Præsidiet åbner for debat om grønlandsk og færøsk i folketingssalen
Onsdag skal Folketingets Præsidium diskutere, hvorvidt det fremover skal være tilladt at tale færøsk og grønlandsk i folketingssalen som følge af rigsfællesskabet. “Hvis det ikke sker, anerkender man jo, at forholdet er ensidigt,” lyder det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.
Sofie Ewertsen Nissen
Journalist
Marie Møller Munksgaard
JournalistDet vakte røre i folketingssalen, da det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam talte grønlandsk fra talerstolen for få uger siden.
Og nu tager Folketingets Præsidium sagen videre, når de onsdag skal diskutere, hvorvidt det fremover skal være tilladt at tale færøsk eller grønlandsk i Folketinget med simultantolk.
Det forventes ikke, at Folketingets ledelse når frem til en endelig beslutning, når de tager diskussionen onsdag, men hvis det står til Aki-Matilda Høegh-Dam, skal der kunne tales grønlandsk i alle dele af Folketinget.
"Jeg synes, det er op til Folketinget og Præsidiet at vise, hvor meget man vil det her Rigsfællesskab. Hvis det ikke sker, anerkender man jo, at forholdet er ensidigt.”
Jeg synes, det er vigtigt, at de danske partier ikke definerer, hvad de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer har brug for.
Karsten Hønge (SF)
Socialdemokratiet har åbnet for tanken om at tillade at snakke grønlandsk og færøsk i debatter om rigsfællesskabet, lyder det fra partiets færøerneordfører, Andreas Kronborg.
"Vi skal overveje, om tiden ikke er moden til at kunne tale sit modersmål i de her debatter. Jeg håber, at vi kan få en god drøftelse om, hvordan man kan tilrettelægge det på bedst mulig vis,” siger han.
SF efterspørger konkrete forslag
Der er ikke nogen nedskrevne regler for, hvilket sprog der skal tales i Folketinget. Derfor kunne det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam 12. maj stille sig på talerstolen og tale flydende grønlandsk, selvom det efterfølgende vakte stor debat.
SF er villig til at gå langt for at imødekomme grønlandske folketingsmedlemmer, men de savner konkrete forslag, lyder det fra SF’s grønlands- og færøerneordfører, Karsten Hønge. Han er 3. næstformand i Folketingets Præsidium, og skal derfor deltage i de indledende samtaler om, hvilke sprog der må tales i Folketinget.
De færøske folketingsmedlemmer har nemlig allerede meldt ud, at det ikke er nødvendigt med en simultantolksordning.
"Jeg vil gå rigtig langt for at imødekomme de grønlandske folketingsmedlemmers ønsker. Det er en stor investering, som jeg er villig til at finde pengene til, men jeg mangler konkrete og tydelige forslag,” siger han.
Hvis man spørger Aki-Matilda Høegh-Dam, hvad der skal kunne oversættes, svarer hun gentagende gange "alt”.
Det er op til Folketinget og Præsidiet at vise, hvor meget man vil det her Rigsfællesskab. Hvis det ikke sker, anerkender man jo, at forholdet er ensidigt.
Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut)
Hun mener, at det skal være muligt at få simultantolk til blandt andet Folketingssalen, til samråd og til høringer. Også Folketingets hjemmeside skal kunne oversættes til grønlandsk - hvilket Siumut-politikeren hævder, hun har prøvet at få vedtaget tilbage i 2021.
"Når jeg siger alt, så mener jeg faktisk alt,” siger hun.
SF-politikeren vil ikke selv udlægge sine forslag til en ny ordning, men han påpeger skævheden i, at det er Enhedslisten og ikke de grønlandske medlemmer selv, som netop bringer emnet til Folketingets Præsidium.
"Jeg synes, det er vigtigt, at de danske partier ikke definerer, hvad de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer har brug for,” siger han.
Mindretalssprog er ikke en praksis i Norden
Hvis man kigger mod andre nordiske lande, er der ikke praksis for, at der tales andre sprog i hverken Stortinget eller Rigsdagen.
I Norge oplyser Stortinget, at spørgsmålet om hvorvidt man må tale mindretalssprog i parlamentet ikke er behandlet i Stortingets forretningsorden.
Der har dog haft et tilfælde, hvor der blev talt samisk fra talerstolen, hvilket er et officielt mindretalssprog i Norge.
Det skete under en debat om samisk politik, hvor politikeren Johanne Gaup fra Centerpartiet holdt en tale på både norsk og samisk.
I Sverige har man heller ikke praksis for at tale mindretalssprog i Rigsdagen. Men der har alligevel været hele to tilfælde, hvor det er sket alligevel.
I 2006 afviste formanden for Rigsdagen et skriftligt spørgsmål indgivet på finsk med en forklaring om, at spørgsmålet ikke faldt inden for rammerne af Rigsdagens regler.
Samtidig udtalte formanden efterfølgende, at det er et naturligt udgangspunkt for Rigsdagen, at det er det svenske sprog, som bruges ved debatter og udformningen af forskellige dokumenter.
En lignende hændelse fandt sted i 2021, hvor politikeren Peter Helander talte elvdalsk i Rigsdagen, hvorefter han blev irettesat og fik at vide, “at sproget i kammeret er svensk”.
Elvdalsk er dog ikke et anerkendt mindretalssprog i Sverige som for eksempel samisk og finsk.
Norge og Sverige adskiller sig dog fra Danmark på den måde, at Danmark er en del af Rigsfællesskabet, og det grønlandske og færøske sprog kan derfor ikke betegnes som mindretalssprog.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Aki-Matilda Høegh-Dam
