Analyse af 
Andreas Krog

Forbud mod uranudvinding udstiller Grønlands politiske utilregnelighed

Grønlands regeringskoalition fik vedtaget et forbud mod uranudvinding. Men uden oppositionspartiet Siumut bag beslutningen, risikerer forbuddet at blive omstødt om få år. En utilregnelighed, som mineselskaber ikke kan lide. Det kan svække mulighederne for Grønlands selvstændighed.

Foto: Greenland Mining
Andreas Krog

Tirsdag den 9. november 2021 vil gå over i historien som datoen, hvor Grønland endegyldigt sagde nej til uranudvinding.

Det er i hvert fald forhåbningen hos venstrefløjspartiet IA, der ved en snæver afstemning i det grønlandske parlament Inatsisartut tirsdag fik vedtaget et af sine helt store løfter fra valgkampen i foråret. Nemlig at mineselskaber ikke må udvinde uran fra den grønlandske undergrund. Heller ikke selvom det kun følger med ud som et biprodukt, når der udvindes andre råstoffer.

Realiteterne er imidlertid, at uranforbuddet sandsynligvis kun vil stå indtil den dag det store socialdemokratiske parti Siumut tilbageerobrer magten. Siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 har Siumut siddet på magten i 38 ud af 42 år.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00