Debat

Forsker i postkoloniale forhold: Danmark og Grønlands relation er en historisk kampplads

I øjeblikket er der sat tre historiske udredninger i værk om Danmarks og Grønlands relation, men de historiske udredninger er ikke altid faldet i god jord, skriver lektor Søren Rud.

300-året for den dansk-norske præst Hans Egedes ankomst til Grønland i 2021 blev anledning til at diskutere kolonitid og afkolonisering, skriver Søren Rud.
300-året for den dansk-norske præst Hans Egedes ankomst til Grønland i 2021 blev anledning til at diskutere kolonitid og afkolonisering, skriver Søren Rud. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I øjeblikket er hele tre historiske udredninger om Grønlands og Danmarks fortid i støbeskeen. Inatsisartut (det grønlandske parlament) har både vedtaget en undersøgelse af det såkaldte afkoloniseringsspørgsmål og en undersøgelse af spiralsagen (som en DR-Podcast-serie i 2022 bragte til offentlighedens kendskab).

Endelig har Naalakkersuisut og den danske regering vedtaget en bred historisk udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland i perioden efter Anden Verdenskrig.

Det handler om den komplicerede situation efter Anden Verdenskrig, hvor den danske stat – influeret af den kolde krig og afkoloniseringsagendaen – iværksatte omfattende forandringer i Grønland.

Folketinget vedtog i 1950 en række nye love med vidtrækkende konsekvenser, og i 1953 gav danskerne (men ikke grønlænderne) ved en folkeafstemning deres opbakning til at ophæve Grønlands kolonistatus ved at integrere området i Danmark.

Temadebat

Udredning af Grønland og Danmarks forhold

I juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en historisk udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland nedsætte et kommissorium, som skal ligge klar i oktober 2022.

Men hvad bør kommissoriet indeholde? Hvordan skal udredningen tilrettelægges? Og hvilke aktører bør inddrages?

Altinget Arktis tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til debat@altinget.dk.

Modernisering af Grønland

Det skulle være slut med kolonipolitikken, der på en lang række områder havde bremset udviklingen i Grønland og fastholdt grønlænderne i en begrænset rolle.

Grønland var ikke længere en koloni, men derimod en del af Danmark, og grønlænderne var ikke længere kolonisubjekter, men borgere med rettigheder.

Derfor skulle livsvilkårene i landet også bringes nærmere de danske, og moderniseringsbestræbelserne rettede sig mod stort set alle dele af det grønlandske samfundsliv. Sundhed, uddannelse, politik, erhverv, boliger og infrastruktur – for bare at nævne en del.

Reformerne skabte en længe efterspurgt udvikling i Grønland, der blandt andet betød markante forbedringer i folkesundhed og livsvilkår. Der var dog en lang række problemer knyttet til udviklingen, der i den senere tid har fyldt en hel del i den danske såvel som den grønlandske offentlighed.

Læs også

Bagsiden af medaljen

300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland i 2021 blev således anledning til at diskutere kolonitid og afkolonisering.

Antropolog og journalist Ann Kirstine Hermann fik stor medieopmærksomhed med sin bog Imperiets børn. Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni, som fremhæver en række problematiske aspekter af moderniseringspolitikken og peger på, at Danmark omkring 1953 optrådte manipulerende både i FN og over for de grønlandske politikere.

Den allerede omtalte DR-podcastserie Spiralkampagnen vakte ligeledes stor opsigt i 2022. Podcastserien handler om en særdeles hårdhændet præventionskampagne, som danske læger udrullede i Grønland fra anden halvdel af 1960’erne med det formål at begrænse den store befolkningstilvækst.

Som formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede for nyligt udtrykte det, vælter skeletterne fra moderniseringsperioden i øjeblikket ud af skabet.

Tidligere udredninger om den dansk-grønlandske relation

Det er imidlertid ikke første gang, at begivenhederne omkring afkolonisering og moderniseringspolitik får opmærksomhed. Allerede i 1970’erne, i en tid hvor modstanden mod den danske indflydelse blev udgangspunktet for en politisk mobilisering på vejen mod hjemmestyreordningen (1979), kom de første kritiske historiske studier af afkoloniseringsprocessen.

I den senere periode frem mod selvstyreordningen (2009), var emnet igen genstand for såvel forskningsmæssig som bredere offentlig interesse. Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget stod således bag udgivelsen af rapporten The Right To National Selfdetermination - The Faroe Islands and Greenland i 2004.

Historien om Grønlands og Danmarks relation kan på mange måder ses som en kampplads, hvor fortiden konstant spejles i nutidens problemstillinger.

Søren Rud, lektor i historie

I forlængelse af den debat, rapporten skabte, fremsatte Grønlands landsstyreformand Hans Enoksen et ønske over for statsminister Anders Fogh Rasmussen om en historisk udredning.

Ønsket blev noget modstræbende imødekommet, og DIIS udgav rapporten Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54. En historisk udredning i 2007.

DIIS-rapporten skabte straks debat. Lars-Emil Johansen, Kuupik Kleist og Høgni Hoydal fra Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget rettede en stærk kritik mod rapporten for at være ”en utrolig uskøn sammenblanding af politik og forskning”.

Mens DIIS-rapporten bekræftede meget af det, Den Nordatlantiske Gruppe havde fået gravet frem om afkoloniseringsprocessen, var rapportens formuleringer diplomatiske, og de juridiske implikationer af Danmarks optræden blev ikke vurderet til at være så vidtrækkende, som kritikerne mente, at de var.

Mange i Grønland betragter stadig DIIS-rapporten som mangelfuld, og Inatsisartut besluttede i juni 2022, at spørgsmålet igen skulle undersøges.

Historien om Grønlands og Danmarks relation kan på mange måder ses som en kampplads, hvor fortiden konstant spejles i nutidens problemstillinger. Adskillige grønlandske politikere har beskrevet dansk arrogance og manglende vilje til at anerkende, og danske politikere har kun modstræbende imødekommet det grønlandske behov for at få undersøgt historien.

Derfor er det glædeligt, at landene nu i fællesskab har besluttet at iværksætte en historisk udredning af forholdet. Ikke fordi en sådan kommission nødvendigvis kan nå frem til den endegyldige sandhed om fortiden, men snarere fordi beslutningen markerer en fælles vilje til at forholde sig til den besværlige fortid, som ikke forsvinder, men derimod bliver ved med at spøge i samtiden.

Læs også

Omtalte personer

Søren Rud

Lektor, Saxo-instituttet, Københavns Universitet
ph.d. i historie

Hans Enoksen

Fhv. formand, Inatsisartut, formand, Naleraq

Múte B. Egede

Formand, Naalakkersuisut (selvstyret), formand for Inuit Ataqatigiit (IA)
Kultur- og samfundshistorie, Grønlands Uni (ikke færdiggjort)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion