Aaja Chemnitz: Krigens påvirkning på Grønland skal fylde i valgkampen

Er der noget, som krigen i Ukraine har lært os, så er det, hvor global verden er blevet og hvor afhængig, vi gensidigt er af hinanden, når det kommer til energi- og fødevareforsyning. I den tid, som vi ser ind i, vil synligheden af den gensidige afhængighed kun blive større.

Fødevarer- og benzinpriser stiger og det er noget, som forbrugere i hele verden mærker. For nylig var jeg med Udenrigspolitisk Nævn i USA, som ser frem imod et midtvejsvalg i senatet 8. november i år. Her er det altoverskyggende tema for valget den økonomiske situation.

Vil den økonomiske situation også være det afgørende tema ved et kommende folketingsvalg? Jeg tvivler på, at det står alene. Men som vælgere kan vi ikke ignorere situationen, når den genbrugelige indkøbskurv fyldes op med varer, som er langt dyrere, eller når vi pludselig skal overveje, om vi skal springe hyggeturen til familien overfor, fordi det nu er for dyrt. 

Grønland påvirkes mere

I Grønland påvirkes vi mere af dyrere fødevarepriser, som også helt generelt er dyrere end i Danmark, mens benzinen er fast på cirka fem kroner per liter. Det skyldes en fast aftale. Brændstof til flyveren mellem Grønland og Danmark påvirkes dog. 

Vi taler om at være ligeværdige. Det taler både Mette og Múte om, men vi er det ikke endnu

Aaja Chemnitz (IA)
Formand, Grønlandsudvalget, MF

Udenrigspolitik bliver uden tvivl et tema under valgkampen. Med andre ord, krigen i Ukraine påvirker vores hverdag - også hele vejen hjem til Grønland.

På arktisområdet skal et kommende forsvarsforlig prioriteres. Vi har skal have styrket vores luftrumsovervågning, inddragelse af grønlændere i civile opgaver og ikke mindst flere ressourcer til cybersikkerhed. 

Flere ting står uløst

En historisk udredning af historien mellem Grønland og Danmark er på vej. Undskyldninger og erstatninger kan vi forvente, at se flere af. At turde se fortiden i øjnene er afgørende for at se fremtiden ligeværdigt sammen.

Før et valg er der mange små og store sløjfer, som vi skal have bundet. En konkret opgave er, at de grønlandske studerende i København vil have gavn af et kollegie det første år af deres studie tid, så vi kan nedbringe frafaldet og sidestille dem med grønlandske studerende rundt om i Danmark.

En anden konkret problemstilling er, at Qaasuitsup Kredsret dækker et område svarende til 660.000 km2 med én kredsdommer til mere end 700 sager. Endelig er PTSD så udtalt blandt grønlandske politibetjente, at vi må og skal gøre mere for at skabe ordentlige arbejdsvilkår for dem. 

Meget er løst i denne valgperiode, men stadig flere ting står uløst. Tinglysning i Grønland foregår i dag stadig - håbløst forældet - i hånden, mens det blev digitaliseret i Danmark for mange år siden.

Vi taler om at være ligeværdige. Det taler både Mette og Múte om, men vi er det ikke endnu.