Analyse af 
Martin Breum

Breum: Aki-Matildas sprog-aktion i Folketinget afdækker nye udfordringer for rigsfællesskabet

Aki-Matilda Høegh-Dams insisteren på at tale grønlandsk fra talerstolen i Folketinget har givet anledning til løftede øjenbryn. Men set i bagklogskabens klare lys kan sprog-aktionen næppe være kommet bag på nogen, skriver Martin Breum.

Vi så med Aki-Mathildas aktion, hvordan det især kan virke som stærk kost på mange i Danmark, når fokus på egenart, etnicitet, sprog og historiske rødder bliver udtalt, skriver Martin Breum.
Vi så med Aki-Mathildas aktion, hvordan det især kan virke som stærk kost på mange i Danmark, når fokus på egenart, etnicitet, sprog og historiske rødder bliver udtalt, skriver Martin Breum.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Martin Breum

Aki-Matilda Høegh-Dam er siden hendes første dag i Folketinget efter valget i 2019 blevet kendt som udfordreren fra Grønland, der uforfærdet insisterer på at forfægte, det hun anser for sin og andre grønlænderes retmæssige plads i kongeriget.

Og gerne på utraditionel vis, som da hun valgte at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol.

Den parlamentariske dialog i folketingssalen brød dermed for en stund sammen midt under debatten om statsministerens årlige redegørelse for rigsfællesskabets tilstand, men Aki-Matilda Høegh-Dam anser det ikke for at være hendes ansvar.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00