Om  
Claus Jensen

Claus Jensen er genvalgt som formand for nordiske industriansatte

Foreningen Industriansatte i Norden (IN) har genvalgt danske Claus Jensen som formand. 

Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal, er blevet genvalgt som formand for det nordiske forbund Industriansatte i Norden.

Det skriver Dansk Metal i en pressemeddelelse.

Valget fandt sted i norske Jevnaker, og Claus Jensen var glad for at blive genvalgt.

"Jeg er selvfølgelig stolt over opbakningen til at fortsætte yderligere to år på posten og dermed fortsætte med at styrke vores samarbejde i Norden og i fællesskab bruge vores indflydelse i resten af Europa”, siger Claus Jensen.

Som formand for det nordiske forbund ser Claus Jensen gerne, at Industriansatte i Norden går forrest for at inspirere andre lande med den nordiske model.

Industriansatte i Norden samler 21 nordiske forbund, der organiserer ansatte i industrien i Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Jensen

Forbundsformand, Dansk Metal, formand, CO-industri, bestyrelsesformand, Arbejdernes Landsbank, formand, Industriansatte i Norden, forretningsudvalgsmedlem, FH
plade- og konstruktionssmed (Odense Staalskibsværft 1985)

0:000:00