MF og medlem af Inatsisartut: Ny rapport ignorerer militære trusler mod Grønland

DEBAT: Den arktiske debat i Folketinget har akut brug for et bedre analytisk grundlag end det, som Udenrigsministeriet har fremlagt for nylig. Rapport undlader at forholde sig til de voksende militære trusler, advarer Aleqa Hammond, medlem af Folketinget.

Af Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai
Medlem af Folketinget og Inatsisartut

I forbindelse med den årlige folketingsdebat om Danmarks rolle i Arktis, der finder sted tirsdag 9. oktober, har udenrigsministeren fremlagt en redegørelse om kongerigets arbejde i dagens arktiske verden.

Det er en udmærket redegørelse om en række gode internationale initiativer, som Danmark og Grønland er involveret i. Her ånder Arktis af fred, forskning og fællesskab, så man skulle tro, det var løgn.

Og det er det desværre også. For det, der er mest interessant i dagens Arktis, er nemlig alt det, den ikke omtaler. Igen og igen hører vi om nye russiske militærpolitiske tiltag i det arktiske område.

Trussel fra russisk oprustning
Sidst kom oplysningen om, at Putin nu genåbner og opruster på en base kun 1.000 kilometer fra Grønland i øgruppen Franz Josef Land. Samtidig forlyder det, at Rusland også udvikler nye ubåde med så kraftige missiler, at der ikke findes nuværende midler til at stoppe dem.

At dette så også hænger sammen med det tilbud til Grønland om støtte til infrastruktur, herunder lufthavne og havne, som USA for nyligt har fremsat, hører vi nu fra lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch, i Weekendavisen.

USA har brug for at opruste i Grønland. Med andre ord ser mantraet om ”fred, lavspænding og samarbejde”, der gentages i redegørelsen som et mål, der allerede er opnået på dansk initiativ via den såkaldte Ilulissat-erklæring, desværre ikke helt så bæredygtigt ud, som redegørelsen foregiver.

Grønland er centrum i ny kold krig
Der er en faktuel oprustning i gang i det arktiske område, hvilket blev slået helt fast med Englands nylige udsendelse af soldater til stationering i Nordnorge alene for at beskytte de vestlige interesser i Arktis. Den nye oprustning forgår både til vands, til lands og i rummet, og Grønland er igen et brændpunkt i denne nye kolde, arktiske krig.

Denne gang er faren endda mere omfattende end før, fordi nutidens slagkraft både er blevet interkontinental i rækkevidde og i høj grad har taget form af angreb via cyberspace.

Det betyder to ting for Grønland: For det første vil missiler fra for eksempel Iran rettet mod USA passere Grønland, hvilket ikke vil være tilfældet med for eksempel Nordkorea, der skyder fra den anden side af kloden.

Thulebasen kan blive militært mål for Iran
Thulebasen vil så blive direkte involveret i missilskjoldets aktivitet, og bortset fra at det gør basen til et mål i sig selv, hvor lander så et nedskudt missil?

For det andet vil en stor del af fremtidens angreb i forstærket omfang foregå via hacking og sabotage af modstandernes digitale verden. Det sker via satellitter, og USA opretter i den sammenhæng nu sit eget rumværn ved siden af søværnet, hæren og luftvåbnet.

Et kvalificeret gæt er, at radaren i Thule vil spille en helt central rolle i denne sammenhæng. Så igen bliver Grønland placeret i den højeste risikozone netop på grund af Danmarks samarbejde i Arktis.

Redegørelse nævner heller ikke Kinas arktiske silkevej
Endelig er der den økonomiske udvikling med nye megaspillere på banen, som gerne byder ind med investeringer i Grønland såvel som andre steder i Arktis.

Heller ikke dette nævnes med et ord i redegørelsen, hvor for eksempel Kinas nye arktiske silkevejsprojekt intet sted er at finde, uagtet at netop Kinas interesser i Arktis vel har spillet en afgørende rolle for den udvikling, der nu har ført til en helt ny dansk investeringspolitik i Grønland.

Denne nævnes for øvrigt heller ikke bortset fra generelle ønsker om at støtte en bæredygtig udvikling. Som sagt er der i udenrigsministerens redegørelse en række fine omtaler af positive samarbejder mellem kongeriget Danmark og andre aktører i Arktis.

Den indsats, Danmark gør i forhold til både Arktisk Råd, EU og Norden, hvad angår forskning, miljøsikkerhed og promovering af Grønlands erhvervsinteresser, er rigtig god. Men der mangler noget.

Polarhav vil åbne sig for nye aktører i Arktis 
Arktis er i rivende udvikling på det økonomiske, det trafikale og det militære område. Alle stormagterne er i gang med at placere sig i nye stillinger i forhold til denne udvikling.

I tiden fra 1975 til 2012 er havisens tykkelse i det centrale polarhav reduceret med ikke mindre end 65 pct.

Den udvikling fortsætter, og en dag vil hele polarhavet åbne sig. Klimaet vil ændre sig, verdenstrafikken vil blive lagt om, og sikkerhedssituationen vil se helt anderledes ud end nu.

Det er vigtigt, at medlemmerne af det danske Folketing forstår, hvor omfattende forandringerne i Arktis er, og hvilket spil Danmark via Grønland er blevet en del af. I den sammenhæng kunne man have ønsket et mere visionært og analytisk oplæg til Folketingets arktiske debat.

Forrige artikel Akkari: Grønland har ikke magtet at lave en sammenhængende skolepolitik Akkari: Grønland har ikke magtet at lave en sammenhængende skolepolitik Næste artikel Nick Hækkerup: Grønland skal passe på kinesisk gældsfælde Nick Hækkerup: Grønland skal passe på kinesisk gældsfælde
Færøerne får borgerlig regering

Færøerne får borgerlig regering

ENIGHED: En ny regering på Færøerne er på plads og vil blandt andet tilbagerulle omdiskuteret fiskerireform og forhandle med Danmark om øget udenrigspolitisk råderum.