Seniorforsker: Ingen nyere meningsmålinger om Grønland er retvisende

I årtier var 'HS Analyse' de eneste, der lavede meningsmålinger i Grønland.

Oprindeligt med udgangspunkt i Henrik Skydsbjergs undervisning i statistik og politologi på Ilisimatusarfik, ringede grønlandsksprogede – ofte studerende – rundt til et udvalg af vælgere på kysten.

HS Analyses metoder var ikke videnskabeligt perfekte men pragmatisk tilpasset efter et intimt kendskab til det grønlandske samfund. Særligt op til Inatsisartut-valg, men også hvis medierne lejlighedsvis fandt penge til at få særlige spørgsmål belyst.

Nu er Grønlands eneste meningsmålingsinstitut lukket, fordi teleselskabet Tusass ikke længere ville udlevere navne, adresser og telefonnumre til kommerciel brug. Dermed kunne HS Analyse ikke længere sikre repræsentativitet i udvalget.

I de senere år har det derfor kun været danske universiteter og meningsmålere, der en sjælden gang har lavet målinger i Grønland. 

Fup eller fakta i amerikansk undersøgelse

Det var derfor en stor overraskelse, at 'Patriot Polling' – kort efter Donald Trump Jr.'s indvielse af Nuuks nye lufthavn – bekendtgjorde, at 57,3 procent af den grønlandske befolkning "støtter at Grønland tilslutter sig USA".

De fleste internationale medier ignorerede dog undersøgelsen. Med god grund. Formentlig var tallene frit opfundne, eller i det mindste var der fusket med dem.

Hver gang en grønlandsk politiker eller meningsmåling siger "selvstændighed", reagerer de danske medier og en del politikere, som om det betyder 'i morgen'.

Ulrik Pram Gad
Seniorforsker, DIIS

Hos de amerikanske meningsmålingsnørder '538' er Patriot Polling ranket helt mod bunden som nummer 249 ud af knapt 300 selskaber, og de får kun én stjerne ud af tre.

Patriot Polling blev grundlagt af to gymnasieelever og i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg blev det diskuteret, om grunden til, at de var så gode til at ramme rigtigt, var, at de bare udvælger eller opfinder nogle tal, der ligner gennemsnittet af andre meningsmålinger.

Måske helt uden at ringe til nogen.

Da den første seriøse meningsmåling i Grønland efter Trump Jr.'s besøg kom, var billedet da også et helt andet.

'Verian' havde for Sermitsiaq og Berlingske bedt det færøske firma 'aperaa.gl' om at spørge dem, der har meldt sig til, at svare på deres meningsmålinger.

Næsten 90 procent af dem svarede 'nej' til, at Grønland burde træde ud af Rigsfællesskabet og i stedet blive en del af USA.

Formuleringen af spørgsmålet er rent teknisk ikke særlig god – for der bliver jo spurgt om to ting på én gang. Og de 497 borgere i Grønland, som svarede, var ikke repræsentativt udvalgt. I stedet har man vægtet svarene, så underrepræsenterede grupper tæller tungere.

Men dels er nej-procenten så høj, at afvisningen af Trumps tilbud er svært at overse; dels indeholder Verian's måling et par spørgsmål mere, hvor svarene entydigt peger i samme retning.

Yderligere bekræfter svaret den forventning, som enhver, der har lyttet til grønlandsk samfundsdebat over årene, må have: Den grønlandske befolkning ønsker ikke at skifte én koloniherre ud med en anden.

Grønland er 'open for business, not for sale'. Man ønsker samhandel og forbindelser i alle retninger for at blive mindre afhængig af ét enkelt land.

På dét punkt er alle (undtaget Trump) faktisk enige: Meningsmålinger viser at hverken grønlænderne, danskerne eller for den sags skyld amerikanerne mener, at USA skal have lov at købe Grønland.

Et mudret billede af virkeligheden

Selvom ingen synes at Trumps idé skal have lov at blive til virkelighed, er der alligevel vigtige forskelle i vurderingen af virkningen af Trumps aggressive fremfærd.

