentlige sektor kan ændres, og dermed hvordan lønforskellen mellem mands- og kvindedominerede fag kan udlignes.

Vores bud er, at der skal afsættes en ligelønspulje, der én gang for alle over en årrække skal udligne lønefterslæbet i det offentlige. Hvordan ordningen helt præcist skal være, skal bestemmes fælles af parterne. Men Christiansborg skal være villig til at finde de penge, der skal til for at udligne efterslæbet.

For hvis vi på Christiansborg ikke bidrager til at gøre op med så voldsomme historiske uretfærdigheder, som der findes på arbejdsmarkedet i dag, hører vi ikke til i det 21. århundrede og Danmark vil ikke kunne kaldes et land med reel ligestilling.