SMVdanmark: Papirarbejde fjerner fokus og rammer virksomhederne skævt

Det er bidende nødvendigt, at politikernes incitamenter ændres, så det ikke længere er gratis for dem at gøre livet surt for dem, der skal administrere og leve efter reglerne, skriver direktør Jesper Beinov.

Vi har allerede gode erfaringer med at indføre konkrete målsætninger, når det gælder reduktionen af CO2-udledning. Det bør vi lade os inspirere af og gennemføre en målsætning om at reducere antallet af regler, skriver Jesper Beinov.Foto: Pressefoto, SMVdanmark

Jesper Beinov

Direktør, SMVdanmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Pseudoarbejde er blevet et af tidens helt store, hotte debatemner. Det skyldes blandt andre antropologen Dennis Nørmark, der har beskrevet begrebet som kontorarbejde, der har et overdrevet fokus på processer, overflødige møder og kvælende bureaukrati, som reelt er værdiløst og spild af tid. Også her på Altinget.dk er begrebet blevet debatteret.

Blandt andre af Jakob Elkjær, der beskrev, hvordan det såkaldte ”akademiske hylekor” har blokeret for nødvendige ændringer i uddannelsessystemet, der ellers kunne have ført til mindre pseudo-arbejde på arbejdspladsen.

For den lille tømrermester eller frisør er det både virkelighedsfjernt og for dyrt at skulle ansætte lobbyister. Det betyder i praksis, at store virksomheder får en urimelig konkurrencefordel.
Jesper Beinov
Direktør, SMVdanmark

Overakademiseringen medfører dog ikke kun pseudoarbejde for de medarbejdere, der skal administrere de øgede krav. Det påvirker også de små og mellemstore virksomheder, der kæmper med meningsløst papirarbejde og kontrol fra det offentlige.

Problemet er, at det på nuværende tidspunkt fremstår gratis for politikerne at indføre mere kontrol og papirarbejde. Men selv om, det fremstår som noget, der er gratis, er det langt fra omkostningsfrit. Det koster både i arbejdsglæde og tager tid væk fra kerneopgaven. Derfor er det bidende nødvendigt, at politikernes incitamenter ændres, så det ikke længere er gratis for dem at gøre livet surt for dem, der skal administrere og leve efter reglerne.

Nye regler og administration rammer særligt små virksomheder hårdt

Hver gang politikerne indfører nye meningsløse regler, betyder det, at offentlige medarbejdere må bruge mere tid på at administrere disse fremfor at bruge tid på at udføre reelt meningsfulde opgaver. Og hver gang politikerne indfører en ny regel eller kræver nye typer indberetninger, rammer det virksomhederne skævt.

Små virksomheder har ikke samme ressourcer som større virksomheder til at gennemskue de krav, der stilles, eller økonomiske ressourcer til at ansætte medarbejdere, der kan udfylde rapporter og indberette på baggrund af alverdens obskure krav, der ikke altid er sammenhængene eller meningsfulde, fra politikerne.

Derudover har store virksomheder også flere ressourcer til at hyre lobbyister til at overvåge politiske beslutninger og påvirke, hvordan regler udformes, så de netop giver den virksomhed en fordel. For den lille tømrermester eller frisør er det både virkelighedsfjernt og for dyrt at skulle ansætte lobbyister. Det betyder i praksis, at store virksomheder får en urimelig konkurrencefordel.

Mængden af regler bør reduceres

Hvis SMV’erne skal bruge en for stor del af deres tid på indberetninger, administration samt efterlevelse af det offentliges krav, vil der være mindre tid til at drive og udvikle deres forretning. Dette vil gøre livet besværligt for nuværende virksomhedsejere og potentielt skræmme folk væk fra at starte deres egen virksomhed.

Derfor skal politikerne forpligtes på at gennemføre gennemgribende ændringer, der sikrer, at regelmængden reduceres permanent og kraftigt. Det kan man gøre ved at implementere en konkret målsætning for at sænke regelmængden, som viser en fælles og forpligtende politisk målsætning, i Danmark.

Vi har allerede gode erfaringer med at indføre konkrete målsætninger, når det gælder reduktionen af CO2-udledning. Her har man som bekendt indført en 70 procents-målsætning. Det bør vi lade os inspirere af og gennemføre en målsætning om at reducere antallet af regler med 25 procent inden udgangen af 2025.

Politikere fra både højre- og venstreside af midten taler jævnligt om behovet for afbureaukratisering. Men alt for ofte bliver ambitionerne ikke ført ud i livet.
Jesper Beinov
Direktør, SMVdanmark

Nogle vil måske mene, at et sådant mål er urealistisk at opfylde. Men andre steder på planeten har man haft gode erfaringer med lignende målsætninger.

Den canadiske provins British Columbia formåede nemlig at reducere regelmængden med hele 37 procent over tre år, efter man havde indført en målsætning i 2001. Senere i 2004 havde man opnået en reduktion af love på 37 procent, selvom målet "kun" havde været 33 procent.

Målsætningen bidrog til en kulturændring i regeringen, hvor det blev belønnet, når man reducerede regelmængden. En sådan kulturændring ville vi også kunne opnå i Danmark.

Det må ikke være gratis at gøre livet besværligt for virksomhederne

Målsætninger kan naturligvis ikke stå alene. Hvis vi for alvor vil tage et opgør med bureaukratiet, gælder det om at indføre politiske initiativer, der forpligter politikerne til reelt at reducere regelmængden.

Politikere fra både højre- og venstreside af midten taler jævnligt om behovet for afbureaukratisering. Men alt for ofte bliver ambitionerne ikke ført ud i livet. Det kan muligvis skyldes, at det på nuværende tidspunkt er omkostningsfrit for politikerne at indføre nye regler. Selvom nye regler langt fra er omkostningsfri for dem, der bliver ramt af dem.

Hvis vi for alvor ønsker et opgør med pseudoarbejdet, er det også nødvendigt at ændre politikernes incitament til at indføre nye regler.
Jesper Beinov
Direktør, SMVdanmark

Hvis vi i stedet ønsker at gøre det omkostningstungt for politikerne at indføre nye regler, bør man indføre et princip om "en regel ind, to regler ud”. Hvert enkelt ministerium bør således forpligtes til at reducere regelmængden ud fra dette princip.

For at igangsætte indsatsen kan det enkelte ministerium foretage en såkaldt "baseline-måling" af antallet af regler på det pågældende ministeriums område. For at forpligte ministerierne bør det også løbende opgøres og offentliggøres, hvor succesfulde de forskellige ministerier er i forhold til at reducere de administrative byrder. Man kan endda overveje resultatkontrakter, så de medarbejdere, der er dygtigst til at fjerne regler, også bliver belønnet for det økonomisk.

Hvis vi for alvor ønsker et opgør med pseudoarbejdet, er det også nødvendigt at ændre politikernes incitament til at indføre nye regler. Det må ikke længere være gratis at gøre livet besværligt for landets virksomheder og borgere. Særligt ikke, når vi ved, at det kan lade sig gøre at mindske byrderne, når man sætter sig en ambitiøs politisk målsætning.

Politik har aldrig været vigtigere