Sorgenfrey: Tag ansvar, og giv de flygtninge et job

DEBAT: Lønmodtagerne kan ikke ansætte sig selv, så arbejdsgiverne sidder med det største ansvar for at få flygtninge i arbejde, skriver FTF-formand Bente Sorgenfrey. Hun opfordrer både virksomheder og organisationer til at trække i arbejdstøjet.

Af Bente Sorgenfrey
Formand for hovedorganisationen FTF

At blive en del af et arbejdsfællesskab er den allervigtigste indgang for nyankomne flygtninge til at blive en del af et nyt samfund. 

Det er en gevinst for både for den enkelte og for samfundet. Så jeg glæder mig over, at statsministeren i sin nytårstale varslede, at integration af flygtninge på arbejdsmarkedet bliver det første, vi tager fat på i trepartsdrøftelserne om kort tid.

Nogle virksomheder tager allerede et stort socialt ansvar og har ansat flygtninge. Det er bare for få. Og det er kun kommet få flygtninge til gode. Vi ser mest de samme, og især de store virksomheder, som spydspidser for et rummeligt arbejdsmarked. 

Alle arbejdsgivere må stramme op
Senest viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet, at hele 60 procent af små og mellemstore virksomheder er skeptiske over for at ansætte flygtninge. Det skal der laves om på. Arbejdsgiverne må tage et større ansvar.

Og ja, i den forbindelse skal vi i fagbevægelsen også tage vores egen medicin. De faglige organisationer kan som arbejdspladser også godt trænge til at se sig selv efter i sømmene, når det gælder ansvaret for at ansætte flygtninge.

Jobcentrene kan og skal også intensivere deres opsøgende kontakt til virksomhederne om mulighederne for at få ansat flygtninge. 

Jobcentrene har allerede travlt, så det kræver flere virksomhedskonsulenter, som kan have særligt fokus på at få flygtninge ud i virksomhederne. Virksomhedskonsulenterne skal være opsøgende og samtidig hjælpe virksomheder, der henvender sig til kommunen. 

Det er vigtigt, at de har viden om både de udfordringer og kompetencer, flygtningene har med sig fra deres hjemland. En vigtig forudsætning er derfor, at vi får en hurtig vurdering af flygtningenes situation og kompetencer, så de kan udnytte deres medbragte erfaring og eventuelle uddannelse.  

Lad arbejdet udvikle sproget
For langt de fleste udlændinge er det danske sprog en hovednøgle til at få adgang til uddannelse og arbejdsmarked og i det hele tage blive en aktiv medborger. Det kræver, at de hurtigt lærer dansk, men dansk er et svært sprog at lære.  

FTF foreslår derfor, at danskundervisning skal kunne kombineres med et forløb på en arbejdsplads, så man kan arbejde og lære dansk samtidigt. 

Asylansøgere skal også kunne deltage i sprogundervisning og arbejde på ordinære vilkår, mens deres asylsag behandles. Mens de venter på deres asylsag, kan de også med fordel få afklaret deres kompetencer. 

Med afklarede kompetencer og bedre mulighed for danskundervisning vil mange flygtninge være kommet meget tættere på et job.

Mere viden skal vise vej
Så er der spørgsmålet om lønnen. Temaet om indslusningsløn har præget debatten om integration af flygtninge. Men faktisk har parterne på både det offentlige og private arbejdsmarked allerede indgået meget fleksible aftaler, der gør det muligt at ansætte flygtninge, selv om deres kvalifikationer ikke svarer til mindstelønnen. 

Jeg har ikke hørt nogen klar fortælling fra arbejdsgiverne om, hvorfor de ikke bruger aftalerne. Og jeg har ikke hørt, at det skulle være, fordi lønmodtagerne blokerer ude på arbejdspladserne. Måske skal aftalerne ændres? Måske er manglende viden om aftalerne simpelthen årsagen? 

Jeg vil derfor foreslå, at arbejdsmarkedets parter går sammen om en effektiv informationskampagne, der skal oplyse alle, både offentlige, private, store og mindre virksomheder, om deres mulighed for at ansætte flygtninge. 

Information skal ikke kun gå til lederne, men også til lønmodtagernes repræsentanter på arbejdspladserne i henhold til samarbejds- og medindflydelsessystemet. På den måde bliver det en fælles opgave for ledelse og medarbejdere at løfte et samfundsansvar ved at tilbyde job til flygtninge.

Arbejdsgiverne sidder med den vigtigste brik
FTF har en lang række andre konkrete forslag til, hvordan vi kan fremme integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked. 

Der skal løftes, bæres, forbedres og tages ansvar hos mange forskellige aktører. Men lad mig slå fast, at det i sidste ende er arbejdsgiverne, der har muligheden for at beslutte at ansætte flygtninge i deres virksomheder; lønmodtagere kan ikke ansætte sig selv. Og staten kan ikke tvinge arbejdsgiverne til at gøre det. Derfor har arbejdsgiverne det endelige ansvar.

Arbejdspladsernes rolle i integrationen kan dårligt overvurderes. 

Når det er sagt, så mener FTF samtidig, at uddannelse er målet for de unge, der kommer til landet, hvis de har kompetencerne. Det er på længere sigt den bedste og sikreste vej ind på arbejdsmarkedet. 

Jeg tror ikke, vi kan skal forvente revolutioner fra den ene dag til den anden, og jeg anser det for illusorisk at tro, at vi med ét står med job til alle de flygtninge, der kommer til Danmark lige nu. Derfor skal vi også gøre, hvad vi kan, for at få de egnede unge flygtninge ind i uddannelsessystemet.

Forrige artikel HK: Regeringen svigter kvinderne HK: Regeringen svigter kvinderne Næste artikel NNF: Større EU-tillid kræver klare prioriteter hos Kommisionen NNF: Større EU-tillid kræver klare prioriteter hos Kommisionen
Ny aftale hæver loftet for lønkompensation

Ny aftale hæver loftet for lønkompensation

CORONA: Virksomheder kan nu få dækket op mod 30.000 kroner månedligt per fuldtidsansat, hvis de vælger at gøre brug af den midlertidige lønkompensationsordning, som regeringen har forhandlet på plads med arbejdsmarkedets parter.