Pia Kjærsgaard
 svarer 
Morten Bødskov

Pia Kjærsgaard (DF) spørger erhvervsministeren, Morten Bødskov, om, hvor mange henvendelser om ulovlig brug af fyrværkeri uden for den tilladte affyringsperiode politiet har modtaget i perioden fra den 15. december til den 27. december i 2014-2022

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 5, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, hvor mange henvendelser om ulovlig brug af fyrværkeri uden for den tilladte affyringsperiode politiet har modtaget i perioden fra den 15. december til den 27. december for årene 2014-2022 (begge år inklusiv)?

Svar fra torsdag den 9. november 2023
Erhvervsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, herunder Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk udtræk i politiets systemer at opgøre, hvor mange henvendelser om ulovlig brug af fyrværkeri uden for den tilladte affyringsperiode, politiet har modtaget fra den 15. december til den 27. december 2014-2022. Dette skyldes, at alle anmeldelser vedrørende overtrædelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler registreres på én gerningskode. Dermed vil der på den pågældende gerningskode ikke blot være registreret anmeldelser af ulovlig brug af fyrværkeri, men også anmeldelser af f ulovligt salg, opbevaring eller overdragelse af fyrværkeri. Det kan oplyses, at der på den pågældende gerningskode er registreret 701 anmeldelser i den omhandlede periode.

Besvarelsen af spørgsmålet vil således forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af alle registrerede anmeldelser for at udskille de sager, der omhandler ulovlig brug af fyrværkeri uden for den tilladte affyringsperiode.

Rigspolitiet har ikke fundet anledning til at iværksætte en sådan gennemgang.” ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 [email protected]

www.em.dk
0:000:00