Mikkel Bjørn
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Vil ministeren redegøre for det nøjagtige antal af ikke-danske statsborgere, der i øjeblikket modtager førtidspension i Danmark?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Indfødsretsudvalget, Spørgsmål 92

Vil ministeren redegøre for det nøjagtige antal af ikke-danske statsborgere, der i øjeblikket modtager førtidspension i Danmark, samt antallet af ikke-danske statsborgere, der har ansøgt om førtidspension i Danmark i løbet af de seneste 5 år, med en opdeling efter kommune?

Svar fra mandag den 19. februar 2024

”Vil ministeren redegøre for det nøjagtige antal af ikke-danske statsborgere, der i øjeblikket modtager førtidspension i Danmark, samt antallet af ikke-danske statsborgere, der har ansøgt om førtidspension i Danmark i løbet af de seneste 5 år, med en opdeling efter kommune?” Svar:

Til besvarelse af første del af spørgsmålet, om hvor mange ikke-danske statsborgere, der i øjeblikket modtager førtidspension, tages der afsæt i data for tilkendte førtidspensioner i december 2023, som er den seneste måned, hvor der foreligger de nødvendige data.

I december 2023 modtog i alt 242.912 personer dansk førtidspension. Heraf var 90 pct. danske statsborgere, mens 10 pct. (24.492 personer) havde et ikke-dansk statsborgerskab, jf. tabel 1.

Ud af de 24.492 ikke-danske statsborgere, der modtog førtidspension i december 2023, fik 94 pct. udbetalt pensionen ved bopæl i Danmark, mens 6 pct. fik pensionen udbetalt ved bopæl i udlandet. Til sammenligning var det 99 pct. af de danske statsborgere, der fik pensionen udbetalt ved bopæl i Danmark, mens 1 pct. fik pensionen udbetalt ved bopæl i udlandet.

I den anden del af spørgsmålet ønskes det oplyst, hvor mange ikke-danske statsborgere, der har ”ansøgt” om førtidspension indenfor de seneste 5 år fordelt efter kommune. Som udgangspunkt ansøger man ikke om førtidspension. Når en borger henvender sig til kommunen for at få hjælp til forsørgelse, er det kommunen der vurderer, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Det er således kommunen, der tager stilling til, om der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. Kommunen tilkender førtidspension, når det er dokumenteret, at der er tale om en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et sådant omfang, at borgeren ikke er eller kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.

Der er dog en mulighed for, at borgere, der selv mener, at det er dokumenteret, at de er berettiget til førtidspension, kan anmode kommunen om at tage stilling til, om de opfylder betingelserne for førtidspension. I hovedparten - over 90 pct. - af alle kommunale sager om tilkendelse af førtidspension, sker tilkendelsen på baggrund af indstilling fra kommunen. Det betyder også, at andelen af borgere, som får et afslag på tilkendelse af førtidspension, vil være lav, da afslag alene forekommer i de sager, hvor borgeren anmoder kommunen om at tage stilling. I de øvrige sager vil der ikke blive givet et afslag på førtidspension, idet kommunen i stedet træffer en positiv afgørelse om fx fleksjob eller ressourceforløb.

Tabel 2 omfatter derfor alle afgørelser om førtidspension indenfor de seneste 5 år, uanset hvordan sagen oprindeligt er blevet påbegyndt i kommunen. I perioden 2019 til 2023 er der truffet i alt 87.169 afgørelser i sager om førtidspension. Heraf har 13 10.540 83.541 Tilkendelsesandel 96 96 96 2 Anm.: Det bemærkes, at en borger kan have mere end én afgørelse, hvis der først er givet et afslag og efterfølgende en tilkendelse.

Kilde: Kommunernes indberetninger af afgørelser i sager om førtidspension, cpr-registret og egne beregninger.

Ud over de sager om førtidspension, der behandles i kommunerne for personer med bopæl i Danmark, behandler Udbetaling Danmark sager om førtidspension for personer, der bor i udlandet. Her er det i alle sager tale om egentlige ansøgningssager, hvor borgeren specifikt ansøger om at få tilkendt førtidspension.

Tabel 3 viser, at der i perioden 2019-2023 var i alt 4.180 afgørelser i sager om førtidspension i Udbetaling Danmark, og at 80 pct. (3.326 personer) af denne gruppe havde et ikke-dansk statsborgerskab, mens 20 pct. (854 personer) af afgørelserne vedrørte danske statsborgere.

I en stor andel af ansøgningerne til Udbetaling Danmark bliver der givet afslag til tilkendelse af førtidspension på grund af manglende opfyldelse af de formelle be1.171 Tilkendelsesandel 42 24 28 Anm.: Det bemærkes, at en borger kan have mere end én afgørelse, hvis der først er givet et afslag og efterfølgende en tilkendelse.

UDK’s indberetninger af afgørelser i sager om førtidspension fra International Pension, cpr-registret og egne beregninger.

Tabel 4 viser de 11.020 kommunale afgørelser i sager om førtidspension til personer med ikke-dansk statsborgerskab fordelt på kommuner. De kommuner, hvor der er flest sager fra personer med ikke-dansk statsborgerskab er København (15,6 pct.), Aarhus (8,3 pct.) og Odense (4,3 pct.).

Kilde: Kommunernes indberetninger af afgørelser i sager om førtidspension, cpr-registret og egne beregninger.

0:000:00