Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser
HOLDBARHED: Loft over pensionsalderen ved 70 år, som flere partier foreslår, vil underminere den finanspolitiske holdbarhed. Et stop ved 71 år vil derimod ikke sætte økonomien over styr, konkluderer Det Økonomiske Råd, som også peger på andre mulige lempelser af den aldersindekserede pensionsalder.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørVismændenes fremskrivning viser, at der faktisk er plads til at ændre på den mekanisme, der fordrer en automatisk stigning af pensionsalderen.
Per Christensen
Forbundformand, 3F
Et loft over pensionsalderen på 69 eller 70 år vil sætte den økonomiske holdbarhed over styr, hvorimod en fremtidig pensionalder på 71 vil være finanspolitisk forsvarligt.
Det vurderer Det Økonomiske Råd, som tirsdag fremlagde deres seneste temperaturmåling af dansk økonomi.
De økonomiske vismænd jager dermed en kile ind i debatten om den stigende pensionsalder, hvor flere partier har foreslået et stop ved 70 år.
Velfærdsforliget
I 2006 vedtog Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Velfærdsreformen, som kobler pensionsalderen med den stigende levealder.
Velfærdsforliget hviler på præmissen om, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister.
Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i levetiden med virkning 15 år efter.
Som følge af velfærdsforliget steg pensionsalderen første gang 65,5 år i 2019.
I 2020 er pensionsalderen 66 år.
Stigningen op til 68 år i 2030 er allerede vedtaget.
Til november fremsætter regeringen lovforslag om en stigning til 69 år i 2035.
I 2025 skal Folketinget stemme om en stigning til 70 år i 2040.
Levetidsregulering af folkepensionen udgør ifølge førende økonomer og Finansministeriet en grundpille under den finanspolitiske holdbarhed i dansk økonomi - og dermed velfærdssamfundet.
Det vurderes at belaste de offentlige finanser med 60 milliarder kroner årligt, hvis man sætter loft over pensionsalderen på 68 år.
Arbejdsmarked
