Bliv abonnent
Annonce

Ekspert om EU’s minedrømme: Grønlændere kan have mere gavn af et stort kørekort end en uddannelse i minedrift

Frygten for uran fra mineprojektet i Kvanefjeld fik i årene op til valget i 2021 grønlænderne til at genoplive det danske "Atomkraft? Nej tak" med kampagnen "Urani Naamik" (Uran nej tak). 
Frygten for uran fra mineprojektet i Kvanefjeld fik i årene op til valget i 2021 grønlænderne til at genoplive det danske "Atomkraft? Nej tak" med kampagnen "Urani Naamik" (Uran nej tak). Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
21. marts 2024 kl. 05.00

Utryghed. Det er følelsen, som beboere i Narsaq sidder tilbage med, efter mineselskaber har undersøgt muligheden for at udvinde kritiske råstoffer få kilometer fra deres by. De føler sig ikke hørt og taget med i betragtning i løbet af processen.

Det fortæller Anne Merrild Hansen. Hun er planlægningsingeniør med ekspertise i råstofudvinding i Arktis og leder af Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

Og så er hun opvokset op i Narsaq – byen, der er er blevet kendt for at være nabo til Kvanefjeld, Sydgrønlands store mineraldepot.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026