Patientforening: Handicappede skal være en naturlig del af arbejdsmarkedet

DEBAT: Mange mennesker med handicap vil enten gerne tilbage på arbejdsmarkedet eller aldrig har været der og ønsker at prøve det. Vi skal forskelsbehandling på både uddannelses- og arbejdsmarkedet til livs, skriver Janus Tarp.

Af Janus Tarp
Formand for Ulykkespatientforeningen

Det har netop været 1. maj, arbejdernes kampdag - en solidaritetens dag, hvor der blev gjort status over, hvordan det går på arbejdsmarkedet, og der blev talt om, hvilke kampe der fortsat skal kæmpes.

Der har været kampe for lige løn for lige arbejde, bedre adgang til efteruddannelse, mere ferie, højere lønninger eller bedre adgang til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis kroppen er slidt op efter et langt arbejdsliv.

Det er gode og vigtige kampe, som er med til at definere det samfund, vi lever i.

Den manglende kamp
Der er dog en kamp, der også gerne må kæmpes, hvor målet derfor synes langt ude af syne.

Der er grupper af mennesker, der enten gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet eller grupper, der aldrig har prøvet at være på arbejdsmarkedet.

Disse grupper omfatter mennesker med handicap, der gerne vil være en aktiv del af samfundet og yde deres bidrag, stort som lille.

De skal også ud på arbejdsmarkedet og være en aktiv del af et fællesskab.

Selv om et bredt flertal i Folketinget for halvandet år siden vedtog en omfattende pakke for, hvordan mennesker med handicap skal i arbejde, så er der fortsat lang vej endnu.

Det er ikke alle mennesker med handicap, der er i stand til at arbejde, men for de, som kan og vil, skal vejen til et job være så kort og ukompliceret som muligt. Og den vej omfatter fokus på uddannelse og regler.

Sidste år viste en undersøgelse fra Ulykkespatientforeningen, at der allerede i folkeskolen sker et udskilningsløb, hvor børn med handicap og forældre med handicap ikke altid har mulighed for at være en del af skolen.

Desværre ser vi, at børn med et handicap klarer sig markant dårligere end deres kammerater allerede i folkeskolen. 41 procent af afgangselever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse. For andre elever er tallet 11 procent.

Denne forskel fortsætter og forstærkes op gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Problemerne er tydelige, når man ser på arbejdsmarkedsdeltagelsen: Omkring 40 procent af mennesker med fysiske handicap er i job, mens det for hele arbejdsstyrken er 80 procent, der er i job.

En del af årsagen til den manglende beskæftigelse er et svigtende jobudbud og uddannelseskløften, men der er også andre faktorer, der gør sig gældende.

Kommunernes ansvar
Kommunerne bør forpligtes til at efteruddanne relevante medarbejdere, så de opnår tilstrækkelig viden om handicappedes arbejdsmæssige kapacitet til effektivt at kunne rådgive både virksomheder og ledige med handicap.

Herudover skal vi sammen være med til at nedbryde fordomme om mennesker med handicap.

13 procent af vores medlemmer har tilbageholdt oplysninger om deres handicap i en jobansøgning. 21 procent af vores arbejdende medlemmer har oplevet negativ forskelsbehandling i deres nuværende job.

Det er tal, der vækker bekymring.

Mange af Folketingets politikere har heldigvis allerede opdaget, at mennesker med handicap har meget at tilbyde - også på arbejdsmarkedet.

Ovennævnte pakke, der skal fremme beskæftigelsen for mennesker med handicap, er et bevis herpå, men der er lang vej endnu, inden mennesker med handicap bliver og er en naturlig del af arbejdsmarkedet.

Vi stiller gerne op til samarbejde og dialog med politikere og arbejdsmarkeds parter om, hvordan vi kan fremme beskæftigelsen for mennesker med handicap.

Forrige artikel SF til regeringen: Lav genopretningsplan for tryghed, dagpenge og uddannelse SF til regeringen: Lav genopretningsplan for tryghed, dagpenge og uddannelse Næste artikel DA: Jobcentre og a-kasser skal gå fra vågeblus til fuld styrke DA: Jobcentre og a-kasser skal gå fra vågeblus til fuld styrke
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.