DI-topchef: Grønlandsk debat om selvstændighed får danske skatteydere og virksomheder til at føle sig afvist

Diskussionen om grønlandsk selvstændighed får danske skatteydere og virksomheder til at føle sig afviste, lyder det fra Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen. Han efterlyser politiske reformer i Grønland og mener, at erhvervsudvikling er den eneste vej til en selvbærende grønlandsk økonomi.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Når grønlandske politikere diskuterer, hvordan og hvornår Grønland skal løsrive sig fra kongeriget Danmark og blive en selvstændig nation, så er det en diskussion, som smitter af på danske skatteydere og virksomheder.

Sådan lyder et af budskaberne i en opsang fra Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen til de grønlandske politikere.

Skatteyderne i Danmark føler, at de har bidraget til Grønland i årtier. Og gerne vil bidrage. Det er ikke til diskussion. Men hvis man så samtidig med bliver afvist eller føler sig afvist, eller holdt ud i strakt arm, så påvirker det selvfølgelig opfattelsen.

Lars Sandahl Sørensen, Direktør, Dansk Industri
”Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i grønlandsk politik. Men kendsgerningen er, at den selvstændighedsdiskussion ikke alene smitter af i Grønland. Den smitter også af i Danmark. For der er en historie, hvor man føler sig knyttet sammen i et rigsfællesskab. Der er en meget stærk tilknytning. Stærkere end man måske tror. Derfor rykker det selvfølgelig også i danskerne, når man hører grønlænderne tale om selvstændighed.

Skatteyderne i Danmark føler, at de har bidraget til Grønland i årtier. Og gerne vil bidrage. Det er ikke til diskussion. Men hvis man så samtidig med bliver afvist eller føler sig afvist, eller holdt ud i strakt arm, så påvirker det selvfølgelig opfattelsen. Så det er ikke ligegyldigt hvad man diskuterer heroppe. Ej heller i Danmark,” påpeger Lars Sandahl Sørensen, som Altinget mødte i sidste uge i Grønlands hovedstad Nuuk.

Her deltog han i den store erhvervskonference Future Greenland, der var arrangeret af DI's søsterorganisation Grønlands Erhverv.

Ikke dvæle i historien

Lars Sandahl Sørensen er med på, at der er en række mørke kapitler i den dansk-grønlandske historie. Især når det kommer til Danmark som kolonimagt i 1950’erne og 1960’erne. Men i dag handler det om at se fremad, mener DI-direktøren.

Vi bliver nødt til at kigge fremad. Hvor er behovene og hvor er løsningerne. Vi kan ikke dvæle i historien, for vi kan ikke ændre den. Vi kan blive klogere af den, men vi kan ikke ændre den.

Lars Sandahl Sørensen, Direktør, Dansk Industri
”Vi bliver nødt til at kigge fremad. Hvor er behovene og hvor er løsningerne. Vi kan ikke dvæle i historien, for vi kan ikke ændre den. Vi kan blive klogere af den, men vi kan ikke ændre den,” pointerer Lars Sandahl Sørensen.

Han håber, at grønlandske virksomheder og det grønlandske samfund vil samarbejde med danske virksomheder i mange år ud i fremtiden. Og det skal ikke være på bekostning af andre samarbejdsrelationer, understreger DI-direktøren.

”Fortsat samarbejde med Danmark er ikke lig med en eksklusion af muligheden for at arbejde sammen med resten af verden. I Dansk Industri hjælper vi ovenikøbet grønlænderne med at få kontakt til resten af verden,” påpeger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

”Der er ikke et dansk ønske om, at Grønland ikke udvikler sit samarbejde med andre. Men det fylder selvfølgelig noget, når man føler sig ekskluderet og holdt ud i strakt arm.”

Købstilbud blankt afvist

Han støtter fuldt ud det grønlandske ønske om at stå på egne ben og få en selvbærende økonomi uden dansk bloktilskud, der i dag udgør mere end halvdelen af Grønlands offentlige indtægter. I Di-direktørens optik er der kun én vej til en selvbærende økonomi.

”Den kommer kun gennem mere erhvervsudvikling. Hvor skulle den ellers komme fra? Den kommer ikke gennem bloktilskud fra andre lande eller meget større bloktilskud fra Danmark,” understreger Lars Sandahl Sørensen.

I august 2019 smed USA’s daværende præsident Donald Trump pludselig et tilbud om at købe Grønland på bordet. Det blev blankt afvist af det daværende grønlandske landsstyre. Og den position støttes af det nuværende landsstyre.

