Pernille Skipper: Hummelgaards fodslæberi spænder ben for kvinders ret til ligeløn

Fremskrivningerne viser, at vi vil have ligeløn om lidt mere end 100 år, hvis udviklingen fortsætter som nu. Det helt store spørgsmål er, hvor længe ligestillingsministeren vil vente. For indtil videre svigter han.

Den overvejende årsag til uligeløn mellem mænd og kvinder i Danmark skal findes i det kønsopdelte arbejdsmarked. De kvindedominerede fag i den offentlige sektor, der fortsat ligger i bunden af lønskalaen.

Men ministeren har åbenbart ikke tænkt sig at løse det.

Trods flere overenskomst-forhandlinger med fokus på ligeløn, er det ikke lykkedes parterne at mindske løngabet nævneværdigt, inden for det almindelige aftalesystem.

Pernille Skipper (EL)
Ligestillingsordfører

Ulighedsreform fastholder løngab
En stor del af forklaringen på den uligeløn, vi kæmper med i dag, skal findes i tjenestemandsreformen fra 1969. Her besluttede politikere, at kvindefagene skulle placeres lavere i lønhierarkiet end de mandsdominerede fag.

Trods de mange år, der er gået – og de rosende ord, vi bruger om Danmark som ligestillet land – eksisterer selvsamme hierarki stadig den dag i dag.

FOA, BUPL og Dansk Sygeplejeråd har konstateret lønforskelle på 10, 20 og 30 procent, når man sammenligner mands- og kvindedominerede fag med samme uddannelseslængde.

Sosu’erne, radiograferne, sygeplejerskerne, jordemødrene, socialrådgiverne og alle de andre er stadig placeret nederst – også selvom deres uddannelser er længere, kompetencerne flere og ansvaret større. Og på trods af, at deres job i hvert fald i skåltalerne omtales som de ”samfundskritiske” funktioner.

Lønhierarkiet fra 1969-reformen består. Og trods flere overenskomstforhandlinger med fokus på ligeløn, er det ikke lykkedes parterne at mindske løngabet nævneværdigt, inden for det almindelige aftalesystem. Hvorfor? Ja, fordi politikerne, som er arbejdsgiversiden i de offentlige overenskomstforhandlinger, aldrig er kommet til bordet med den pose penge, der kunne gøre det muligt.

Lønpulje skal erstatte skåltalerne
Både Venstre-formænd og socialdemokrater har insisteret på, at hvis store faggrupper som eksempelvis sygeplejersker og pædagoger skal gå mærkbart op i løn, må pengene findes ved, at andre grupper skal holde rigtig meget for.

Kravet om, at nogen skal gå ned i løn, hvis vi skal uligeløn til livs, har socialdemokraterne også holdt fast i ved overenskomsterne i år. Men der er jo ingen, der rigtig synes, at politibetjente eller folkeskolelærere får for meget i løn.

Så er det en anden vej: politisk handling.

Ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 anerkendte en samlet fagbevægelse lønefterslæbet i de kvindedominerede fag. I en fælles henvendelse til Folketinget, bad man om en ekstra lønpulje til at udligne de historiske lønforskelle.

Enhedslisten foreslog allerede i foråret 2020, at vi sætter en pulje af, som kan målrettes lavt- og ligelønsområdet, men selvfølgelig forhandles på plads af parterne.

Vi er nu der, hvor regeringen reelt har accepteret, at der går 100 år, før vi oplever en reel økonomisk ligestilling mellem kønnene i Danmark.

Pernille Skipper (EL)
Ligestillingsordfører

Men det afviser beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

Hvad vil du, Hummelgaard?
Det gør han, selvom han åbent erkender, at uligelønnen er et strukturelt problem og ikke et problem, den enkelte kvinde kan forhandle sig ud af. Selvom han åbent erkender, at tjenestemandsreformens hierarki stadig eksisterer, og vel at mærke er urimeligt. Selvom han åbent erkender, at det ikke er en holdbar løsning at bede andre fag om at holde igen for at sikre ligeløn.

Ergo er vi nu der, hvor regeringen reelt har accepteret, at der går 100 år, før vi oplever en reel økonomisk ligestilling mellem kønnene i Danmark.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Skal Christiansborg levere en løsning på ligelønsproblemet? 

Der findes selvfølgelig ingen snuptagsløsninger på ligelønsproblemet. Men ministeren har flere gange sagt, at han er optaget af strukturelle uligheder, der præger vores samfund, og det må man jo sige at uligelønnen er.

De netop afsluttede overenskomstforhandlinger var en oplagt mulighed for retmæssigt at løfte jordemødre, sosu’er, sygeplejersker, pædagoger og de andre kvindedominerede fag op ad lønstigen og dermed mindske løngabet.

Den chance er nu forpasset – igen – og derfor må ministeren forholde sig til, hvad han så vil gøre i stedet. Så hvad vil du nu gøre, Hummelgaard?