Tænketank i åbent brev til kommission: Sådan undgår I at knække de fattigste i Danmark

DEBAT: Ydelseskommissionen ventes at fremlægge sine anbefalinger til et nyt ydelsessystem primo 2021. Men det er afgørende, at fokus rettes mod de kringlede systemer og de laveste ydelser, skriver tænketanken Socius i et åbent brev til kommissionen.

Af Laila Winther, Henriette Kjær m.fl.
Se alle brevets underskrivere i dokumentationsboksen til højre.

Kære Ydelseskommission

Tak for at have påtaget jer en stor og ikke let opgave med at skabe et gennemskueligt og forståeligt kontanthjælpssystem, hvor børn ikke bliver gidsler, samtidig med at det fortsat skal kunne betale sig at arbejde.

Socius, tænke- og handletanken for social bæredygtighed, har som erklæret formål at indsamle viden og udvikle nye idéer, der kan bidrage til et mere bæredygtigt velfærdssamfund i Danmark.

Social bæredygtighed kan i denne sammenhæng omsættes til støtte, der både hjælper den enkelte til et værdigt liv med højest mulig autonomi, og samtidig på sigt skaber et samfund med færre sociale problemer.

I jeres arbejde vil vi særligt henlede jer opmærksomheden på, at manglende retssikkerhed og uforståelige afgørelser samt fattigdom blandt børn direkte modarbejder en grundforståelse af, at alle ydelser bør bygge på en social bæredygtighed.

Forståelige systemer skal være et mål
I Danmark har vi lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Formålet med loven er blandt andet, at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager.

Hertil beskriver Forvaltningsloven, hvilke rettigheder en borger har i mødet med en offentlig myndighed, herunder eksempelvis retten til en grundig begrundelse, når myndigheden træffer afgørelser om borgerens forhold.

Dette er gode og grundlæggende principper, som kendetegner en retsstat som den danske. Og det er gode principper, når man vil myndiggøre socialt udsatte mennesker og sikre sig, at de selv kan tage aktivt del i behandlingen af deres sag.

Men det er naturligvis vigtigt, at det ikke blot er stadfæstet i vores lovgivning, men at det også rent faktisk efterleves i praksis.

Her kan vi nemlig se, at det system, der i dag råder på det sociale område, er overordentligt kompliceret og svært at orientere sig i. Og det er særligt, hvis man ikke har længerevarende skolegang og uddannelse – hvilket netop karakteriserer mange af de borgere, der er afhængige af det sociale system.

Ydelsessystemet, som det er designet i dag, er en selvstændig udfordring.

Det er en så kompliceret lovgivning med så mange satser, takster, undtagelser og regler, at det er stort set umuligt for den enkelte borger at sætte sig ind i. Det gør det vanskeligt for den enkelte borger at forstå og holde øje med, hvorvidt man får de ydelser og tilbud, man er berettiget til.

Vi mener derfor, at det bør være et selvstændigt mål for et nyt ydelsessystem, at det skal være enkelt og gennemskueligt og dermed muligt for de borgere, der er afhængige at ydelserne, at forstå og orientere sig i det. 

Vi anbefaler ny fattigdomsgrænse
Børn og fattigdom er en skidt cocktail. Man ved fra et hav af undersøgelser, at der sætter sig negative varige spor hos de børn, der vokser op i fattige familier.

Børnene fra de fattige familier får ofte lavt selvværd, bliver mobbet, har svært ved at koncentrere sig og klarer sig dårligt i skolen, fordi de bruger deres kræfter på at bekymre sig.

Under coronakrisen så vi, hvordan forældre med lav indkomst havde store problemer med at få madbudgettet til at række, da børnene skulle holdes hjemme. De kom nemlig ikke i skole og i børnehave, hvor de normalt får både morgenmad, frokost og eftermiddagssnacks.

Det er en uværdig situation for både børn og voksne, men det er samtidig helt uholdbart, at der skal så lidt til at vælte læsset for udsatte familier. Derfor skal der sættes ind med indsatser, der gør familierne mere robuste, sådan at noget så elementært som mad på bordet ikke er et problem.

