Debat

Lektor: Udredning skal klarlægge magtstrukturer og nye fortællinger, der anerkender grønlænderne

Udredningen af dansk-grønlandske forhold bør gøre op med opfattelsen af grønlænderne som passive objekter for danske subjekter. Ved indlemmelsen i Danmark var grønlænderne ikke fremmede for moderniteten eller uvante med strategisk politisk tænkning, skriver Kirsten Thisted.

Det er på høje tid, at også forskningen begynder at arbejde ud fra selvstyrelovens ord om Danmark og Grønland som et ligeværdigt partnerskab, skriver Kirsten Thisted.
Det er på høje tid, at også forskningen begynder at arbejde ud fra selvstyrelovens ord om Danmark og Grønland som et ligeværdigt partnerskab, skriver Kirsten Thisted. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Kirsten Thisted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En historisk udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland skal ifølge oplægget fra Statsministeriet have fokus på ”de politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland, den grønlandske befolkning og forholdet mellem de to lande”.

Med baggrund i en lang karrieres arbejde med analyse og oversættelse af grønlandske kilder vil jeg argumentere for, at arbejdet bør forankres i grønlandske forskningsinstitutioner, inddrage grønlandske kilder og undgå uforvarende at cementere modstandsdygtige myter – for eksempel at grønlænderne ved indlemmelsen i Danmark var fremmede for moderniteten og uvante med strategisk politisk tænkning.

Grønlandske aktører

I Danmark konkurrerer to fortællinger om Danmark som kolonimagt: I den ene har Danmark været den kærlige beskytter, der altid har handlet ud fra mottoet ”Til Gavn for Grønland”. I den anden har Danmark alene handlet til gavn for Danmark, hvilket har været til skade for Grønland.

Temadebat

Udredning af Grønland og Danmarks forhold

I juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en historisk udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland nedsætte et kommissorium, som skal ligge klar i oktober 2022.

Men hvad bør kommissoriet indeholde? Hvordan skal udredningen tilrettelægges? Og hvilke aktører bør inddrages?

Altinget Arktis tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til debat@altinget.dk.

Tilsyneladende modsatte fortællinger, som imidlertid har det til fælles, at danskerne i begge indtager rollen som historiens aktive subjekter, mens grønlænderne står tilbage som dens passive objekter. Dermed kommer den kritiske fortælling til at reproducere den koloniale magtfordeling, den ellers raser imod.

Det er på høje tid, at også forskningen begynder at arbejde ud fra selvstyrelovens ord om Danmark og Grønland som et ligeværdigt partnerskab. Rammerne for udredningsarbejdet må sikre, at der ikke anlægges en ensidigt dansk synsvinkel. En oplagt mulighed er at forankre arbejdet i de veletablerede grønlandske forskningsinstitutioner, hvorfra der så kan indgås samarbejder med danske og eventuelle øvrige partnere.

Den grønlandske Forsoningskommission (2014-2017) iværksatte en række forskningsmæssige pilotprojekter. Her opridses en række af spørgsmål, man fra det grønlandske samfund ønsker at få nærmere undersøgt. Spørgsmål, som ikke kun omhandler den danske stat, men også de interne relationer grønlandske befolkningsgrupper imellem samt grønlændernes eget ansvar i moderniseringsprocessen. Udredningen bør tage udgangspunkt i dette glimrende forarbejde.

Grønlandsk modernitet

Af Statsministeriets oplæg fremgår, at udredningen skal dække perioden fra Anden Verdenskrig til nutiden. Det er forståeligt, at man vælger Anden Verdenskrig som skæringspunkt. Det var her, det nydannede FN satte skub i processen med afkolonisering, hvilket ledte til indlemmelsen af Grønland som en såkaldt ligeberettiget del af det danske rige. Samtidig kan netop dette snit imidlertid lede til den misforståelse, at både moderniseringen af Grønland og Grønlands politiske historie først begynder her.

Nogle grønlændere kom til at betale en høj pris for udviklingen, mens andre formåede at navigere i det nye rum og aktivt fortsatte kampen for ligestilling og selvbestemmelse.

Kirsten Thisted, lektor, institut for tævrkulturelle og regionale studier, KU

Grønland var dengang langt fra noget ”relativt uberørt” fangersamfund – som det ellers ofte postuleres. Handelen havde medført en total omstrukturering af Inuits sociale organisation, og det vestgrønlandske samfund var for længst en integreret del af en global cirkulation af varer og ideer.

Derfor krævede den grønlandske elite, at Grønland fik en mere ligelig del i modernitetens goder. De ville have forbedrede forhold inden for sundhed, uddannelse, retsstilling, infrastruktur og erhverv. Og de ville have demokrati og medindflydelse.

Faktisk var den løsning, som blev resultatet af Grundlovsændringen i 1953, en gammel grønlandsk ønskedrøm. Den grønlandske elite kendte udmærket til de politiske diskussioner ude i verden, herunder det øvrige Nordatlanten. At løsrive sig sådan som Island anså man ikke for nogen reel mulighed. Mere realistisk var en færøsk ordning med indlejring i Danmark. Derfor fremsatte man ved Christian den Tiende’s besøg i Grønland i 1921 et nøje overvejet budskab. Hvor andre kolonier søgte løsrivelse, ønskede grønlænderne integration i Danmark. Under den forudsætning vel at mærke, at Danmark foretog de fornødne investeringer i Grønland og fremover gav grønlænderne del i styret.

I 1921 kunne danskerne slet ikke opfatte det budskab. Med kniven for struben i FN var det en anden sag – men nu gik det pludselig alt for stærkt. Grønlænderne frygtede en for hurtig åbning af landet, som frem til Grundlovsændringen holdtes lukket og styredes meget konservativt. Grønlænderne ønskede at opbygge deres egne erhverv, ikke at andre skulle komme og tage for sig. Efter 1953 viste det sig desværre snart, at danskerne bestemt ikke havde tænkt sig at opgive det koloniale tankesæt, men stadig så sig selv som de retmæssige beslutningstagere i Grønland.

Nogle grønlændere kom til at betale en høj pris for udviklingen, mens andre formåede at navigere i det nye rum og aktivt fortsatte kampen for ligestilling og selvbestemmelse. Udredningsarbejdet må klarlægge, hvordan de nye magtstrukturer udformede sig, samt formulere nye fortællinger, der anerkender grønlændernes deltagelse som med- og modspillere på den politiske scene, uden at miste blikket for det stærkt ulige magtforhold, som fortsat udgjorde rammerne for de dansk-grønlanske relationer efter 1953.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Thisted

Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
mag.art. i nordisk litteratur (1985), bifag i eskimologi (Københavns Uni. 1990), ph.d. (Københavns Uni. 1994)