”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at små og mellemstore virksomheder dispenseres fra at registrere medarbejderes arbejdstid? Der henvises til, at det i EU-domstolens afgørelse C-55/18 afsnit 63 præciseres, at der under udformningen af den konkrete implementering af den påkrævede tidsregistrering kan tages hensyn til virksomhedens karakteristika herunder størrelse.” Svar:

Et ændringsforslag til lovforslaget vil kunne formuleres således:

” Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arforeslåede § 4 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

6.

Den i stk. 1 fastsatte pligt til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem er ikke gældende for små og mellemstore virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2.«

[Undtagelse fra registreringskravet for små og mellemstore virksomheder]

Bemærkninger Med forslaget til nr. x) tilføjes et nyt stykke i den foreslåede § 4 b, hvor det fastsættes, at den i stk. 1 foreslåede pligt til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem ikke er gældende for små og mellemstore virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2.

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022 med senere ændringer, fremgår følgende afgrænsning af dels små og dels mellemstore virksomheder af § 7, stk. 2, nr. 1 og 2:

1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 44 mio. kr., b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Forslaget vil indebære, at virksomheder, der opfylder ovennævnte kriterier, ikke er forpligtet til at måle og registrere de pågældende lønmodtageres daglige arbejdstid, og at de derfor ikke pålægges de byrder om omkostninger, der kan være forbundet hermed.”

Jeg skal til det ønskede ændringsforslag generelt bemærke, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en undtagelse af små og mellemstore virksomheder fra registreringskravet ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag nr. C-55/18.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i præmis 63 i nævnte dom anførte ikke giver adgang til at undtage virksomheder fra registreringskravet. Det vide skøn i forbindelse med implementering af registreringskravet, som omtales i den nævnte præmis, er allerede udnyttet fuldt ud i L 68, da der heri opereres med fuld metodefrihed i forhold til alle virksomheder. Hvis der i forhold til registrering skulle gælde lempeligere krav for små og mellemstore virksomheder end for store virksomheder, ville der således skulle ske overimplementering af registreringskravet i forhold til store virksomheder.

Regeringen ønsker ikke at pålægge nogen virksomheder større byrder i forhold til registrering af arbejdstid end nødvendigt for at leve op til EU-retten.