S generobrer titlen som det største arbejderparti

VÆLGERPROFIL: Dansk Folkeparti må afgive førstepladsen til Socialdemokratiet som de faglærte og ufaglærte arbejderes foretrukne parti. 

S-formand Mette Frederiksen har god grund til at smile stort igen, når hun indtager den store scene i Fælledparken i forbindelse dette års markering af 1. maj. 
S-formand Mette Frederiksen har god grund til at smile stort igen, når hun indtager den store scene i Fælledparken i forbindelse dette års markering af 1. maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Socialdemokraterne har i dag god grund til at flage lidt ekstra med den røde fane, når Arbejdernes Kampdag skal markeres.

Mere end hver fjerde af de danske arbejdere ville nemlig sætte kryds ved Socialdemokratiet, hvis der var valg nu, og det gør partiet til det største arbejderparti.

Det viser en ny analyse af partiernes vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge analysen vil hele 26,1 procent af arbejdervælgerne stemme socialdemokratisk, og dermed overhaler partiet sidste års indehaver af førstepladsen: Dansk Folkeparti.

Den genvundne topplacering er også en perfekt opvarmning til kampdagen for S-formanden Mette Frederiksen. Hun forsøger netop at føre Socialdemokratiet tilbage til sin historiske rod i arbejderbevægelsen, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"De tal er en ren gave til Mette Frederiksen på en 1. maj. Rent psykologisk har det stor betydning for socialdemokraterne at kunne genindtage den position som det største arbejderparti, som de kunne bryste sig af i over 100 år," siger han og tilføjer:

"De tal spiller godt ind i fortællingen om et socialdemokrati, der er kommet tilbage til sine folkelige rødder. Det er den fortælling, Mette Frederiksen gerne vil skabe sammen med folk som Henrik Sass, Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad."

Artiklen fortsætter efter grafikken

Dansk Folkeparti er vippet af pinden
Sidste år var det Dansk Folkeparti, der 1. maj kunne bryste sig af at være det største arbejderparti. Partiet stod dengang til at få 25,5 procent af arbejderstemmerne. Men partiets nedtur i meningsmålingerne i de seneste par måneder har den konsekvens, at det ikke lykkes for partiet at gentage successen i år. Kristian Thulesen Dahl og co. må i stedet nøjes med en andenplads og 17,9 procent af arbejderstemmerne.

Samtidig med DF-tilbagegangen er Socialdemokratiet gået frem i målingerne, og det er også den primære forklaring på, at partiet nu hapser førstepladsen fra Dansk Folkeparti, siger Erik Holstein. Sidste år stod Socialdemokratiet til at få 22,7 procent af arbejdernes stemmer.

Det kommer også til udtryk, hvis man ser nærmere på de to partiers vælgerkorps. Dansk Folkeparti har nemlig stadig et flertal af arbejdervælgere. Hver femte af DF-vælgerne er arbejdere, mens tallet for S-vælgerne blot er 13,2 procent.

Det betyder også, at Socialdemokratiet ikke skal forvente at fastholde førerpositionen til evig tid:

"Selvom Dansk Folkeparti er blevet fortrængt fra positionen som det største arbejderparti i absolutte tal, har Thulesen stadig rigtig godt fat i arbejderne. Så den dag, DF kommer ud af sin nedtur, er det ikke usandsynligt, at DF generobrer positionen som arbejdernes foretrukne parti," siger Erik Holstein.

Artiklen fortsætter efter grafikken

SF og Enhedslisten halter efter
Andelen af arbejdervælgere udgør ifølge analysen 12,5 procent af det samlede vælgerkorps, og det er kun Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der har en større andel af arbejdere i deres vælgerkorps end gennemsnittet.

De to andre partier, som også deltager i kampdagen, SF og Enhedslisten, har til sammenligning blot henholdsvis 9,1 procent og 7,8 procent arbejdere blandt deres vælgere.

Og det er ikke godt nok for de to partier, der betegner sig som socialistiske, siger Erik Holstein.

"Det er skidt for partier som SF og Enhedslisten, at de har en lavere procentdel arbejdere end gennemsnittet. Socialistiske partier skal ud fra en god, gammel klasseanalyse være arbejderpartier, men Enhedslisten har altid haft mange akademikere, og SF mange folkeskolelærere og andre middelklassevælgere," siger han og tilføjer:

"Man skal være opmærksom på, at gruppen af arbejdere fremstår meget lille i undersøgelsen, fordi svarpersonerne rubricerer sig selv. Men bevægelsen mellem partierne ser under alle omstændigheder ud til at være ud til at være ret klar."

På den anden side af det politiske skel har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Venstre heller ikke grund til at smile ekstra i dagens anledning:

"Venstres tal er heller ikke noget at prale af. Under Fogh fik Venstre for første gang kontakt til en stor gruppe arbejdervælgere, men det er i nogen grad sat over styr under Løkke," siger Erik Holstein.

Læs også

Dokumentation

Om analysen
Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Den er baseret på 8.383 interviews foretaget af Kantar-Gallup og 3.090 interviews foretaget af Norstat i perioden 1/1-2019 til 31/3-2019.

Kategorierne bygger på nuværende beskæftigelse, hvor kategorierne for arbejdere er:

  • Arbejder, ufaglært (ikke specialarbejder)
  • Arbejder, ufaglært (specialarbejder)
  • Arbejder, faglært

Det er respondenterne, der selv har placeret sig i kategorien 'arbejder'. Ifølge analysen er der 12,5 procent af det samlede vælgerkorps, der betegner sig som arbejder.

Undersøgelsen kan citeres som "Professor Kasper Møller Hansen for Altinget".


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00