Analyse af 
Andreas Krog

Blinken-besøg svækker Danmark i armlægning om arktisk strategi

Den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark og Grønland styrker grønlænderne og færingernes udenrigspolitiske selvtillid og gør det endnu sværere at nå til enighed om kongerigets nye arktiske strategi, der skulle have været klar for flere måneder siden.

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (t.v.) og det færøske landsstyres udenrigsansvarlige Jenis av Rana ved et pressemøde før den daværende amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos besøg i juli 2020. 
Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (t.v.) og det færøske landsstyres udenrigsansvarlige Jenis av Rana ved et pressemøde før den daværende amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos besøg i juli 2020. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Det er naturligvis en positiv ting for et lille land som Danmark, at den amerikanske udenrigsminister vælger at lægge vejen forbi.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) vil helt sikkert også smile bredt, når den nye amerikanske udenrigsministers limousine mandag morgen ruller op foran statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København.

De kolde fakta er imidlertid, at Antony Blinken ikke kommer til Danmark for Mette Frederiksens skyld.

Vil lytte høfligt
Ligesom for knap 10 måneder siden, da den daværende amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, også kom til København, så er det primære formål med besøget i København mandag at tale med grønlænderne og færingerne.

Blinken vil høfligt lytte til Mette Frederiksens synspunkter, når de vandrer rundt i haven ned til Lyngby Sø, og han vil høfligt og interesseret lytte til de grønne løsninger, som udenrigsministeren vil blive præsenteret for under sit besøg på Amagerforbrændingen mandag eftermiddag.

Årsagen til at Blinken har sat kursen mod København, skal dog findes ved mødet midt på dagen med det grønlandske landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Pele Broberg, og det færøske landsstyres udenrigsansvarlige, Jenis av Rana. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, er også med til mødet, da det stadig formelt ifølge Grundloven er den danske regering, der fører hele kongerigets udenrigspolitik.

Danmark er i rummet
Kofods rolle ved lige netop det møde kommer mest til at minde om den høflige vært, som ved en cocktailreception sørger for, at to gæster får hilst på hinanden og indledt en samtale om fælles emner.

Broberg og av Rana har begge søndag været forbi Kofod, så værten ved, hvad de to har tænkt sig at sige til Blinken. Ingen risiko for overraskelser her.

Jeppe Kofod vil også være tilstede, når Antony Blinken på torsdag mellemlander i Grønlands atlantlufthavn Kangerlussuaq på vej hjem til Washington fra Arktisk Råds topmøde i Islands hovedstad, Reykjavik.

Dermed kommer Blinken og Grønlands nye landsstyreformand, Múte B. Egede, ikke til at møde hinanden, uden at Danmark er i rummet.

Unik mulighed
Når Jeppe Kofod fredag kommer tilbage til hjørnekontoret på 6. sal i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København, så kan han se tilbage på fire dage, som på den ene side har givet ham selv og statsminister Mette Frederiksen lejlighed til at diskutere international politik under fire øjne med en topfigur i den nye Biden-administration.

En unik mulighed, som man i vores nabolande kigger misundeligt efter.

Udenrigspolitisk selvtillid
På den anden side vil Jeppe Kofod også stå med en udfordring, som er blevet større. For når han og chefen fik denne unikke mulighed, så skyldes det USA's stigende interesse for især Grønland.

Man er i forvejen i både Nuuk og Tórshavn meget bevidste om, at Grønland og Færøerne i disse år bliver mere og mere ombejlede og interessante for verdens stormagter. Det giver de to medlemmer af rigsfællesskabet øget udenrigspolitisk selvtillid og mere og mere blod på tanden og lyst til at udfordre grundlovens rammer for arbejdsfordelingen i rigsfællesskabet.

Det sætter det andet besøg af en amerikansk udenrigsminister på mindre end et år en tyk streg under. Og det smitter af på de forhandlinger om en ny 10-årig arktisk strategi for hele kongeriget, som det endnu ikke er lykkedes at få på plads.

Læs også

Den hidtidige strategi fra 2011 udløb ved årsskiftet og en ny skulle have været præsenteret i januar. Problemer med at mødes fysisk på grund af coronarestriktioner og et grønlandsk valg i april er ud ad til forklaringerne på, hvorfor det trækker ud.

Men det dækker over, at der også er uenigheder mellem de tre rigsdele om ordlyden i strategien.

Magtbalancen ændrer sig
Hvor det tidligere hovedsageligt var Grønland og Færøerne, der havde brug for Danmark, så er magtbalancen hastigt ved at ændre sig. Nu er det i stigende grad Danmark, der har brug for Grønland og Færøerne.

Og Danmark, som drager fordel af Grønland og Færøerne. For eksempel helt konkret ved at Mette Frederiksen mandag formiddag får besøg på Marienborg. Det havde hun ikke fået ellers. Derfor er det afgørende for Danmark, at man når i mål snart med en strategi, som alle tre rigsdele kan se sig selv i, og som er langtidsholdbar.

Prisen for at få Grønland og Færøerne med ombord i sådan et projekt fik et ekstra nøk op ad i det øjeblik Blinkens fly satte hjulene på dansk jord og konkret illustrerede, hvor attraktive Grønland og Færøerne er for resten af verden og især USA.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Antony J. Blinken

Udenrigsminister, USA
bachelor i samfundsvidenskab (Harvard Uni. 1984)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Jenis av Rana

Fhv. udenrigs- og kulturminister, Færøerne
cand.med. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00