Dødsfald: Generalmajor Niels Knudsen Skov (85)

Generalmajor Niels Knudsen Skov, Greve, er død, 85 år gammel. 

Rasmus Nielsen

Niels Knudsen Skov blev født i Brovst i Nordjylland. Efter først at være udlært i Nørresundby i kontor- og handelsfag slog han ind på en karriere i forsvaret, der hurtigt tog fart.

Han blev sergent i 1954 og var ansat i Forsvarsministeriet i årene 1964-80.

I 1964 blev Skov kaptajn, major 1969, oberstløjtnant 1977 og oberst i 1980 for endelig at opnå graden af generalmajor i 1985.

Niels Knudsen Skov var afdelingschef i Forsvarskommandoen, Økonomistaben 1980, chef for Økonomistaben i 1985 og chef for Kontrolstaben 1991. Han tog sin afsked i 1995.

Ved siden af den militære tjeneste var Niels Knudsen Skov konsulent ved Aage V. Jensens Fonde vedr. Grønlands Naturinstitut. Han var desuden i en lang årrække – 1978-2003 – formand for det stedlige Greve Vandværk.

Niels Knudsen Skov var dekoreret med Kommandørkorset af første grad.

Han efterlader sin hustru siden 1957, Birthe Skov, børn og børnebørn.

Bisættelsen har fundet sted.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00