Forsvarsanalytiker: Dansk forsvar står ved en skillevej, og det kommende forsvarsforlig bliver afgørende
Hvordan skal forsvaret i fremtiden balancere mellem behovene i Østersøområdet, det hjemlige forsvar samt indsatsen Arktis? Danske politikere kan kun løse dette dilemma ved at fastlægge nogle klare prioriteringer i det kommende forsvarsforlig, skriver Hans Peter Michaelsen.
Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dkDet er nu et halvt år, siden Rusland angreb Ukraine. Krigen raser stadig, og afslutningen ses ikke nær. Nato-topmødet i juni indvarslede store ændringer. Sverige og Finland er hastigt på vej ind i Nato.
Forsvarsalliancen vil fremover udstationere væsentlig stærkere militære styrker langs Nato's østgrænse. Ruslands krigsførelse og Nato-reaktioner herpå har allerede fået stor betydning for dansk forsvar. Og det bliver en afgørende parameter i det kommende forsvarsforlig.
En ny forsvarsaftale kræver prioritering
Men hvordan forholder de danske politikere sig til de store ændringer i sikkerhedssituationen i Europa? Hvad bliver forsvarets fremtidige opgaver? Disse spørgsmål er endnu ubesvarede, og debatten herom er fraværende.
Selv de mest optimistiske regner med, at et nyt forsvarsforlig tidligst er på plads i efteråret 2023.
Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker
I vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland er forsvarsdebatten livlig, men i Danmark venter vi i ro og mag på det næste forsvarsforlig. Først skal vi lige have et folketingsvalg, så en ny regering, et nyt forsvarsudvalg og formodentligt store udskiftninger i forligskredsen.
Selv de mest optimistiske regner med, at et nyt forsvarsforlig tidligst er på plads i efteråret 2023. Nedenfor vil jeg opridse nogle af de afgørende parametre, som vil få indflydelse på fremtidens forsvar.
Danmarks rolle i Nato’s forsvarsplanlægning
Ruslands angreb på Ukraine har vist, at Ruslands vilje til at anvende militær magt for at opnå politiske mål er stærkt forøget. Nato vil fremover permanent udstationere væsentligt større veludrustede hærstyrker i blandt andet de baltiske lande. Hvor meget skal Danmark bidrage?
En brigade, som ikke er kampklar og kun kan holdes udsendt et halvt år, giver ingen mening. Måske en bataljon permanent som en del af en multinational brigade? Men den nuværende udsendelse af en bataljon i Letland er ved at dræne Hæren for soldater.
Den nye sikkerhedspolitiske situation må derfor betyde, at den danske hær primært skal fokusere på indsats i et af de baltiske lande.
Det betyder også, at Danmark skal udvælge en primær landmilitær samarbejdspartner og tilpasse hærens struktur til permanent at kunne indgå i en multinational brigade med moderne, veludrustede styrker med den nødvendige logistik.
Og tilstrækkelig landmilitær udholdenhed kræver både anvendelse af værnepligtige og reserver for at "føde" Hæren med et tilstrækkeligt antal soldater.
Østersøområdet bliver afgørende
Østersøen bliver Nato-hav, når Sverige og Finland indtræder i alliancen. Det øger sikkerheden, men sætter yderligere fokus på Danmark, idet de danske stræder er adgangsvejen til Østersøen.
Rusland har stadig store mængder offensive kapaciteter i Kaliningradområdet. Især missilsystemer som også kan ramme Danmark.
Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker
Danmark skal konstant kunne sikre Nato-styrkers adgang til Østersøen og tillige kontrollere russiske flådestyrkers ind- og udpassage igennem stræderne. Desuden skal forbindelseslinjerne til Bornholm kunne sikres konstant.
For Søværnet betyder det blandt andet et behov for nye velbevæbnede patruljeskibe, som skal afløse de små farvandsovervågningsfartøjer af Diana-klassen.
Rusland har stadig store mængder offensive kapaciteter i Kaliningradområdet. Især missilsystemer som også kan ramme Danmark. Jordbaseret luftforsvar er én af de store mangler i dansk forsvar i dag.
Og de nye F-35 kampfly bør kunne indgå i Nato-offensive flystyrker med moderne våben for at afskrække Rusland fra at anvende de mange missilsystemer til et angreb på Nato-styrker eller -lande.
