Debat

Journalist og forfatter: Usandheder og tvangsflytninger bør være fokus for udredning

I den dansk-grønlandske udredning er fem ting i afkoloniseringsforløbet centrale at undersøge. Desuden bør kommissoriet lægge vægt på tvangsflytninger i 1950’erne og 60’erne, skriver Anne Kirstine Hermann.

Anne Kirstine Hermann skrev sidste år bogen '<i>Imperiets Børn'</i>, hvor hun blotlægger de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie.<br>
Anne Kirstine Hermann skrev sidste år bogen 'Imperiets Børn', hvor hun blotlægger de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie.
Foto: Pressefoto
Anne Kirstine Hermann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den historiske udredning af Grønland og Danmarks fælles fortid, som skal søsættes ved udgangen af denne måned, har nogle bundne opgaver og nogle mere frie. Helt centralt skal den klarlægge, om Danmark levede op til FN’s krav, da Grønland i 1953 blev indlemmet i Danmark og dermed formelt afkoloniseret.

Det er en sag, jeg har brugt flere år på at undersøge i en lang række forskellige arkiver: Rigsarkivet, Folketingets arkiver, Arbejdermuseets arkiver, FN’s arkiver og arkiver på Arktisk Institut.

Temadebat

Udredning af Grønland og Danmarks forhold

I juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en historisk udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland nedsætte et kommissorium, som skal ligge klar i oktober 2022.

Men hvad bør kommissoriet indeholde? Hvordan skal udredningen tilrettelægges? Og hvilke aktører bør inddrages?

Altinget Arktis tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til debat@altinget.dk.

På den baggrund udgav jeg sidste år bogen 'Imperiets børn', hvori jeg satte fokus på mindst fem ting, som udredningen med fordel kan sætte under lup.

For det første sagde den danske regeringen til FN, at det var grønlandske delegerede i Rigsdagens Grønlandsudvalg, der havde taget initiativ til indlemmelsen i Danmark. Det var ikke rigtigt. Det var tidligere (og kommende) statsminister Hans Hedtoft, der rejste spørgsmålet, og de grønlandske delegerede bad eksplicit om lov til at undersøge holdningen hjemme i Landsrådet – en bøn, de danske politikere sad overhørig.

For det andet sagde regeringen til FN, at inuit kendte til de andre muligheder, FN-­pagten gav dem – henholdsvis løsrivelse og ”fri association”. Men ser man på de grønlandske aviser og debatten i Landsrådet i perioden, er der intet, der tyder på, at disse rettigheder var inuit bekendt.

Vi ved ikke, hvor mange bopladser der blev lukket ved tvang. Vi ved også relativt lidt om, hvordan det foregik

Anne Kirstine Hermann, journalist og forfatter

For det tredje fik juraprofessor Alf Ross mundkurv på, og hans juridiske vurdering blev holdt skjult for de grønlandske politikere. Han mente, at Grønland burde have hjemmestyre.

For det fjerde fik landsrådsmedlemmerne blot to dage til at beslutte sig for, om de ville gå med til indlemmelsen i Danmark. De udbad sig tid til at undersøge befolkningens holdning, men fik besked på at træffe beslutningen straks.

For det femte blev beslutningen trods åbenlys tvivl i Landsrådet vedtaget enstemmigt på et lukket møde.

Et kritisk blik på historien

Sagen om juraprofessoren, som fik mundkurv på, blev allerede nævnt i en udredning af forløbet, som Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) lavede for Fogh-regeringen og udgav i 2007. Men forskerne bemærkede i den anledning, at det ikke havde betydning for sagen. De påstod i øvrigt – i modstrid med deres egen delundersøgelse af avisartikler i samtiden – at den grønlandske befolkning kendte til de forskellige muligheder, FN gav dem.

Det understreger blot, at det betyder noget, hvem der laver udredningen. Læses de historiske dokumenter igennem en linse, hvor al dansk magtanvendelse er sket ”i den bedste mening”? Eller tør forskerne forholde sig kritisk til Danmark som kolonimagt?

Læs også

Koncentrationspolitik

Foruden den politiske proces omkring selve afkoloniseringen i FN, skal kommissionen se på en række af de afledte konsekvenser, som jeg også belyser i Imperiets børn. Af de mest underbelyste sager kan nævnes den såkaldte koncentrationspolitik, som begyndte i 1950’erne.

Med den daværende landshøvdings ord var der tale om ”frivillig tvangsforflytning” – en åbenlys selvmodsigelse

Anne Kirstine Hermann, journalist og forfatter

Statsministeriet planlagde at flytte en tiendedel af befolkningen i Vestgrønland, som skulle koncentreres i blot fire byer: Nuuk, Paamiut, Sisimiut og Maniitsoq. Så galt gik det ikke.

Men vi ved ikke, hvor mange bopladser der rent faktisk blev lukket ved tvang. Og vi ved også relativt lidt om, hvordan det foregik. Med den daværende landshøvdings ord var der tale om ”frivillig tvangsforflytning” – en åbenlys selvmodsigelse.

Kæmneren i Upernavik beskrev senere, hvordan lukningen af den nordvestgrønlandske bygd Kullorsuaq foregik. Det lokale fangerråd blev indkaldt til møde, og derefter holdt danske embedsmænd møde med hver enkelt familie i bygden for at danne sig indtryk af, hvem der skulle ”overtales”. Hvorvidt den proces er dækkende for flertallet af lukninger, kan udredningen oplagt se på.

Vi ved fra en rapport fra 1963, at det gik beboerne fra Kullorsuaq, som blev flyttet til området omkring Diskobugten, dårligt efter flytningen. Der blev set skævt til dem, fordi de var anderledes og fik nye boliger, mens lokalbefolkningen måtte bo i gamle huse. Desuden kendte tilflytterne ikke fangstområderne, og de klarede sig derfor dårligere end før. Det er oplagt at undersøge gennem vidnesbyrd, om det mønster er gennemgående for alle de tvangsflyttede familier.

Jeg håber, udredningen tager sig tid til både at granske arkiver og rejse rundt på kysten for at indsamle mundtlige historier. Til at spørge bredt, længe og nysgerrigt – især de gamle og midaldrende, som endnu husker begivenhederne i 50’erne og 60’erne.

Læg disse vidnesbyrd ud i et digitalt arkiv, som alle i Grønland og Danmark kan tilgå i kommende opgaver, specialer og afhandlinger. Så får vi måske for alvor indsigt i de mange skjulte historier, der kan gøre både inuit og danskere klogere på fortiden, os selv og hinanden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Kirstine Hermann

Journalist og forfatter
journalist, antropolog, ph.d.