Innovationsekspert: Et samarbejde med Sydkorea i Arktis kan åbne uanede muligheder

Af Eske Bo Knudsen Rosenberg
Innovationsattaché i Sydkorea

"I Sydkorea bliver det ikke ved de store ord om prioritering af Arktis. Ordene bliver fulgt op af konkret handling".

Sådan konkluderede Hanne Fugl Eskjær, arktisk ambassadør for kongeriget Danmark under sit konsultationsbesøg i Korea i marts 2018.

Besøget var foranlediget af Koreas permanente observatørstatus i Arktisk Råd samt betydelige investeringer i polarforskning og teknologiudvikling. Et engagement drevet af de udfordringer og muligheder, udviklingen bringer i Arktis såvel som Antarktis.

Arktis kan med sine tråde til udenrigspolitik, forskning, innovation og handel være med til at gøre forholdet mellem Danmark og Korea endnu tættere. 

Eske Bo Knudsen Rosenberg
Innovationsattaché i Sydkorea

For at være ærlig var Arktis ikke den tematik, som jeg havde forberedt mig mest på, inden jeg tog til Seoul 1. februar i år. Dette på trods af at min forgænger allerede i 2016 skrev en blog, der luftede de mange spændende perspektiver.

Men det arktiske har i sandhed vist sig at kunne være opskriften på et endnu tættere forhold mellem Korea og kongeriget Danmark, og favne både udenrigspolitik, forskning, innovation og (måske lidt længere ude i fremtiden) handel.

Arktis under klimaforandring
Arktis er det sted i verden, hvor den globale opvarmning er tydeligst. Med rekordlave satellitmålinger i januar og februar, og på trods af mere moderate tal henover sommerhalvåret, ser 2018 ud til at fortsætte den stærkt nedadgående kurve for havisens udstrækning.

De omfattende forandringer har de seneste årtier fået en central rolle på den udenrigspolitiske dagsorden. Fokus er især på klimaeffekterne, foranlediget af den markante reduktion af indlandsisen, som leder videre til det økonomiske potentiale i området, der blandt andet beror på udvidelsen af nye arktiske søveje samt nye olie-, gas- og mineraludvindingsmuligheder, som igen leder videre til geopolitiske forskydninger.

Kongeriget Danmark, der betegner Rigsfællesskabet og dermed Danmark, Grønland og Færøerne, er selvsagt en vigtig aktør i den arktiske region, hvor forandringerne mærkes på klods hold.

Kongeriget Danmarks arktiske strategi er derfor baseret på aktivt internationalt engagement med deltagelse i Arktisk Råd samt promovering af en bæredygtig tilgang til udviklingen og udnyttelsen af det arktiske potentiale med særligt fokus på at skabe værdi for indbyggerne i regionen.

Sydkorea øjner økonomiske gevinster
Korea har, på trods af sin fjerntliggende geografiske placering, også en proaktiv arktisk strategi. Den koreanske regering påbegyndte i 1990’erne sit arktiske engagement med en række unilaterale og multilaterale videnskabelige ekspeditioner og forskningsprojekter.

Interessen intensiveredes i 2000’erne, hvor forskning indikerede et potentiale for åbningen af nye søveje i det Arktiske Ocean. Northern Sea Route (NSR), der kommer til at strække sig fra den russiske del af Arktis gennem Sibirien og Beringstrædet, kan resultere i en substantiel reduktion på op til 40 procent af distancen for de store shippingvirksomheder, der sejler mellem Asien, Nordamerika og Europa.

Dette vil med andre ord få store konsekvenser for international handel, energiforsyning og geopolitik.

Revolutionerer teknologien
For at kunne udnytte NSR på den mest optimale måde, skal der udvikles nye avancerede teknologier og løsninger til den maritime og logistiske sektor på både land og vand. På samme tid er de ekstreme forhold i visse tilfælde, eksempelvis i forhold til droner og ubemandede autonome systemer, den perfekte testbed. – If you can do it here, you can do it anywhere.

