Grønlandsk debattør: Hvad er Danmark uden Grønland?

DEBAT: Det er almen viden i den danske befolkning, at Grønland modtager bloktilskud. Det er derimod ikke almen viden, at Danmark nyder strategisk, handelsmæssig og forskningsmæssig fremme på baggrund af Grønland, skriver Lili Frederiksen Chemnitz.

Af Lili Frederiksen Chemnitz

Undertrykte minoritetsgrupper kommer mere og mere på verdenskortet. Systematisk racisme bliver afsløret, analyseret og kritiseret for offentlig skue.

Regeringer presses til at se sig selv i øjnene og tage stilling til, om der i sandhed hersker retfærdighed i eget rige. Hvilken minoritetsgruppe bør Danmark tage stilling til i disse tider? Grønlænderne, inuit.

Hvis jeg som grønlænder deltager i debatterne, som florerer, bliver jeg spurgt: ”Hvorfor lige nu? Du er vist lige lovligt krænkelsesparat. Husk bloktilskuddet. Grønlændere har sociale problemer. Hvorfor hænger du fast i fortiden? Kan Grønland klare sig uden Danmark?”.

At der er tale om, det først er nu, grønlænderne tilnærmelsesvis kommer på landkortet som ligeværdige medborgere i rigsfællesskabet, vil jeg ikke kalde en krænkelsesdyrkning.

Medieforvrængning
Den almene viden for den gennemsnitlige, danske, borger er, at der gives et bloktilskud til Grønland. Det er, tilsyneladende, derimod ikke paratviden, at der gives blokstilskud til alle danske regioner. Jeg fristes som inuk til at spørge: ”Kan du også det beløb udenad, som din egen region får tildelt?”.

I Grønland, Kalaallit Nunaat, er vi klar over at landet står overfor sociale udfordringer. Det kan intet land se sig fri for. Det kan tidligere koloniserede lande i særdeleshed ikke se sig fri for.

Det kommer til udtryk i samtlige lande med en koloniseringshistorie. Alligevel dækker medierne ofte historien om, at koloniseringen af Grønland ikke var særlig slem.

Den danske mediedækning af Grønland bærer ofte præg af forældede forestillinger. Når Grønland bliver nævnt i de danske medier, er det i forbindelse med skandaler, eller hvis USA har vist Grønland interesse.

Der efterlades ikke meget plads til grønlandsk succes. Eksempelvis bliver Grønland ikke nævnt i de danske medier, når der laves opgør over, hvilke lande som klarer sig godt, hvad corona angår. Det på trods af at Grønland har været så godt som corona-frit siden pandemiens udbrud.

Danskernes entre
Koloniseringen kan opfattes som en fjern historie, Grønland bør se bort fra, men der findes stadig borgere, som husker, hvordan det var at få nedlagt sin bygd og sit hjem.

Der findes stadig borgere, som skynder sig at fortælle, at de har danske aner for at beskytte sig, imod noget som stadig ikke bliver italesat særligt ofte. Der findes stadig borgere, som kalder hovedindgangen på huse for danskernes entre og bryggersindgangen for grønlændernes entre.

En rangforskel som har genklang helt frem til i dag. Det ses blandt andet, når Danmark diskuterer emnet Grønland med diverse stormagter, uden at Grønland kan vide sig sikker på, om de er inviteret til møderne. Det ses når Danmark fører sig frem som arktisk stormagt, selvom Danmark reelt set er skandinavisk.

En rangforskel, en ulighed, en skæv fordeling, en systematisk undertrykkelse, en forskelsbehandling, som ses, når det er allemandsret at vide, hvad Danmark gør for Grønland, men ikke hvad Grønland gør for Danmark.

Blinde vinkler
Det burde være almen viden, at Danmark nyder godt af at forske i indlandsisen, nu da vi står overfor klimaforandringer. Danmark udlejer forskningsmuligheder af indlandsisen og havet omkring Grønland til andre, suveræne stater. Danmark borer is op fra indlandsisen, og sælger søjler af is til andre lande, som også har en interesse i at forske i indlandsisen.

Det burde være almen viden, at Danmark er velanset af USA på grund af Thulebasen og Grønlands strategiske placering. Danmark får indtægter på grønlandsk fiskeri. Det burde være almen viden, helt præcist, hvad Danmark får ud af Grønland.

Dansk industri nyder godt af, at Grønland har Danmark som leverandør inde for detailhandel. Hvorfor ved vi ikke, hvor mange gange Danmark tjener bloktilskuddet ind år for år grundet Grønland?

Det burde være almen viden, hvor ofte det er takket være Grønland, at Danmark har mulighed for at skabe de alliancer, Danmark profiterer på. Det burde være almen viden, hvor ofte Danmark fører geopolitisk magtspil med Grønland som sit es i ærmet.

Ligeværdigt forhold
Det er på høje tid, at toppen af Danmark fører en langt mere transparent politik, når det gælder Grønland. Det bør ikke være tilfældigheder, som afgøre, om grønlandske repræsentanter overhovedet vil være til stede, når Grønlands fremtid er på spil.

Det er på høje tid, at Grønland med sikkerhed bliver behandlet ligeværdigt uden en chance for at blive behandlet som en interessant og menneskeforladt øde ø.

Hverken danske eller grønlandske statsborgere bør være nødsaget til at gætte sig frem til, hvad grunden er til, at Danmark spiller med lukkede kort, når det gælder Grønland.

Er det mere passende at spørge, om Danmark kan klare sig uden Grønland? Borgere i rigsfællesskabet bør ikke være nødsaget til at spørge sig selv men i stedet spørge regeringsmagten:

Hvad er Danmark uden Kalaallit nunaat?

Forrige artikel Råd for Menneskerettigheder: Grønland og Danmark skal genfinde den indre rettighedsforkæmper Råd for Menneskerettigheder: Grønland og Danmark skal genfinde den indre rettighedsforkæmper Næste artikel Aaja Chemnitz: Initiativer for udsatte grønlandske børn mangler nytænkning Aaja Chemnitz: Initiativer for udsatte grønlandske børn mangler nytænkning
Thule-aftale på plads efter årelange forhandlinger

Thule-aftale på plads efter årelange forhandlinger

STRID: Efter mere end seks års forhandlinger er USA, Danmark og Grønland blevet enige om nye udbudsvilkår for serviceaftalen på Thulebasen. Samtidig indgår Grønland og USA aftale om tættere samarbejde.