Putins krig skader klimaforskningen i Arktis 

Præsident Putins krig i Ukraine gør skade på det avancerede internationale modelarbejde, der skal forudsige klimaets udvikling. Forskerne bag klimamodellerne må nu undvære centrale data fra Ruslands kolossale arktiske provinser, hvor temperaturen ligesom i andre dele af Arktis stiger fire gange så hurtigt som i resten af verden.

Uden en støt strøm af data og forskning fra denne del af Arktis, vil resten af verden miste vigtig viden om klimakrisens natur og forventlige udvikling.

Danmark, USA, EU og resten af den vestlige verden har stoppet stort set alt samarbejde med russiske forskningsinstitutioner, og danske, tyske og andre udenlandske forskere, der tidligere har hentet data om atmosfæren, polarisen og permafrosten i det russiske Arktis, kan ikke længere rejse ind i Rusland.

En af Danmarks fremmeste forskere i permafrost, professor Hanne Hvidtfeldt Christiansen, der til dagligt arbejder på UNIS, Universitetssenteret på Svalbard, fortalte mig om det voksende dilemma i sidste uge på det årlige træf for danske, grønlandske og færøske polarforskere på Hindsgavl Slot udenfor Middelfart:

"Det er halvdelen af Arktis, der ikke leverer data. Vi har ikke adgang til, hvad der egentlig foregår. Vi har brug for hele Arktis, når man for eksempel skal verificere sine modeller. Der er rigtigt mange russiske og andre forskere, der har brugt tid på at opbygge målinger af eksempelvis permafrost i Sibirien, hvor den tykkeste permafrost i verden findes, men de data har vi ikke adgang til længere. Der opstår en større usikkerhed om, hvorvidt man modellerer korrekt. Det bliver en joker i det arbejde, man laver," siger hun.

Arktis på pause

Problemerne begyndte i marts, da den danske regering sammen med de øvrige seks vestlige regeringer i Arktisk Råd satte alt samarbejde med Rusland i Arktisk Råd på pause – inklusive de mange forskningsprogrammer, der udgør kernen af rådets arbejde. Samtidig har EU stoppet al kontakt med Rusland i EU-finansierede forskningsprogrammer.

I diplomatiet frygter man et langvarigt hul i samarbejdet. Selv garvede diplomater taler nu om udsigt til "sameksistens" i stedet for "samarbejde" med Rusland i Arktis

Martin Breum
Forfatter og journalist

Pausen i Arktis Råds samarbejde med Rusland har ingen fast udløbsdato, og politikerne bag beslutningen har ikke angivet faste kriterier for, hvornår den kan ophæves.

I forskningsmiljøerne kalkuleres der derfor med potentielt ganske langvarige, negative effekter.

"Indtil videre tænker vi ikke så meget over det, fordi vi tidligere har haft en hvis adgang til data fra Rusland. Men hvad så med fremtiden? Hvis jeg må være lidt sortsynet, så kan det jo godt tage en generation, før vi har gang i de her ting igen," siger Hanne Hvidtfeldt Christiansen.

Også i diplomatiet frygter man et langvarigt hul i samarbejdet. Selv garvede diplomater taler nu om udsigt til "sameksistens" i stedet for "samarbejde" med Rusland i Arktis.

Til den årlige Arctic Circle konference, der samlede mere en 2000 deltagere i Reykjavik i oktober, fortalte David Balton, der leder præsident Bidens Arctic Executive Steering Committee, at man efter Ruslands invasion i Ukraine seriøst overvejede at droppe målsætningen om "samarbejde med alle" i USA’s seneste arktiske strategi, der blev offentliggjort fra 7. oktober.

Nordisk formandskab

David Balton advarede også om, at alle kontakter med vestlige forskere kan være farlige for de russiske forskere; en advarsel, der blev gentaget i Middelfart i sidste uge.

Mere optimistiske forskere, diplomater og politikere som Aaja Chemnitz, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, øjner dog et vist håb i det faktum, at Norge i maj 2023 afløser Rusland som formand for Arktisk Råd, og at det fra 2025 er Danmarks og dernæst Sveriges tur, i alt seks år med nordisk formandskab og muligheder for samordning.

Aaja Chemnitz, der også er præsident for Arctic Parliamentarians, et samarbejdsorgan for politikere fra de otte arktiske nationer, håber, at en langsom opblødning i forholdet til Rusland i Arktis kan begynde i efteråret 2023: "For langt de fleste aktører i Arktis er krigen i Ukraine afgørende for, om man vil samarbejde med Rusland eller ej. Men jeg tror, at Norge fra maj næste år vil begynde at rykke ved nogle ting. Vi er nødt til at have en diskussion om, hvad vi vil forsøge at opnå i Arktisk Råd, hvis krigen i Ukraine trækker ud i flere år – måske et helt årti," fortalte hun mig i Middelfart.