Samfundsberedskabet bør styrkes
Krigen i Ukraine øger truslerne mod det danske samfund i en krise med Rusland. Det betyder, at beredskabet og Hjemmeværnet må styrkes.
Det må være slut med at forsvarets kampsoldater skal anvendes til blandt andet bevogtningsopgaver, fordi samfundsberedskabet er utilstrækkeligt.
Samfundsberedskabet skal kunne håndtere den hjemlige sikkerhed - også i krise og krig.
Nordatlanten og Arktis er centralt for Nato
Nordatlanten og GIUK-gap er stadig centralt for Nato. Det er her Alliancens “storebror” skal overføre styrker og materiel for at forstærke Europa. Og det er her Rusland formodentligt vil forsøge at forhindre Nato-overførsel af styrker.
Den arktiske kapacitetspakke, som forsvarsforligskredsen vedtog i februar 2021, vil delvist råde bod på nogle af de identificerede problemer. Men de fleste forventer, at der kommer yderligere fokus på Nordatlanten og Arktis i det kommende forsvarsforlig.
Her forventes øget luftrumsovervågning at blive et emne. Området har stor strategisk betydning for USA, og i dette område er det således ikke Nato-styrkeplanlægning, men i stedet USA’s forventninger til Danmark som en troværdig allieret der bliver den afgørende faktor.
Forsvarets fremtid?
Forsvarets fremtidige struktur og sammensætning må nødvendigvis afspejle Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteringer. Derfor er den sikkerhedspolitiske debat og de nødvendige valg og fravalg helt centrale, før forsvarsforliget indgås.
Ellers risikerer Danmark at ende med et forsvar, som konstant vil "halse efter" de politiske ønsker og prioriteringer uden at have mulighed for at løse alle de pålagte opgaver. Dette vil yderligere nedslide forsvaret på personel- og materielområdet.
De svære politiske valg
Hvordan skal Danmark balancere mellem forsvarsbehovene i Østersøområdet, det hjemlige territorialforsvar, inklusiv forsvaret af de danske stræder samt den nødvendige indsats i Nordatlanten og Arktis?
Den kommende tid og den kommende valgkamp vil vise, om forsvars- og sikkerhedspolitik permanent er kommet højere op på den politiske dagsorden.
Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker
Der kan meget hurtigt opstå konkurrerende ambitioner omkring især behovet for maritim, men også luftmilitær indsats i Østersøen og stræderne i forhold til indsatsen i Nordatlanten og Arktis. Hverken Nato, USA eller Forsvaret selv kan svare på disse spørgsmål.
Derfor er der behov for, at Folketinget debatterer og fastlægger den fremtidige balance på et oplyst grundlag. Her forventes den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning fra ambassadør Zilmer-Johns ikke at besvare spørgsmålene, idet den formodentligt alene vil opliste de mange udfordringer Danmark står overfor.
Center for Militære Studiers aktuelle rapport "Efter Freden - Ukrainekrigens indflydelse på dansk og europæisk sikkerhedspolitik" peger på en række af de dilemmaer og konkurrerende dagsordner, som Danmark står overfor.
"Design to Cost" eller "Design to Reality"
Men Danmark skal foretage en række politiske valg og fravalg, og der skal fastlægges en tidsplan for den nødvendige opbygning af dansk forsvar. Her er der to grundlæggende valg:
Den første mulighed er "Design to Cost", hvilket vil sige en opbygningstakt som tilpasses det nationale forsvarskompromis fra 6. marts, hvor der sker en gradvis og meget langsom opbygning af forsvaret til at nå de to procent af BNP i 2033.
Den anden er "Design to Reality". Her designes forsvarets genopbygning efter de sikkerhedspolitiske behov og ønsker fra både Nato (Østersøområdet), behov for territorialforsvar, samt USA’s ønsker om at Danmark tager et større ansvar for blandt andet overvågning og militær indsats i Nordatlanten/Arktis. Dette vil givetvis kræve, at de to procent af BNP nås tre til fem år tidligere.
Den sidste model kræver naturligvis, at de økonomiske midler til forsvarets opbygning stilles til rådighed, efterhånden som materiel kan anskaffes, personel ansættes og uddannes, samt enheder kan trænes.
Den kommende tid og den kommende valgkamp vil vise, om forsvars- og sikkerhedspolitik permanent er kommet højere op på den politiske dagsorden. Der er behov for, at de nødvendige valg og fravalg kan tages på et oplyst grundlag og ikke bag lukkede døre.