”Når man har den holdning, så kan det (udviklingen af Grønland, red.) kun komme gennem en markant samfunds- og erhvervsudvikling. Kun gennem et meget tæt privat-offentligt samarbejde. Danske virksomheder både kan og vil indgå i gode og ligeværdige partnerskaber,” fastslår Lars Sandahl Sørensen.

Megatrends peger i Grønlands retning

Mange ting peger lige nu i retning af, at Grønland kan blive et spændende sted for virksomheder at udvikle og investere, mener DI-direktøren, der ser grønlandske styrkepositioner indenfor råstofudvinding, turisme, og fødevarer. Desuden har øen en uhyre interessant geografisk placering.

”Mange af de meget store globale megatrends og behov peger i retning af, at Grønland rent faktisk har noget at byde på og er attraktivt. Det er enormt positivt. Men det er kun positivt der hen til, at man kan finde en måde at realisere det på. En af grundforudsætningerne for det er, at der er et politisk system og et statsadministrativt system, der er i stand til at sætte nogle rammer, der tydeliggør hvilke præmisser, man som virksomhed kommer ind som partner og investor,” påpeger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

”Hvis man ikke vil have partnere og investorer, men man hellere ville gøre alting selv, så kommer folk heller ikke. Hvis ikke de bliver inviteret til kaffemik. Jeg hører de grønlandske ministre sige, at der ikke er nok, der kommer med investeringer udefra. Måske er det fordi, at de ikke ved, hvad de skal investere i.”

Ligeværdigt partnerskab

Lars Sandahl Sørensen efterlyser, at grønlandske politikere bruger eksempelvis Future Greenland-konferencen til at kommunikere klart til udenlandske investorer. For der er mange derude, der kunne være med til at bevæge Grønland som samfund og bidrage til, at Grønland bliver økonomisk selvbærende, påpeger Lars Sandahl Sørensen.

Men det stiller krav til grønlænderne.

Hvis du vil give befolkningen muligheden for et uddannelsesløft og nye typer arbejdspladser, så kræver det markante ryk og markante reformer.

Lars Sandahl Sørensen, Direktør, Dansk Industri
”Det kræver, at grønlænderne er tydelige omkring, hvad præmisserne er for partnerskaberne med de udenlandske investorer. Og at det er acceptabelt, at investorerne også gerne må få noget ud af det. For det er ikke et bloktilskud, de kommer med. Det er en investering og et ligeværdigt partnerskab. Med ekstra fed streg under partnerskab. For det går begge veje. Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder er klar og ivrige for at bidrage og medvirke til samfunds- og erhvervsudvikling i Grønland,” understreger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

”Hvis ikke man kommer højt op på investorernes attraktivitetsskala – som jeg godt mener, man kan her i Grønland – så er det spildte muligheder for samfundet. Når politikerne taler om, at man skal tænke på hele den grønlandske befolkning og dem, der sidder ude i bygderne, så har man jo forspildt deres muligheder for at få en god fremtid. Og deres børns muligheder for at få en god fremtid.”

Kommer til at gøre ondt

DI-direktøren advarer de grønlandske politikere mod at holde befolkningen i et jerngreb. At man holder dem fast i en på sigt helt uholdbar situation.

Et eksempel på det er i DI-direktørens optik det indenskærs hellefiskeri, som Grønlands største bank, Grønlandsbanken, forudser kollapser indenfor fem år.

”På et eller andet tidspunkt kommer det her til at gøre ondt. Så er der bare ikke flere fisk indenskærs. Hvad vil du så gøre? Jo før man erkender det, jo lettere,” siger Lars Sandahl Sørensen, der efterlyser markante politiske tiltag.

”Det jeg hører mest fra grønlandske politikere, er en frygt for at reformere. I en tro på at det ikke skal gå for hurtigt. Det har jeg respekt for. Men hvis du vil give befolkningen muligheden for et uddannelsesløft og nye typer arbejdspladser, så kræver det markante ryk og markante reformer,” påpeger Lars Sandahl Sørensen.

Han er ikke bange for at kridte alvoren op for de grønlandske politikere.

”De folkevalgte grønlandske politikere lige nu sidder med et kæmpestort ansvar. Også fordi verden er i en markant brydningstid. De kan være med til at forme, om det bliver godt at være grønlænder om 10 eller 20 år. Eller om det bliver rigtig skidt at være grønlænder om 10 eller 20 år,” pointerer Lars Sandahl Sørensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Sandahl Sørensen

Adm. direktør, Dansk Industri, bestyrelsesformand, PensionDanmark