Debat

Vikarbureau: Virksomheder skal tage ansvar for de ansattes digitale fremtid

DEBAT: Selvom man er uddannet med de bedste digitale færdigheder, så er det ikke sikkert, at det er de samme, som markedet efterspørger om bare få år. Derfor må både virksomheder og medarbejdere selv påtage sig et ansvar for at forblive arbejdsparate, skriver Nima Astanehdost fra Randstad.

Vi skaber de bedste resultater med en positiv indstilling til den digitale udvikling, skriver Nima Astanehdost. <br>
Vi skaber de bedste resultater med en positiv indstilling til den digitale udvikling, skriver Nima Astanehdost.
Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nima Astanehdost
Administrerende direktør i Randstad

I disse år er der megen diskussion om de mange job, der i løbet af de kommende år vil blive overtaget af robotter og kunstig intelligens.

Alt andet lige skulle man tro, at det kunne få mange til at ryste på hånden, men det er ikke tilfældet – tværtimod - og det tegner godt for fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at måden vi arbejder på har og vil ændre sig med hastige skridt i de kommende år.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Prøv at tænke bare nogle år tilbage, hvor arkivskabe var en del af ethvert kontors interiør, hvor meget af posten skulle man hente i de opstillede postbakker, og nyheder var noget, man fik på fast definerede tidspunkter af døgnet – og gerne gennem en eller to tv-stationer.

Ingen kandidater falder mellem to stole
Alting foregår meget hurtigere i dag, hvor de fleste har adgang til adskillige enheder, som for eksempel smartphones og tablets, og sociale medier i høj grad styrer nyhedsstrømmen.

Vi skal uddanne og kompetenceudvikle vores medarbejdere, så de er parate til at varetage fremtidens opgaver. Og det er ikke nok, at vi som virksomhed placerer ansvaret hos uddannelsesinstitutionerne eller hos den enkelte medarbejder.

Nima Astanehdost
Direktør i Randstad

Det er alt sammen noget, der gør os i stand til at holde os ajour og opdaterede.

Alt er også forandret, når det gælder jobmarkedet. I dag kan alle markedsføre og brande sig på sociale medier, ligesom vi som rekrutteringsbureau kan søge kandidater via disse kanaler, når vi skal finde de rette folk til forskellige virksomheder.

Teknologien og de ændrede processer har også sikret, at ingen kandidater falder mellem to stole, og at vi kan lade teknologien tage de rutineprægede opgaver, mens vi kan koncentrere os om det, som det hele drejer sig om – nemlig at skabe det rette match mellem kandidat og virksomhed.

Behøver ikke at frygte fremtiden
Men hvad med alle dem, der tidligere sorterede posten? Og hvad med dem, hvis opgave det var at skrive tak til kandidaterne for deres ansøgning?

Eller dem, som arkiverede de mange tusinde dokumenter? Og hvad med dem, hvis job i fremtiden også bliver overtaget af teknologiens mekanismer? Skal de så ikke frygte fremtiden?

Svaret er nej, hvis man kigger til Randstads seneste workmonitor, som er en undersøgelse gennemført blandt lønmodtagere i 34 lande.

Her svarer syv ud af 10 af de adspurgte, at de tror, at den teknologiske udvikling vil skabe nye muligheder på arbejdsmarkedet, og over halvdelen (52 procent) svarer direkte, at de tror, at udbredelsen af kunstig intelligens vil få en positiv indvirkning på deres konkrete arbejdsopgaver. Og det er jo nogle fantastiske udsagn, for det er helt klart, at vi skaber de bedste resultater med en positiv indstilling til udviklingen.

Vi må selv tage ansvar
Når det er sagt, er det også væsentligt at fastslå, at vi som virksomhed ikke bare kan læne os tilbage.

Vi skal uddanne og kompetenceudvikle vores medarbejdere, så de er parate til at varetage fremtidens opgaver. Og det er ikke nok, at vi som virksomhed placerer ansvaret hos uddannelsesinstitutionerne eller hos den enkelte medarbejder.

Godt nok topper Danmark listen i undersøgelsen, hvis vi ser på, hvor dygtige lønmodtagerne mener landets uddannelsesinstitutioner er til at uddanne fremtidens medarbejder.

Hele 79 procent af de adspurgte (hvilket er væsentligt over gennemsnittet blandt de 34 lande) mener, at vores skoler og universiteter udruster de studerende med de rette færdigheder.

Men med den hastighed, som vi bevæger os med for øjeblikket, er det afgørende, at både virksomhederne og medarbejderne selv påtager sig et ansvar for at forblive arbejdsparate i fremtiden.

For selv om man er uddannet med de bedste digitale færdigheder fra en videregående uddannelse, så er det ikke sikkert, at det er de samme digitale færdigheder, som markedet efterspørger om bare tre til fem år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nima Astanehdost

Adm. direktør, Randstad
HA (Handelshøjskolen 2001)

0:000:00