Løkke opfordrer Grønland og Færøerne til at være varsomme over for Kina i Arktis

Det er fortsat ambitionen, at Arktis skal være et lavspændingsområde. Men vi skal ikke være naive overfor Ruslands militære oprustning i regionen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i et stort interview med Altinget. Han opfordrer samtidig Grønland og Færøerne til at være varsomme over for Kina i Arktis.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Andreas Krog

Den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) tog i 2008 initiativ til, at de arktiske nationer Canada, Danmark, Norge, Rusland og USA underskrev den såkaldte ”Ilulissat–erklæring”.

Den slog fast, at Arktis skal forblive et lavspændingsområde, hvor Vesten, Rusland og mange andre lande kan samarbejde – selv når de er på konfrontationskurs andre steder i verden.

I dag er situationen en anden.

Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 og den krig, som har raset lige siden, har også haft konsekvenser i Arktis. Her er alt samarbejde mellem de vestlige lande og Rusland stort set lagt på is.

I vestlig optik startede Rusland med at udfordre Ilulissat-erklæringens ånd adskillige år før landets angreb på Ukraine. I de sidste knap 10 år har Rusland nemlig systematisk renoveret og genåbnet en lang række arktiske militærbaser fra sovjettiden og målrettet øget sin militære tilstedeværelse i Arktis.

Læs også

Det er blevet noteret i Ottawa, Oslo, Washington og København.

”Der sker en militarisering i det nordlige Rusland, som potentielt kan ændre risikobilledet. Det skal ikke få os til at ændre ambitionen om at fastholde Arktis som et lavspændingsområde. Men vi skal også være realistiske omkring det,” fastslår Danmarks nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da Altinget møder ham på kontoret på sjette sal i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København.

Magtens tomrum

Lars Løkke Rasmussen er netop hjemvendt fra Indien. Men så snart smalltalken om den tur er overstået, retter Løkke blikket mod situationen i Arktis, hvor Kongeriget Danmark er en central aktør.

Der findes ikke magtens tomrum. Hvis ikke man passer på sit eget rum, så er der nogle andre, der indtager det.

Lars Løkke Rasmussen
MF, udenrigsminister, Moderaterne
De danske politikere vedtog i 2021 at investere 1,5 milliarder kroner i nyt arktisk isenkram til det danske forsvar, så man i fremtiden kan overvåge Arktis med langtrækkende droner, satellitter og en ny stor radar på Færøerne.

Deltager vi dermed ikke også selv i den oprustning, som vi beskylder Rusland for at være i gang med?

”Nej. For der findes ikke magtens tomrum. Hvis ikke man passer på sit eget rum, så er der nogle andre, der indtager det. Derfor er det stadig mere vigtigt at have et tæt samarbejde med Grønland og Færøerne for at opbygge et fælles verdensbillede. Og vi taler jo ikke om nogen form for aggressivt territorialforsvar. Vi taler om at have en større viden og indblik i hvad der foregår på vores eget territorium,” pointerer den danske udenrigsminister.

Læs også

Grønlænderne taler igen og igen om et behov for demilitarisering. Hvordan får vi det til at gå hånd i hånd med Danmark, USA og Nato's ønsker?

”Det gør vi ved at tale sammen,” lyder det kort og kontant fra Løkke.

Risikerer vi ikke om få år at komme i en situation, hvor USA og Nato har nogle meget håndfaste ønsker og behov, som bare ikke stemmer overens med grønlændernes ønsker?

Vi har bevæget os fra fuldstændig konsensus om, at Arktis er et lavspændingsområde, til at være et lavspændingsområde med nogle potentielle risici.

Lars Løkke Rasmussen
MF, udenrigsminister, Moderaterne
”Det er klart, at der i takt med den ændrede sikkerhedspolitiske situation er kommet et andet blik på Nordatlanten. Det er ikke et afgørende nyt blik. Men der er kommet en erkendelse af, at vi har bevæget os fra fuldstændig konsensus om, at det er et lavspændingsområde, til at være et lavspændingsområde med nogle potentielle risici,” understreger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Det må vi forholde os realistisk til. Men vi har ingen ambition om at militarisere Arktis.” 

Manglende rettidig omhu

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, der skal udstikke rammerne for det danske forsvar de næste 10 år, forventes at starte til maj. Men allerede nu er der bred politisk enighed om, at forliget blandt andet skal styrke Danmarks muligheder for at overvåge Arktis og håndhæve dansk suverænitet.

Læs også

”Rigsfællesskabets sikkerhed i bredeste forstand – og ikke bare Danmarks sikkerhed – er nødt til at blive indtænkt fremadrettet. Både når regeringen laver sin kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Og når vi laver en forsvarspolitisk aftale,” forklarer Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Det ville være udtryk for manglende rettidig omhu, hvis ikke man foretog sådanne investeringer.”

