Journalist og forfatter: Usandheder og tvangsflytninger bør være fokus for udredning

Den historiske udredning af Grønland og Danmarks fælles fortid, som skal søsættes ved udgangen af denne måned, har nogle bundne opgaver og nogle mere frie. Helt centralt skal den klarlægge, om Danmark levede op til FN’s krav, da Grønland i 1953 blev indlemmet i Danmark og dermed formelt afkoloniseret.

Det er en sag, jeg har brugt flere år på at undersøge i en lang række forskellige arkiver: Rigsarkivet, Folketingets arkiver, Arbejdermuseets arkiver, FN’s arkiver og arkiver på Arktisk Institut.

På den baggrund udgav jeg sidste år bogen 'Imperiets børn', hvori jeg satte fokus på mindst fem ting, som udredningen med fordel kan sætte under lup.

For det første sagde den danske regeringen til FN, at det var grønlandske delegerede i Rigsdagens Grønlandsudvalg, der havde taget initiativ til indlemmelsen i Danmark. Det var ikke rigtigt. Det var tidligere (og kommende) statsminister Hans Hedtoft, der rejste spørgsmålet, og de grønlandske delegerede bad eksplicit om lov til at undersøge holdningen hjemme i Landsrådet – en bøn, de danske politikere sad overhørig.

For det andet sagde regeringen til FN, at inuit kendte til de andre muligheder, FN-­pagten gav dem – henholdsvis løsrivelse og ”fri association”. Men ser man på de grønlandske aviser og debatten i Landsrådet i perioden, er der intet, der tyder på, at disse rettigheder var inuit bekendt.

Vi ved ikke, hvor mange bopladser der blev lukket ved tvang. Vi ved også relativt lidt om, hvordan det foregik

Anne Kirstine Hermann
Journalist og forfatter

For det tredje fik juraprofessor Alf Ross mundkurv på, og hans juridiske vurdering blev holdt skjult for de grønlandske politikere. Han mente, at Grønland burde have hjemmestyre.

For det fjerde fik landsrådsmedlemmerne blot to dage til at beslutte sig for, om de ville gå med til indlemmelsen i Danmark. De udbad sig tid til at undersøge befolkningens holdning, men fik besked på at træffe beslutningen straks.

For det femte blev beslutningen trods åbenlys tvivl i Landsrådet vedtaget enstemmigt på et lukket møde.

Et kritisk blik på historien

Sagen om juraprofessoren, som fik mundkurv på, blev allerede nævnt i en udredning af forløbet, som Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) lavede for Fogh-regeringen og udgav i 2007. Men forskerne bemærkede i den anledning, at det ikke havde betydning for sagen. De påstod i øvrigt – i modstrid med deres egen delundersøgelse af avisartikler i samtiden – at den grønlandske befolkning kendte til de forskellige muligheder, FN gav dem.

Det understreger blot, at det betyder noget, hvem der laver udredningen. Læses de historiske dokumenter igennem en linse, hvor al dansk magtanvendelse er sket ”i den bedste mening”? Eller tør forskerne forholde sig kritisk til Danmark som kolonimagt?