Lars Boje Mathiesen
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Lars Boje Mathiesen (UFG) spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om den konkrete paragraf, hvoraf det fremgår, at kommunerne ikke skal DUT-kompenseres for den merudgift i størrelsesordenen 50-100 mio. kr., der ifølge de økonomiske bemærkninger til lovforslaget pålægges de offentlige arbejdsgivere?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 68, Spørgsmål 4
Vil ministeren henvise til den konkrete paragraf, hvoraf det fremgår, at kommunerne ikke skal DUT-kompenseres for den merudgift i størrelsesordenen 50-100 mio. kr., der ifølge de økonomiske bemærkninger til lovforslaget pålægges de offentlige arbejdsgivere?

Svar fra fredag den 5. januar 2024
”Vil ministeren henvise til den konkrete paragraf, hvoraf det fremgår, at kommunerne ikke skal DUT-kompenseres for den merudgift i størrelsesordenen 50-100 mio. kr., der ifølge de økonomiske bemærkninger til lovforslaget pålægges de offentlige arbejdsgivere?” Svar:

Det fremgår af Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) stk. 10, at ”(…) egulering af tilskuddene i forbindelse med indførelse og ændring af arbejdsgiverafgifter beror på en konkret stillingtagen i det enkelte tilfælde.

I en række konkrete sager har staten fortolket DUT-reglerne således, at spørgsmålet om hjemmel til kompensation afhænger af, om den pågældende arbejdsgiverafgift påvirker de kommunale arbejdsgivere på samme måde som private arbejdsgivere, eller om den er rettet specielt mod de kommunale arbejdsgivere. I sidstnævnte tilfælde giver regelændringen anledning til tilskudsregulering.” Lovforslaget om registreringskrav vurderes, jf. den hidtidige praksis beskrevet ovenfor, ikke at give anledning til DUT-kompensation, da lovændringen ikke er målrettet kommunale og regionale arbejdsgivere, men påvirker både private og offentlige arbejdsgivere.
0:000:00