Slutter ringen omkring Østersøen

Efter Ruslands angreb på Ukraine har Sverige og Finland fået glubende appetit på at blive medlemmer af Nato. Hvis det sker, så vil syv af de otte lande, som har havområder og/eller landområder i Arktis, være medlemmer af den vestlige forsvarsalliance. Kun Rusland vil ikke være medlem.

Kan vi ikke risikere, at det giver Rusland et incitament til at opruste yderligere i Arktis?

”Sådan ser jeg ikke på det. Det er ubetinget en succes, at Sverige og Finland kommer med i Nato. Det slutter ringen rundt omkring Østersøen. Det giver også et perspektiv på Arktis. Og jeg ser også der et rum for samarbejde mellem de nye Nato-lande,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

Læs også

”Spørgsmålet er så, hvordan man griber det an. Det skal ikke være med en ambition om, at nu skal vi militarisere Arktis. Men vi skal sørge for at have en tilstedeværelse, der gør, at vi kan forholde os realistisk til den militarisering, der sker i den arktiske del af Rusland. Ellers er vi naive.”

Kina spøger i kulissen

Rusland er ikke den eneste kontroversielle aktør, som Danmark skal forholde sig til i Arktis.

Kina, der definerer sig selv som en nær-arktisk stat, spøger også i kulissen og har flere gange stukket hovedet frem.

På både Færøerne og i Grønland har skiftende regeringer kviet sig ved et dansk forslag om, at der i en ny arktisk strategi for hele Kongeriget Danmark opstilles røde linjer for hvilke lande, de tre rigsdele må samarbejde med og modtage investeringer fra, når det kommer til blandt andet kritisk infrastruktur og mineraludvinding.

Læs også

Røde linjer, som især er udset til at begrænse kinesisk engagement i Grønland. Skrækscenariet for København er, hvis kineserne gør det samme i Grønland, som de gennem en årrække har gjort som långivere og investorer i adskillige afrikanske lande.

Her har de kinesiske investeringer ofte været ekstremt uigennemsigtige med hensyn til eksempelvis lånevilkår og tilbagebetalingsmetoder, hvilket har fanget flere afrikanske lande i gældsfælder.

Selv om det på papiret kan være private kinesiske investorer, så er den kinesiske regering ofte direkte eller indirekte involveret, hvilket giver investeringerne et stærkt geostrategisk strejf.

Flirtede med Kina

For ganske få år siden flirtede det grønlandske landsstyre ret kraftigt med Kina og var tæt på at lukke kinesiske investorer ind i milliardprojektet med at udvide Grønlands to vigtigste lufthavne, så de kan modtage fly direkte fra Europa og Nordamerika.

For at undgå det lavede Lars Løkke Rasmussen i sin tid som statsminister i efteråret 2018 en aftale med den daværende grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen. Danmark investerede 700 millioner kroner i lufthavnsprojektet og stillede garanti for yderlige omkring 900 millioner kroner til det mere end 3 milliarder dyre projekt, der forventes stå færdigt i slutningen af 2024.

Læs også

Tidligere samme år havde Løkke lavet en hemmelig aftale med lederne for partierne bag forsvarsforliget, om at genåbne den ellers nedlagte militærbase Grønnedal i Sydgrønland. Den havde kinesiske investorer nemlig planer om at købe og omdanne til ressort.

Det fik Løkke sat en stopper for, ved at Forsvaret sjovt nok igen havde brug for basen, der i dag huser omkring tre personer og et lager for flydespærringer.

De to initiativer var vel en form for røde linjer for Kinas engagement i Grønland?

”Som jeg husker det, så kom vi ud fra nogle rationelle overvejelser frem til, at vi fortsat havde behov for Grønnedal,” siger Lars Løkke Rasmussen og smågriner.

Han ved godt, at det var en finte for at holde kineserne ude af Grønland. Ikke en rationel militærstrategisk beslutning.

”Med lufthavnene handlede det om at fremme erhvervsudviklingen i Grønland,” siger Lars Løkke Rasmussen.

En forklaring, der sandsynligvis ligger en del tættere på sandheden.

Eneste mulighed

Kinas interesse for Grønland har været på kraftigt tilbagetog i de senere år. Ikke mindst fordi USA til gengæld er kommet mere markant på banen i Grønland. Men i maj sidste år luftede den nuværende grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede muligheden for, at Grønland igen kan rette blikket mod ikkevestlige pengekilder som eksempelvis kinesiske investorer.

Læs også

”Vi vil gerne have vækst og velfærd. Hvis vores venner ikke stepper op, og der kommer nogle andre investorer, som gerne vil arbejde på vores præmisser, så kan man ikke udelukke dem. Hvis vores venner ikke kommer, så er det den eneste mulighed vi har,” fastslog Múte B. Egede i et interview i Altinget.

Vi må sikre os, at det samarbejde, som alle dele af rigsfællesskabet har med Kina, foregår indenfor rammerne af en gennemtænkt sikkerhedspolitik.

