Støjberg langer ud efter AE-analyse

Blandt de langtidsledige, som beskæftigelsesministeren med rette har meget fokus på for tiden, indgår også personer, der modtager supplerende dagpenge. Og i Beskæftigelsesministeriets opgørelser af "marginalgruppen", er der traditionelt også indgået personer, der modtager supplerende dagpenge. Ministeren gør derfor regning uden vært.

Jes Vilhelmsen
Seniorkonsulent, AE-rådet

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) giver ikke meget for en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd. Hun mener ikke, at definitionen af "dybt marginaliserede" holder vand.

Analysen peger på, at 10 procent af de mennesker, som er faldet for 300 timers-reglen, ikke har været på arbejdsmarkedet de sidste ti år.

"Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de pågældende ikke har haft deltidsarbejde i en periode i de seneste ti år og alene har modtaget supplerende kontanthjælp. Det fremgår ikke af undersøgelsen," skriver hun i et skriftligt svar.

Dermed mener beskæftigelsesministeren ikke, at AE-rådet har hold i sin præmis.

"Der er ikke belæg for påstanden om, at gruppen skulle være "dybt marginaliseret", som mange normalt forestiller sig en marginaliseret gruppe som fx hjemløse eller svært alkoholiserede mennesker. AE-rådets nye definition af "dybt marginaliseret" er, "at de pågældende personer ikke én eneste uge i de foregående ti år har haft en uge med ordinær fuldtidsbeskæftigelse"," skriver Inger Støjberg.

AE-rådet: Ministeriet bruger samme betegnelse
Senioranalytiker Jes Vilhelmsen, som står bag analysen hos AE-rådet, påpeger dog, at måden at bruge definitionerne ikke er markant anderledes, end det sker i ministeriet.

"Blandt de langtidsledige, som beskæftigelsesministeren med rette har meget fokus på for tiden, indgår også personer, der modtager supplerende dagpenge. Og i Beskæftigelsesministeriets opgørelser af "marginalgruppen", er der traditionelt også indgået personer, der modtager supplerende dagpenge. Ministeren gør derfor regning uden vært," siger Jes Vilmhelmsen.

Han mener, det er den samme definition, som Beskæftigelsesministeriet bruger i sine egne analyser.

"Efter vores opfattelse ligger betegnelsen "dybt marginaliseret" om personer, der har modtaget offentlige ydelser uafbrudt i mere end 10 år, i god forlængelse af Beskæftigelsesministeriets definition af en person, der tilhører "marginalgruppen"," siger Jes Vilhelmsen.

Det ændrer ikke ved analysen
Jes Vilhelmsen medgiver dog, at de ramte muligvis tidligere kan have været i et forløb.

"Det er korrekt, at de pågældende personer bagud i tid kan have haft perioder, hvor de kun har modtaget supplerende kontanthjælp eller dagpenge," siger Jes Vilhelmsen.

Han mener dog ikke, at det rykker med analysens konklusion.

"I og med, at de pågældende personer er ramt af 300 timers-reglen, kan vi konstatere, at de ikke har haft tilstrækkeligt med beskæftigelse til at opfylde det beskæftigelseskrav, der er knyttet til ordningen. Vi vurderer derfor, at omfanget af supplerende kontanthjælp blandt de ramte er relativt begrænset," siger Jes Vilhelmsen.

S: Skubber flere ud af arbejdsmarkedet
Inger Støjbergs svar kommer i forlængelse af et spørgsmål ,som Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen har stillet på baggrund af analysen. Mette Frederiksen vil gerne vide, hvad ministeren holdning er til denne marginaliserede gruppe. Men det svar mener Mette Frederiksen ikke, hun har fået.

"Vi kan alle have holdninger til, hvordan vi får folk i arbejde. Jeg anerkender, at det kan man se forskelligt på. Men hun bliver nødt til at forholde sig - ikke kun teoretisk, men også praktisk - hvad konsekvenserne er for den førte politik. Hun forholder sig ikke til de mennesker, for hvem det ikke er lykkedes at komme i arbejde," siger Mette Fredriksen.

Hun mener, at ministeren skubber en gruppe mennesker længere ud af arbejdsmarkedet.

"Det her er en gruppe, som har andre problemer end lige ledighed. Ved at stille yderligere krav risikerer vi at skubbe dem yderligere ud i problemer, fordi de mister deres forsørgelsesgrundlag," siger Mette Frederiksen.

Ønsker sociale virksomheder
Eksempelvis peger Mette Frederiksen på, at reglen har skubbet nogle indvandrerkvinder helt ud af arbejdsmarkedet.

"De er ikke engang en del af aktiveringsindsatsen i kommunerne. Selv om man politisk vil det modsatte, så risikerer du at isolere nogle af disse kvinder endnu mere," siger Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne har som modtræk foreslået, at der oprettes nogle sociale virksomheder, som har til opgave at hjælpe denne gruppe.

"Det skal være sociale virkesomheder, som arbejder på den grundpræmis, at man ikke behøver at generere profit. Derfor kan man tage nogle særlige hensyn til sine medarbejdere. Som udgangspunkt skal det være private virksomheder," siger Mette Frederiksen.