Tekniq Arbejdsgiverne: Kvalificerede arbejdskraft skal sikres ved at genskabe tilliden til AMU-systemet

Kurser bliver aflyst eller slet ikke udbudt. Og hvis de gør, er kvaliteten svingende. Det er virkeligheden på landets erhvervsskoler og AMU-centre, hvor forsyningssikkerheden derfor er truet.
Det er afgørende, at virksomhederne igen får tillid til AMU-systemet som en primær og stabil kilde til efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte, hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere de kommende år.
Vi kan derfor ikke nøjes med småjusteringer, når de kommende forhandlinger om videre- og efteruddannelse for alvor bliver skudt i gang her efter sommerferien.
Det skylder vi ikke mindst de faglærte på det tekniske område, som får større og større behov for efteruddannelse for at kunne agere i en digitaliseret verden med en hastig teknologisk udvikling og krav om grøn omstilling.
Stigende behov for efteruddannelse
Vi håber derfor på, at VEU-trepartsforhandlingerne vil tage et opgør med den manglende politiske prioritering, som det desværre har skortet på i mange år.
Et godt eksempel er de statslige udgifter til efter- og videreuddannelse på videregående niveau, som er faldet markant. Sølle to procent går i dag til efter- og videreuddannelse, mens de resterende 98 procent bruges på de ordinære fuldtidsuddannelser.
Vi har behov for at ændre de økonomiske rammer i en positiv retning for at fremme livslang læring.
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Det må og kan ikke fortsætte. Vi må gøre op med, at stort set alle samfundets uddannelsesinvesteringer gives som “front loading” - altså at vi kun uddanner os som unge.
I stedet skal der anvendes langt flere midler til opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke. Det gælder ikke mindst de faglærte, hvor mange i stigende grad vil få brug for mere efteruddannelse og kompetenceudvikling på et højere niveau end AMU.
Derfor ser vi et særligt behov for at styrke de tekniske- og produktionsrettede akademiuddannelser, som kan være med til at dække kompetencebehovet på arbejdsmarkedet i forhold til den grønne og digitale omstilling af samfundet.
Og så skal prisen ned. Regeringen bør følge Reformkommissionens anbefalinger og gøre videregående voksen- og efteruddannelse billigere og på sigt gratis. Af samme grund opfordrer vi til, at man i forhandlingerne tager grundig fat om de økonomiske spørgsmål i de kommende trepartsforhandlinger efter sommerferien.
For vi har simpelthen behov for at ændre de økonomiske rammer i positiv retning for at fremme livslang læring.
Tekniq Arbejdsgiverne foreslår helt konkret, at statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der på videregående niveau i dag kun er på 60 procent af dagpengesatsen, hæves til 100 procent, og at prisen på et teknisk akademimodul nedsættes fra cirka 12.000 kroner i dag til 6.000 kroner for faglærte.
Systemet har brug for kunstigt åndedræt
Aktiviteten på AMU er halveret de seneste år, og udbyderne lider økonomisk. Den udvikling kan ikke fortsætte. Vores virksomheder har brug for et moderne og tidssvarende AMU-system, da vi i Danmark kommer til at mangle tusinder af dygtige faglærte om få år.
Recepten består af markante investeringer i moderne udstyr, ny teknologi, lærerkompetencer og digitalisering af undervisningen.
Vi skal give vores virksomheder gode efter- og uddannelsesmuligheder til deres medarbejdere og dermed gode arbejdsbetingelser fremadrettet til gavn for hele Danmark.
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Vi foreslår derudover, at udbuddet af fjernundervisning, online kurser, VR og digitale læringsformer koordineres og professionaliseres i højere grad end i dag.
Det vil skabe fleksibilitet for medarbejdere og virksomheder at brede de gode løsninger ud til flere.
Arbejdet haster, hvis vi skal give vores virksomheder gode efter- og uddannelsesmuligheder til deres medarbejdere og dermed gode arbejdsbetingelser fremadrettet til gavn for hele Danmark.
Vi glæder os til arbejdet!
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Anette Wad66 årI dag
Administrerende direktør, Djøf's Forlag
Lars Søgaard Jensen66 årI dag
Faglig sekretær, forretningsudvalgsmedlem, BUPL
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl























