20. december 2023 kl. 22.38Ministersvar
Charlotte Munch svarer Ane Halsboe-Jørgensen
Charlotte Munch (DD) spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om hvad man konkret har gjort for at undgå, at de nye arbejdstidsregler skal gælde for det danske arbejdsmarked
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 68, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, hvad man konkret har gjort for at undgå, at de nye arbejdstidsregler skal gælde for det danske arbejdsmarked?
Svar fra onsdag den 20. december 2023
” Vil ministeren redegøre for, hvad man konkret har gjort for at undgå, at de nye arbejdstidsregler skal gælde for det danske arbejdsmarked?” Svar:
Danmark er medlem af EU og er i medfør af traktatgrundlaget forpligtet til at efterleve de domme, som EU-Domstolen afsiger. EU-Domstolens afgørelse om registrering af arbejdstid er fra 2019.
Det oprindelige arbejdstidsdirektiv stammer fra 1993, mens den version af direktivet, som der normalt henvises til i dag (direktiv 2003/88), er fra 2003. De første afgørelser fra EU-Domstolen, hvor det blev fastslået, at rådighedstid på arbejdspladsen skal tælle som arbejdstid, er også ca. 20 år gamle, og blandt andet på grund af disse afgørelser blev der indledt drøftelser i Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) om en mulig ændring af direktivet.
Fra dansk side blev der i perioden 2003-2008 støttet op om bestræbelserne på at få ændret direktivet, men det var meget vanskeligt at nå til enighed i Rådet. Da det omsider lykkedes, blev det i Rådet tilvejebragte kompromis afvist af Europa-Parlamentet. Det var navnlig spørgsmålet om opt out – muligheden for at aftale fravigelse af 48-timersreglen – der var årsag til, at Europa-Parlamentet nedstemte Rådets kompromis, idet Parlamentet ønskede adgangen til opt out fjernet eller beskåret i langt videre omfang end det, man havde kunnet blive enige om i Rådet.
Efter 2009, hvor det stod klart, at bestræbelserne på at få ændret direktivet ikke var lykkedes på baggrund af Rådets kompromis, blev der fra dansk side opfordret til, at Kommissionen fortsat arbejdede for en ændring af arbejdstidsdirektivet. Der blev også indledt en proces i overensstemmelse med traktatens (TEUF) artikel 154 og 155, hvor arbejdsmarkedets parter på EU-plan søgte at nå til enighed om ændring af direktivet, men disse forhandlinger endte også uden resultat.
I 2017 kom Kommissionen med en fortolkningsmeddelelse om direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet) og signalerede på den baggrund, at man ikke længere gik med overvejelser om at få direktivet ændret.
EU-Kommissionen offentliggjorde 15. marts 2023 en ny fortolkningsmeddelelse om arbejdstidsdirektivet. Formålet med fortolkningsmeddelelsen er at hjælpe nationale myndigheder, borgere og virksomheder med at anvende arbejdstidsdirektivet.
Danmark er medlem af EU og er i medfør af traktatgrundlaget forpligtet til at efterleve de domme, som EU-Domstolen afsiger. EU-Domstolens afgørelse om registrering af arbejdstid er fra 2019.
Det oprindelige arbejdstidsdirektiv stammer fra 1993, mens den version af direktivet, som der normalt henvises til i dag (direktiv 2003/88), er fra 2003. De første afgørelser fra EU-Domstolen, hvor det blev fastslået, at rådighedstid på arbejdspladsen skal tælle som arbejdstid, er også ca. 20 år gamle, og blandt andet på grund af disse afgørelser blev der indledt drøftelser i Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) om en mulig ændring af direktivet.
Fra dansk side blev der i perioden 2003-2008 støttet op om bestræbelserne på at få ændret direktivet, men det var meget vanskeligt at nå til enighed i Rådet. Da det omsider lykkedes, blev det i Rådet tilvejebragte kompromis afvist af Europa-Parlamentet. Det var navnlig spørgsmålet om opt out – muligheden for at aftale fravigelse af 48-timersreglen – der var årsag til, at Europa-Parlamentet nedstemte Rådets kompromis, idet Parlamentet ønskede adgangen til opt out fjernet eller beskåret i langt videre omfang end det, man havde kunnet blive enige om i Rådet.
Efter 2009, hvor det stod klart, at bestræbelserne på at få ændret direktivet ikke var lykkedes på baggrund af Rådets kompromis, blev der fra dansk side opfordret til, at Kommissionen fortsat arbejdede for en ændring af arbejdstidsdirektivet. Der blev også indledt en proces i overensstemmelse med traktatens (TEUF) artikel 154 og 155, hvor arbejdsmarkedets parter på EU-plan søgte at nå til enighed om ændring af direktivet, men disse forhandlinger endte også uden resultat.
I 2017 kom Kommissionen med en fortolkningsmeddelelse om direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet) og signalerede på den baggrund, at man ikke længere gik med overvejelser om at få direktivet ændret.
EU-Kommissionen offentliggjorde 15. marts 2023 en ny fortolkningsmeddelelse om arbejdstidsdirektivet. Formålet med fortolkningsmeddelelsen er at hjælpe nationale myndigheder, borgere og virksomheder med at anvende arbejdstidsdirektivet.
