Debat: Arktis er en unik mulighed for at forbedre det russisk-vestlige forhold

DEBAT: I de kommende årtier vil der i Arktis være øget risiko for, at Danmark ender i en tilspidset konflikt mellem Rusland og USA. Hvis vi går aktivt til værks og søger dialog med Rusland, kan vi dog styrke fred og stabilitet i både Arktis og Europa, skriver Jonas Bredal Juul.

Af Jonas Bredal Juul
Statskundskabsstuderende

De dage, hvor Arktis var et lavspændingsområde uden større betydning, er ved at være ovre.

Forskere forventer, at havisen kan være smeltet i løbet af få årtier, hvilket åbner op for, at regionen kan blive et centralt område for handel og ressourceudvinding. Med det kommer en øget risiko for militarisering af området, hvor det danske kongerige kan ende midt i en tilspidset konflikt mellem Rusland og USA.

En konflikt, som allerede er under opsejling. Det lyder umiddelbart ikke betryggende, men hvis vi går aktivt til værks, kan det også vise sig at være et område med unikke muligheder for at præge udviklingen i en af verdens få uberørte regioner og en mulighed for at forbedre det russisk-vestlige forhold.

Lavspændingen er stærkt udfordret
Den hidtidige lavspænding i Arktis er allerede stærkt udfordret. Rusland har siden 2013 postet milliarder af dollars i syv arktiske militærbaser. Det tæller etableringen af en base på Nagurskoye ved Franz Josef Land-øgruppen, som ligger tæt nok til, at kampfly kan nå Thulebasen.

USA har i samme ombæring oprettet en Arktis-flåde, og Trumps interesse i Grønland vidnede også om øget amerikansk interesse for regionen.

Trump lykkedes som bekendt ikke med sit køb, men det forventes, at USA i de kommende år vil søge at opruste på Grønland. Her får Danmark et ansvar for at sikre, at det sker på en måde, der ikke provokerer russerne unødigt.

Ved en for nyligt afholdt pressekonference i Murmansk, Rusland, spurgte jeg den russiske ambassadør for Arktis, hvordan russerne ville reagere på øget amerikansk tilstedeværelse på Grønland. Han svarede bestemt, at dette ikke ville være godt for freden i regionen og henviste til, at russerne ikke har militæranlæg i andre arktiske lande.

Maria Lagutina, viceinstitutleder for International Politik på Sankt Petersborgs Statsuniversitet, understregede senere, at russernes forøgede militærbudget i Arktis kommer af defensive hensyn. En vurdering, som også er blevet delt af flere danske forskere.

Rusland og fjendebilledet
Det er vigtigt for freden i Arktis, at Rusland ikke blot tildeles det almindelige fjendebillede. Omtrent en tredjedel af Rusland ligger nord for polarcirklen og går helt fra Norge til Alaska, hvorfor de er den klart største arktiske nation.

Dertil kommer, at Ruslands økonomi er bundet op på gas og olie, og udsigten til et isfrit Arktis kan betyde nye reserver. Med den smeltende havis har kineserne desuden udvist interesse i en "polar silkevej" nord om Rusland, hvilket har skabt opmærksomhed omkring sikkerhedssituationen ved deres enorme nordlige grænse.

Arktis er igennem mange år forblevet et lavspændingsområde, til trods for at forholdet mellem Vesten og Rusland ellers har lidt store tillidstab.

Her kan nævnes både indblandingen i den amerikanske valgkamp og annekteringen af Krim, som har medført sanktioner og udstationering af Nato-styrker helt op til Ruslands grænse.

Arktisk Råd, der foruden de nordiske lande tæller Canada, USA og Rusland, har vist sig at være et organ for dialog i en konfrontatorisk tid, hvorfor rådet i år også var indstillet til Nobels Fredspris.

Vi skal søge dialogen
Det er desuden vigtigt at huske, at Danmark har ansøgt om et stort område af Arktis, der direkte overlapper med Ruslands krav. Vi kan derfor inden for en overskuelig årrække stå i forhandlinger om grænsedragning.

Nordmændene har generelt et bedre forhold til russerne og fik i 2010 aftalt en opdeling af et stort havområde i Barentshavet. Jens Stoltenberg udtalte da som Norges statsminister: "Denne løsning handler om meget mere end en grænse under havet. Den handler om udvikling af et godt naboskab".

På samme vis bør Danmark søge dialogen med Rusland. Ikke for potentialet i ressourcer og territorie, men for styrkelsen af fred og stabilitet i Arktis og på det europæiske kontinent.

Forrige artikel Aaja Chemnitz: Her er to højaktuelle verdensmål for et grønt Arktis Aaja Chemnitz: Her er to højaktuelle verdensmål for et grønt Arktis Næste artikel Debat: Opbyg samarbejde med Canada Debat: Opbyg samarbejde med Canada
  • Anmeld

    Bente Petersen · Direktør Detox Consult IVS

    AFSPÆNDING

    Det her er tn meget velkomment syn på realiteterne omkring arktis og m.h. til Rusland... Tak