Lars Løkke Rasmussen
MF, udenrigsminister, Moderaterne
Lars Løkke Rasmussen mener dog, at det er vigtigt at have det sikkerhedspolitiske aspekt i baghovedet.

”Vi må sikre os, at det samarbejde, som alle dele af rigsfællesskabet har med Kina, foregår indenfor rammerne af en gennemtænkt sikkerhedspolitik. Her sætter grundloven nogle rammer, som vi er nødt til at stå vagt omkring, så længe Grønland og Færøerne er en del af rigsfællesskabet,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Et dansk ønske

Kongerigets første arktiske strategi så dagens lys i 2011 og løb frem til udgangen af 2020. Siden da har vi været uden en strategi, mens lande som Indien, Tyskland og Storbritannien har deres på plads.

Men et ønske fra Nuuk om, at Grønland får sin egen udenrigspolitiske strategi først, har henvist strategien til skuffen. Den grønlandske strategi er meget snart klar, og dermed kan hele kongerigets arktiske strategi sandsynligvis også snart se dagens lys.

Læs også

I både Nuuk og Tórshavn har man tidligere givet udtryk for, at en fælles strategi først og fremmest er et dansk ønske. Og ikke noget, som man nødvendigvis vil føle sig særligt bundet af.

Udenrigspolitikken er forankret på det formalistiske plan hos den danske regering. Det er bagtæppet for det hele. Men vores ambition er at få det forankret i hele rigsfællesskabet. Og den deler vi med Nuuk og Tórshavn.

Lars Løkke Rasmussen
MF, udenrigsminister, Moderaterne
Hvordan sikrer vi, at alle bakker op om den arktiske strategi for kongeriget?

”Det gør vi ved at tale sammen. Der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal have en arktisk strategi. Og så ved alle godt, hvordan formalia ser ud, og hvad grundloven siger. Udenrigspolitikken er forankret på det formalistiske plan hos den danske regering,” pointerer Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Det er bagtæppet for det hele. Men vores ambition er at få det forankret i hele rigsfællesskabet. Og den deler vi med Nuuk og Tórshavn.”

Et mere udsat Grønland

Den danske udenrigsminister bifalder, at grønlænderne ønsker deres egen udenrigspolitiske strategi. Men han kan godt være bekymret, hvis Grønland en dag skal stå helt på egne udenrigspolitiske ben.

Læs også

”Det vil være nemmere at håndtere nogen som helst udenlandske interesser i Grønland, hvis Grønland er en integreret del af det danske rigsfællesskab. Det er sådan jeg ser på det. Med fuldstændig respekt for, at Grønland afgør sin egen skæbne, så vil et grønlandsk samfund, der er fuldstændig frikoblet fra Danmark og skal håndtere sine stormagtsrelationer helt alene, blive et mere udsat Grønland, end det vi har nu,” siger påpeger Lars Løkke Rasmussen.

Uanset hvilket perspektiv man måtte have på grønlandsk selvstændighed, er der behov for, at Grønland får en mere selvbærende økonomi.

Lars Løkke Rasmussen
MF, udenrigsminister, Moderaterne
Han bifalder dog også, at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet fra Danmark, som i dag udgør mere end halvdelen af Grønlands offentlige indtægter.

”Uanset hvilket perspektiv man måtte have på grønlandsk selvstændighed, er der behov for, at Grønland får en mere selvbærende økonomi. Det er en grundlæggende forudsætning, hvis man en dag vil være selvstændig. Og selv hvis man vælger at blive i rigsfællesskabet – hvilket jeg håber – så vil det stadig være klogt at få en mere selvbærende økonomi. En vigtig trædesten til det er et Grønland, som er i bedre kontakt med USA og EU,” pointerer Lars Løkke Rasmussen.

Noget at tale om

Det er ikke tilfældigt, at Lars Løkke Rasmussen nævner USA og EU. For tre år siden åbnede USA et konsulat i Nuuk, og senere i år åbner EU et kontor.

Læs også

Amerikanske diplomater og europæiske embedsmænd er dog ikke de eneste, der gør deres entre i Nuuk i disse år. Stadig flere lande bliver repræsenteret med diplomater, samtidig med at et stigende antal udenlandske delegationer lægger vejen forbi med tilbud til det grønlandske landsstyre om samarbejde.

Island har et generalkonsulat og 10 andre lande har konsuler i den grønlandske hovedstad. Det drejer sig om Canada, Finland, Frankrig, Norge, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydkorea og Tyskland.

Ét land er her dog ikke endnu.

Hvad hvis Kina ønsker at åbne et konsulat i Nuuk?

”Ja, så bliver der noget at tale om,” siger Lars Løkke Rasmussen og smiler.

Vil du så bare sige; Ja, det lyder som en god idé?

”Jeg vil ikke forholde mig til noget hypotetisk, for der ligger ikke sådan en forespørgsel fra kineserne. Det må vi tage, hvis det opstår.”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Kim Kielsen

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Grønlands selvstyre
Sømand, politibetjent (1996)

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, Kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

0:000:00