Debat

Professor: Aflyst besøg og Grønland-salg viser Trumps kompetencekrise

DEBAT: Danmark i Nordatlanten har siden Napoleonskrigene været kastebold for stormagters indre kriser. Det ses også i sagen om Grønland-salget, der er udtryk for kompetencekrisen i Trumps regeringsapparat, skriver Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Valget af Trump som præsident reflekterer det amerikanske samfunds dybe demokratiske krise, mener Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Valget af Trump som præsident reflekterer det amerikanske samfunds dybe demokratiske krise, mener Rasmus Gjedssø Bertelsen.Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Gjedssø Bertelsen
Professor, ph.d. (Cantab), Universitetet i Tromsø – Norges arktiske universitet

Præsident Trumps aflyste statsbesøg og den absurde idé om at købe Grønland viser kompetencekrisen i Trumps regeringsapparat, som afspejler en middelmådig fars dreng som præsident og medløbere.

Den yngste folkeretsjurist i det amerikanske udenrigsministerium havde på fem minutter kunnet forklare Det Hvide Hus, at Grønland har selvbestemmelsesret, og at Danmark dermed – ud over etiske og politiske hensyn – naturligvis ikke kan sælge Grønland. Fem minutter med den yngste folkeretsjurist havde sparet en del penge og ikke mindst en mulig krise mellem to allierede.

Valget af Trump afspejler den dybe samfundsmæssige og demokratiske krise i det amerikanske samfund. Den krise er selvskabt over årtier ved konsekvent at ofre flertallets langsigtede interesser for en snæver overklasses kortsigtede interesser og et dårligt fungerende demokrati med lav stemmedeltagelse og skævvredet repræsentation. Omverdenen kan intet gøre for at afhjælpe dette.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

For det dansk-grønlandske forhold i dag ses ofte på grønlandsk demografi, økonomi og uddannelse. Disse udviklingstræk ses som langsomme, forudsigelige og under grønlandsk (og til dels dansk) kontrol. Omverdenen inddrages for at fremhæve, at Danmark må beskytte Grønland fra en farlig verden.

Stormagtskriges indflydelse
Men historien viser, at det er stormagtskrige, som har drevet Danmark og Nordatlantens forhold frem. Disse stormagtskrige var fremprovokerede af indre samfundskriser uden for dansk eller nordatlantisk indflydelse. Men krige og adskillelse betød ofte fremgang i Nordatlanten og større frihed fra Danmark, hvilket glemmes i Danmark, men huskes af fx Pele Broberg fra Partii Naleraq.

Valget af Trump afspejler den dybe samfundsmæssige og demokratiske krise i det amerikanske samfund. 

Rasmus Gjedssø Bertelsen
Professor, ph.d. (Cantab), Universitetet i Tromsø – Norges arktiske universitet

Den franske revolution udløste Napoleonskrigene, som dybt påvirkede Danmarks forhold til Nordatlanten. Siden tabet af den dansk-norske flåde har man været prisgivet først Storbritannien og nu USA for kontakt til Nordatlanten. Eventyreren Jørgen Jørgensen tog magten i Island og blev først fjernet af Royal Navy.

En tysk-britisk kaper, brillemanden, generede Færøerne uden Danmark kunne gøre noget. Grønland uden forsyninger vendte tilbage til et stenaldersamfund. Danmark og Norge blev skilt ved Kiel-freden i 1814, og Danmark endte med det gamle norske riges nordatlantiske besiddelser, Island, Færøerne og Grønland, som gør Kongeriget til en arktisk stat i dag.

Katastrofale strategiske fejltagelser blandt stormagterne i sommeren 1914 førte til verdenskrig, som igen afskar Danmark (i tysk interessesfære) fra Nordatlanten (britisk interessesfære). Island vendte sig økonomisk mod Storbritannien, og den britiske konsul var den lokale stærke mand.

Denne udvikling og håbet om genforening med Nordslesvig førte til forbundsloven, som første december 1918 gjorde Kongeriget Island til en suveræn stat i personalunion (Christian 10.) med Kongeriget Danmark.

Mellem- og efterkrigstiden
Europæiske stormagter og USA misforvaltede mellemkrigstidens internationale politiske og økonomiske system, så først det tyske demokrati brød sammen, og så den internationale orden. Det besatte Danmark var igen i en tysk interessesfære, og Storbritannien besatte Færøerne 12. april og Island 10. maj 1940. Grønlands to unge landsfogeder søgte naturligvis amerikansk bistand, og ambassadør Henrik Kauffmann indgik forsvarsaftale med USA 9. april 1941.

Kongeriget Island udråbte Republikken Island 17. juni 1944, i henhold til 1918-forbundsloven og Altingets længe erklærede vilje samt nødvendigheden af at bryde båndet til Danmark under tysk besættelse og en monark i nazistisk fangenskab.

Færøerne var de facto selvstændige, finansieret af – en farlig – fiskeeksport til Storbritannien, hvilket førte til hjemmestyre fra 1948. USA grundlagde Grønlands lufthavne, og FN samt afkolonisering tvang Danmark til at ophæve Grønlands kolonistatus i 1953.

Læs også

Måske det amerikanske demokrati kan reddes
Verden bevæger sig mod mindre – eller i hvert fald en anden – orden end siden Anden Verdenskrig. Store vestlige lande oplever selvskabte samfundsmæssige og demokratiske kriser, Kina og Asien genindtager deres historiske relative pladser i verdensøkonomien, og Rusland dukker op af dybet fra sin post-sovjetiske afgrund.

Alt sammen uden for småstaten Kongeriget Danmarks indflydelse, men som vil påvirke rigsfællesskabet, som vi ser det her og nu ved krisen fremprovokeret af Trumps fejl, uvidenhed og frækhed.

Den gode nyhed er, at verden endnu er langt fredeligere og tryggere for rigsfællesskabet end under Napoleonskrigene, verdenskrigene eller Den Kolde Krig. Danmark og Nordatlanten er ikke adskilt af besættelse eller verdenskrig. Og måske lykkes det amerikanerne at redde deres demokrati og genindsætte et kvalificeret regeringsapparat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Gjedssø Bertelsen

Professor i nordområdestudier, Barents Chair in Politics, Institutt for samfunnsvitenskap, UiT Norges arktiske universitet, 2022-2023
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), DEA (Université de Genève & Université de Lausanne), PhD (University of Cambridge)

0:000:00