Placeholder image
Det er og forbliver Vesten, Færøerne sikkerhedspolitisk orienterer sig mod, skriver Bárður á Steig Nielsen. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Stod det til mig, fik Kina, Rusland og USA hver sin radar på Færøerne.” 

Det hørte jeg nogen sige forleden.

Det var selvfølgelig ment lidt som en spøg, men denne kortsynede holdning er der ikke desto mindre flere, der har her i landet. Det virker som om, at vi skal sælge vores strategiske position i Nordatlanten for enhver pris. Uden at tænke over formål eller hensigter. Uden selv at tage stilling. Og uden at erkende hvor vores land hører til sikkerhedspolitisk.

Jeg er uenig med dem, der vil ligestille Kina, Rusland og USA i en sikkerhedspolitisk sammenhæng. Vi samarbejder godt med alle tre stormagter, men når det gælder sikkerhedspolitik er og forbliver det Vesten, vi orienterer os mod.

Vi kan ikke flyve under radaren

Færøerne hører sammen med vores nabolande til NATO. Vi har via rigsfællesskabet været en del af forsvarsalliancen siden 1949. NATO er grundlaget for sikkerhed og varig fred i den vestlige verden. Også her hos os.

Vi støtter og kan se os selv i den samfundsorden, som vores allierede står for: demokrati, retssamfund, frihedsrettigheder og fri markedskonkurrence.

Vores holdning til sikkerheds- og forsvars anliggender har alt for længe været præget af afstandtagen

Bárður á Steig Nielsen, Formand, Sambandsflokkurin, Færøernes lagmand

I sikkerhedspolitisk sammenhæng er Færøerne en del af en større helhed. Vi bør bidrage med vores del af det fælles forsvar i Nordatlanten. Vi bør sammen med vores allierede sørge for, at færingernes sikkerhed og færøske sikkerhedsinteresser bliver varetaget.

Det er blåøjet at tro, at vi altid kan flyve under radaren og ikke behøver at tage stilling eller følge vores allierede. Det kan ikke lade sig gøre fortsat at stå udenfor. Der er ikke altid plads til vægelsind eller neutralitet i storpolitik.

Tiden er moden til, at vi tager stilling. At vi offentligt tør vedkende os vores interesser og vedvarende arbejde for at varetage dem. Kun sådan sikrer vi os, at de initiativer, der tages, gavner Færøerne og færingerne.

En ny periode

Færøerne er på vej ind i en ny periode i sikkerhedspolitisk forstand.

Vores holdning til sikkerheds- og forsvars anliggender har alt for længe været præget af afstandtagen.

Vi har været mere passive end aktive.

Det er der flere grunde til. Vores passivitet skyldes uden tvivl, at danske og andre myndigheder tog beslutningerne for os uden reelt at tage de færøske myndigheder med på råd.

Men passiviteten er også kommet til udtryk, når færøske politikere på selvstyre kurs – bevidst – har valgt ikke at ville vide for meget om sikkerheds- og forsvars anliggender, fordi det gavnede dem i striden indenrigs med de danske myndigheder.

Den slags bør vi holde op med. Lad os blive meget mere aktive og mere saglige omkring sikkerhedspolitikken. Som en aktiv samarbejdspartner i rigsfællesskabet skal vi blive endnu mere aktive og vedvarende arbejde for at varetage vores interesser  og dermed tage ansvar for færingernes sikkerhed.

Og sjældent har vi haft bedre mulighed for det. Det forbedrede samarbejde i rigsfællesskabet medfører, at Færøerne har fået en vigtigere rolle på den internationale scene. Vi fornemmer en større velvilje fra det danske system – også i sikkerhedsspørgsmål. Og det giver efter min mening grobund for at modernisere rigsfællesskabet.

Et samarbejde til fordel for begge parter

Meget tyder på, at vi befinder os i en verdenspolitisk strømning af stadig hårdere konkurrence mellem USA, Rusland og Kina. Det har blandt andet medført, at alle tre stormagter viser vores nærområde interesse og ønsker at samarbejde med os.

Færøerne bør prioritere et åbent og transparent samarbejde med blandt andet Rusland og Kina

Bárður á Steig Nielsen, Formand, Sambandsflokkurin, Færøernes lagmand

Vores primære mål har altid været, at vi ønsker at samarbejde og at styrke samhandlen med alle de store importerende lande i verden. Derfor har vi samarbejdsaftaler og handelsorganisationer med disse lande. For nylig indgik vi en aftale med USA, som vil styrke samarbejdet inden for handel, forskning, kultur og uddannelse. Dernæst arbejdes der løbende på at styrke samarbejdet med vores nærmeste nabolande i EU.

Striden mellem stormagterne USA, Rusland og Kina synes at tage til i styrke. Det har blandt andet medført, at alle tre stormagter viser vores nærområde interesse og ønsker at samarbejde med os.

Derfor bør Færøerne - som de fleste lande omkring os - prioritere et åbent og transparent samarbejde med blandt andet Rusland og Kina om relevante sager af fælles interesse. Udgangspunktet er, at et åbent samarbejde er en fordel for alle parter og en betingelse for stabilitet og vækst i verdenssamfundet.

Men i vores bestræbelser på at samarbejde bør vi på Færøerne ikke vige fra de demokratiske grundprincipper.

Vi står sammen

Det færøske politiske system har heldigvis altid stået sammen om vores udenrigspolitiske forhold.

Jeg mener, at vi bør leve op til vedtagelsen i det færøske parlament fra 2004 om færøske sikkerhedsforhold. Vi vedtog dengang, at landsstyret skulle orienteres om sikkerheds- og forsvars anliggender, som vedrører Færøerne, og at landsstyret skulle inddrages i behandlingen af sådanne anliggender. Formålet med vedtagelsen var at sikre de færøske myndigheder reel indflydelse på forsvars- og sikkerhedspolitik. Lad os påtage os det ansvar, som vi har forpligtet os til.

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om sikkerheds- og forsvarspolitik er blevet særligt relevant, nu hvor det danske forsvar har påpeget, at der er behov for en luft overvågningsradar på Færøerne.

USA og NATO ser også behov herfor. Der har ikke været en sådan overvågning af det færøske luftrum, siden den gamle radar på Sornfelli blev taget ned i 2007-2009. Det betyder, at der er et såkaldt hul i overvågningen af luftrummet, som strækker sig i en kile nordøst for Færøerne mellem Island og i en sydvestlig retning mod Storbritannien.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik drejer sig lige så meget om at tage ansvar som at kræve rettigheder og fordele. Derfor bør Færøerne bestræbe sig på at deltage og være med

Bárður á Steig Nielsen, Formand, Sambandsflokkurin, Færøernes lagmand

Alt dette medfører, at vi herhjemme må tage stilling til, om det ikke er rimeligt, at vi som en del af den vestlige verden kommer med et bidrag til den fælles sikkerhed, som NATO varetager i vores område.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik drejer sig lige så meget om at tage ansvar som at kræve rettigheder og fordele. Derfor bør Færøerne bestræbe sig på at deltage og være med. Og vores udgangspunkt bør være klart.

Vores strategiske position i Nordatlanten er ikke til salg for højestbydende. Vi er en fast bestanddel af den vestlige verden og NATO.

Denne situation forhindrer hverken samarbejde eller samhandel med alle stormagterne, ej heller at vi fortsat varetager vores interesser over for lande, som har en anden forsvarspolitisk forankring end vi.

Vi står stærkere i vores samarbejde med andre, når der ingen tvivl er om, at det er og forbliver Vesten, som vi sikkerhedspolitisk orienterer os mod.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser