Uddannelsesforbundet: Job og dansk sikrer integration af flygtninge

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Der er ingen tvivl om, at et job på en arbejdsplads omgivet af danske kollegaer kan være med til at integrere flygtninge. Men jobbet gør det ikke alene.

Får man ikke et veludviklet sprog, viser erfaringerne, at man anses for mindre begavet og uinteresseret i at blive integreret. Begge dele fører til, at danskere tager afstand. Det virker jo alt andet end fremmende for integrationen.

Derfor bør regeringen og parterne i Trepartsforhandlingerne se på, hvordan vi i Danmark kan sikre, at samspillet mellem danskundervisning og tilknytning til arbejdsmarkedet i højere grad - og gerne samtidig - skaber den nødvendige integration af flygtninge.

Job og dansk i samspil
Professionelle sproglærere kan tilrettelægge den kvalitativt bedste og mest effektive sprogindlæring. Gennem en professionel sprogundervisning gives flygtningene det danske sprog, som er en helt afgørende forudsætning for en generel accept og dermed integration i det danske samfund. Det er også via sprogcentrenes undervisning, at vi sikrer, at flygtningenes sprog også bliver så bredt, så de for eksempel kan deltage i skole-hjemsamarbejdet og på en række andre områder være selvhjulpne borgere.

Samtidig er det klart, at et job kan være vigtigt for at styrke flygtninges selvværd. Det giver et netværk til danskere og skaber en forståelse for arbejdspladskulturen i Danmark. Samtidig styrkes sproget på arbejdspladsen via en automatisering af det indlærte sprog. Sprogundervisningen bidrager til en del af integrationen, som et job ikke kan. Lige som det at være i job sikrer, at andre dele af integrationen – end dem man tilegner sig i klasselokalet - falder på plads.

Sprogundervisningen bidrager til en del af integrationen, som et job ikke kan. Lige som det at være i job sikrer, at andre dele af integrationen – end dem man tilegner sig i klasselokalet - falder på plads.

Virksomheder har fundet vejen
Nogle store virksomheder som for eksempel IKEA og Dansk Supermarked har taget disse pointer til sig og leverer et flot stykke integrationsarbejde. Flere større virksomheder har netop anerkendt, at de flygtninge, som de har ansat, også skal have tid til at lære dansk i arbejdstiden.

Men vi kan ikke overlade hele opgaven til de få store virksomheder, vi har i Danmark. Vi er nødt til at se dette som en opgave, som alle har ansvar for. Små og mellemstore virksomheder udgør langt hovedparten af danske virksomheder. Derfor må vi se på, hvordan vi kan overføre erfaringerne fra de store til de mindre virksomheder, så flest mulige flygtninge får en vellykket integration.

I Uddannelsesforbundet opfodrer vi parterne i Trepartsforhandlingerne til at lade sig inspirere af de store virksomheders initiativer med at kombinere god sprogundervisning og job. Der skal skabes nogle rammer for de små og mellemstore virksomheder, som reelt gør det muligt at ansætte flygtninge, som også kan blive ved med at deltage i danskundervisningen.

Nye krav til virksomheder og sprogcentre
Det stiller nye krav til såvel virksomheder som sprogcentre. Sprogcentrene skal have bedre indsigt i, hvilke konkrete arbejdsopgaver, der er i virksomhederne, så undervisningen kan blive tilrettelagt derefter. Virksomhederne skal sikre, dels at flygtningene arbejder med danske kolleger, dels at de får en reel mulighed for at anvende deres nye sprog i arbejdsmæssige sammenhæng. Desuden er det vigtigt, at flygtninge ikke tildeles et "lookalike-job" men udfører et rigtigt job og får mulighed for at bruge deres kvalifikationer i så vid udstrækning som muligt.

Job-delen bør kunne overføres direkte, men koblingen til og for sprogcentrene kan blive sværere. Hvis hver virksomhed kun har en enkelt flygtning ansat, som skal medbringe sine arbejdserfaringer til undervisningen, vil det blive mere sammensatte erhvervserfaringer, der bringes i spil her og bruges som afsæt for undervisningen. Det behøver dog ikke være en ulempe - selvom det unægteligt stiller større krav til sprogcentrenes undervisere. På undervisernes vegne, vil jeg sige: Vi har mod på opgaven. Vi vil nemlig gerne sikre vore kursister en hurtig, effektiv og varig integration.

Der også en lang række praktiske og koordinerende opgaver, som skal klares. Kan man for eksempel finde lokaler tæt på virksomhederne for at undgå transporttid mellem arbejde og undervisning? Hvordan tilrettelægges arbejdsdagen med respekt for, at danskundervisningen er mest effektiv først på dagen? Samtidig skal både job og undervisning holdes inden for en normal arbejdsuge.

Her må vi bede sprogcentrene tage koordineringsopgaven på sig. Det er en ny ekstraopgave, som kommunerne må indstille sig på at betale for. Men tænk på, hvor meget der spares i den sidste ende, når man kan give alle flygtninge et langt bedre tilbud via kombinationen af kvalificeret danskundervisning på hold med andre på samme sproglige udviklingstrin, samtidig med at man fastholder perspektivet i "hurtigt i job".