Notat: Her er alt det nye materiel, som Forsvaret har brug for

Et notat fra november sidste år giver et indblik i de tanker, som embedsmændene i Forsvarsministeriet har gjort sig om sammensætningen af det kommende forsvarsforlig. Prioriteter og mulige materielanskaffelser.

Altinget er i besiddelse af det 11 sider lange notat, der er udarbejdet af embedsmænd i Forsvarsministeriet i starten november sidste år umiddelbart efter folketingsvalget den 1. november.

Flere kampfly 

Notatet opremser en række nye primære kapaciteter og eksisterende kapaciteter, som embedsmændene anbefaler, at politikerne afsætter penge til.

Det er blandt andet:

• Flere F-35 kampfly end de 27, som blev besluttet indkøbt i 2016.
• En ny flyvestation i Kangerlussuaq i Grønland.
• Maritimepatruljefly (P8) og langtrækkende droner
• Udbygning af brigaden med bl.a. en ekstra kampbataljon og støtteenheder
• Patruljeskibe til Østersøen
• Levetidsforlængelse af inspektionsskibene af Thetis-klassen, som patruljerer i Nordatlanten og Arktis. Oprindeligt var planen at erstatte dem med nye skibe. Men behovet for nye skibe til Østersøen betyder, at man må nøjes med at modernisere Thetis-skibene.
• Flere skibsbaserede helikoptere – sandsynligvis flere MH-60R Seahawk-helikoptere, som Forsvaret i dag har ni af. De skal være i stand til at jage ubåde med dyppesonar og torpedoer
• Undervandskapaciteter som droner og minerydningskapacitet.
• Jordbaseret luftværn
• Eventuelt anskaffelse af strike-missiler
• Ammunition, udstyr, it-investeringer og renovering af mange af Forsvarets bygninger og faciliteter.
• Eventuel udskiftning af EH101 rednings- og transporthelikopterne med lettere helikoptere med lavere driftsomkostninger.
• Styrkelse af Hjemmeværnet med bedre rammevilkår og udstyr
• Styrkelse af totalforsvarsstyrken med flere mobiliseringsenheder, der kan støtte civile myndigheder i tilfælde af nationale kriser.
• Styrkelse af Sirius-patruljen, der håndhæver dansk suverænitet i Nordøstgrønland.

Desuden foreslår embedsmændene, at antallet af værnepligtige øges fra de nuværende omkring 4.500 om året til 6.000 om året. Politikerne bør desuden overveje, om værnepligtstiden skal øges. I dag er den korteste periode fire måneder i Hæren. Den kunne øges til 11 måneder, påpeger embedsmændene.

Seks ambitioner

Anbefalingerne til nyanskaffelser og styrkelse af eksisterende kapaciteter tager udgangspunkt i det, som embedsmændene kalder ”Danske forsvars- og sikkerhedspolitiske ambitioner i ny verdensorden”.

Dem er der ifølge embedsmændene seks af:

• Danmark skal kunne agere hurtigt i såvel krise og gråzoner som konflikt og krig
• Danmark skal være et sikkert bagland for allierede styrker
• Danmark skal være aktiv i forsvaret af Baltikum med fokus på Letland og varetage en specialiseret rolle i Østersøen
• Danmark skal være toneangivende i den arktiske og nye nordiske blok i Nato
• Danmark skal kunne bidrage til global sikkerhed og engagere sig med partnerlande
• National sikkerhed og støtte til civil opgaveløsning

Opfylder to ud af ni styrkemål

Ambitionsniveauet holdes i notatet op i mod de opgaver og kapaciteter, som Danmark allerede i dag har lovet Nato i form af de såkaldte styrkemål. Her er det embedsmændenes vurdering, at Danmark i dag kun opfylder to af de i alt ni styrkemål.