Korea, som er en af verdens førende skibsproducenter og et af de mest ICT-udviklede samfund i verden, investerer derfor markant i udviklingen af nye relevante teknologier med udgangspunkt i polare applikationer.

Eksempelvis investerede koreanske Daewoo Shipbuilding & Maritime Engineering (DSME), der har produceret Mærsks Triple E-class skibe, i 2014 i produktionen af ni isbrydere. De skal anvendes i et udvindingsprojekt i Yamal-regionen, hvor Rusland, Frankrig og Kina har investeret USD 200 milliarder i at udvinde cirka 1.250 trillioner kubikfod naturgas.

Et andet eksempel er det offentligt ejede Korea Gas Cooperation, verdens største importør af LNG, den flydende form af naturgas, der i 2011 investerede massivt i at få adgang til 20 procent af Umiak-området i det nordlige Canada med henblik på udvinding af LNG.

Knytter forskning og politik sammen
De primære koreanske forskningsinstitutioner er Korea Polar Research Institute (KOPRI) og Korean Maritime Institute (KMI). KMI er en tænketank og et forskningscenter, der primært udvikler politikker inden for det maritime område, shipping og fiskeri.

KOPRI er den førende forskningsinstitution og har særligt fokus på klimaforandring, biodiversitet og geologisk evolution. Udover at rådgive regeringen om polare anliggender har KOPRI også ansvaret for al relateret forskningsinfrastruktur. Allerede i 1988 etablerede KOPRI den antarktiske forskningsstation ’King Sejong’ på King George Island på den antarktiske halvø.

I 2002 åbnede den arktiske forskningsstation ’Dasan’ i Ny-Ålesund på Svalbard. Den første koreanske forskningsisbryder ’ARAON’ blev indviet i 2009. ARAON har en kapacitet på 85 personer og er aktiv i Antarktisk (primært) og Arktisk (sekundært).

Skibet er ladet med en tredimensionel sensor, der kan identificere undergrundens geologiske funktioner via lydbølger og lokalisere maritime/marine ressourcer samt anordninger, der kan analysere atmosfæriske forhold, indsamle havlivsprøver og registrere ændringer i vandtemperatur og saltindhold.

Senest i 2014 åbnede KOPRI Koreas anden permanente forskningsstation i Antarktis ’Jang Bogo’ i Terra Nova Bugten.

Danmark og Korea vil styrke samarbejdet
Danmark og Korea har haft et tæt bilateralt forhold siden Koreakrigen, hvor Danmark bidrog med hospitalsskibet Jutlandia. De diplomatiske forbindelser blev indgået i 1959, og i 2019 er der lagt i kakkelovnen til en stor fejring for at markere 60-året - der i Asien er en større milepæl end 100 år.

Arktis kan med sine tråde til udenrigspolitik, forskning, innovation og handel være med til at gøre forholdet mellem Danmark og Korea endnu tættere. Derfor deltager Innovation Centre Denmark Seoul og en række forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet til december i Arctic Circle Forum (7.-8. december) og Arctic Partnership Week (10.-14. december) i Korea.

I forbindelse med Arctic Partnership Week vil nogle af de samarbejdsområder, der udforskes yderligere, være ’Industri 4.0 i Arktis’ (inkl. brug af droner og ubemandede autonome systemer), ’Arktisk klimaforskning og politik’, samt ’Arktisk og maritim udvikling’.

Målet er at dele viden, identificere relevante samarbejdsområder og ikke mindst knytte stærkere bånd mellem relevante koreanske og danske partnere.

--------------

Eske Bo Knudsen Rosenberg har en Master i Innovation and Business Development fra Copenhagen Business School. Han har været udstationeret som Uddannelses- og Forskningsministeriets innovationsattaché i Seul siden 1. februar 2018.