At fastsætte en fattigdomsgrænse kan ikke løse alle problemer. Men en fattigdomsgrænse kan være med til at sætte fokus på, at vi har et problem og sikrer handling.

I 2013 indførte Thorning-regeringen en officiel relativ fattigdomsgrænse, der senere blev ophævet af Løkke-regeringen i 2015. Den nuværende regering har aftalt med sine støttepartier, at den vil definere en fattigdomsgrænse, så de kan måle på udviklingen.

Men vi har endnu ikke set et udspil på dette område.

De laveste ydelser er særligt problematiske
Vi har i dag et ydelsessystem, der blandt andet bygger på et optjeningsprincip. Det handler om antallet af bopælsår i Danmark, og det rammer derfor entydigt eksempelvis flygtningegruppen.

Optjeningsprincippet betyder blandt andet, at gruppen i de første ni år med bopæl i Danmark modtager en lavere forsørgelsesydelse – den såkaldte hjemrejse- og selvforsørgelsesydelse, som tidligere har haft benævnelsen integrationsydelse og starthjælp.

Der er lavet adskillige både kvalitative og kvantitative undersøgelser af de lave ydelsers effekt.

De viser en mindre beskæftigelseseffekt særligt i de første år af optjeningsperioden, men en meget lille effekt efter syv-ti år. De viser også, at det er en mindre gruppe, der kan reagere på incitamentet til hurtigere at søge beskæftigelse, men for den store gruppe gør de lave ydelser ingen forskel i forhold til beskæftigelse.

Til gengæld viser undersøgelser, at der er negative effekter ved de lave ydelser som forøget kriminalitet, dårligere skoleresultater for ydelsesmodtagernes børn samt en lang række afsavn, manglende mobilitet og lavere trivsel i de familier, der er langvarige modtagere af de lave ydelser.

Vi ved også, at de særlige konditioner omkring den lave hjemrejse- og selvforsørgelsesydelse, såsom manglede mulighed for at afholde ferie, så længe man modtager ydelsen, er med til at forværre situationen - særligt for børnefamilierne. En modtager af uddannelse- og kontakthjælp kan afholde fire ugers ferie, når de har modtaget ydelse i sammenlagt 12 måneder.

Det vil være relevant, at kommissionen også forholder sig til denne type vilkår knyttet an til de forskellige ydelser.

Ydelsesniveauet er afgørende
Vi er klar over, det er en forudsætning i kommissoriet for ydelseskommissionen, at der fortsat skal være optjeningsprincipper. Vi tillader os dog at pointere, at det er afgørende, hvilket niveau de lavere ydelser lander på.

Der er lavet flere studier af de reelle rådighedsbeløb for personer på de lave ydelser, sammenholdt med minimumsbudgetter. De viser, at for mange familietyper vil en hverdag på lave ydelser betyde en manko på flere tusinde kroner hver måned i forhold til et minimumsbudget for blandt andet dagligvarer og transport.

At sætte nyankomne flygtninge eller andre udsatte mennesker i en sådan økonomisk mangel-situation er ikke befordrende for hverken integratioen, beskæftigelsen, trivslen i den enkelte familie eller på sigt et deltagende medborgerskab i Danmark.

Vi misunder jer ikke opgaven med at skulle løse den gordiske knude. Men vi stiller os gerne til rådighed med uddybning af ovenstående, og vi ser frem til at nærlæse jeres kommende udspil.

På vegne af tænketanken Socius:

  • Laila Walther, formand for Socius samt direktør for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)
  • Henriette Kjær, politisk chef
  • Troels Boldt Rømer, landsforperson for Ungdommens Røde Kors
  • Mette Blauenfeldt, sektionschef i DRC Integration

Forrige artikel Concito: Manglende kompetencer i fremtidens arbejdsstyrke truer Danmarks grønne styrkeposition Concito: Manglende kompetencer i fremtidens arbejdsstyrke truer Danmarks grønne styrkeposition Næste artikel KL, HK og socialrådgivere: Sæt samtaleformen fri på jobcentrene KL, HK og socialrådgivere: Sæt samtaleformen fri på jobcentrene