En Voxmeter-måling viser, at den danske befolkning nu ser Trumps USA som en større trussel end Iran og Nordkorea. Verians måling i Grønland giver et lidt mere mudret billede: Halvdelen ser Trumps interesse som en trussel, mens en anden halvdel ser det som en mulighed.

Men også her giver den måde, spørgsmålet er formuleret på, anledning til en del af mudderet.

For det første kan man jo egentlig godt både opleve Trumps udmeldinger som en trussel og samtidig finde, at de åbner nye muligheder. Men det levner svarmulighederne ikke plads til.

Allerede før Trump kom tilbage, var USA blevet mindre populær i Grønland.

Ulrik Pram Gad
Seniorforsker, DIIS

For det andet kan det jo være to ret forskellige typer muligheder, man tænker på. På den ene side kan det være nye muligheder for tættere samhandel med USA. For det andet kan det være muligheder for at Danmark vil være mere lydhør og imødekommende.

De to strategier peger som udgangspunkt i hver sin retning, selvom de måske også kan forenes. Meningsmålinger er nok bare ikke den bedste måde at have en samtale om så komplicerede problemstillinger på.

Et andet eksempel på, at man kan blive mere forvirret end afklaret af den slags tal, kan man finde i anden udgave af 'Nasiffik's' udenrigspolitiske meningsmåling (som er lavet i 2024 før Trumps nyeste 'købstilbud').

Her svarer 59 procent, at "Grønland burde samarbejde mere med USA". Man kan selvfølgelig tegne en udvikling over tid, hvis man har stillet samme spørgsmål flere gange. I 2021 var det 69 procent, der ville samarbejde mere med USA.

Så allerede før Trump kom tilbage, var USA blevet mindre populær. Men samme skema viser at 66 procent svarer, at "Grønland burde samarbejde mere med Danmark". Har respondenterne opfattet de to spørgsmål på samme måde?

Måske har man svaret: "Grønland burde samarbejde mere med USA", fordi vi i dag samarbejder for lidt – mens man har svaret: “Grønland burde samarbejde mere med Danmark”, fordi Danmark i dag bestemmer, og det kan man jo ikke kalde samarbejde.

Kan man overhovedet udrydde den slags misforståelser, når spørgsmål og svar oversættes frem og tilbage mellem engelsk, dansk og grønlandsk?

Hver gang en grønlandsk politiker eller meningsmåling siger "selvstændighed", reagerer de danske medier og en del politikere, som om det betyder 'i morgen'. Det er i sig selv et helt basalt problem i samtalen mellem Danmark og Grønland om rigsfællesskabets fremtid og udvikling.

Måske har den læsning faktisk også været med til at udløse Trumps udfald: Nogle amerikanske analytikere har formentlig været ærligt bange for pludselig at have et selvstændigt Grønland, som var så sulten efter indtægter, at det ville gøre sig afhængig af Kina.

Hér har Verians nye meningsmåling med en bredere palet af spørgsmål måske faktisk tvunget Berlingske til at give den danske offentlighed et mere nuanceret billede af, hvor travlt de grønlandske vælgere har, og hvor tætte bånd til Danmark man forestiller sig efter selvstændighed.

Ikke fordi resultaterne er overraskende for dem, der har læst tidligere målinger. Faktisk var Sermitsiaqs overskrift om målingen i 2025 næsten enslydende med overskriften om HS Analyses måling i 2021.

Danske svarmuligheder ødelægger samtalen

Men det er ikke kun svært for nuancerne at slå igennem i den danske debat.

Måske er der et endnu større problem den anden vej. Og hér udgør den måde, de danske medier og meningsmålingsinstitutioner spørger om danskernes holdning, af og til et særskilt problem.

Da Trump-balladen var på sit højeste, forsøgte en stor andel af de adspurgte danskere faktisk at udvise velvilje over for grønlandske ønsker. Kun 26 procent insisterede på, at “rigsfællesskabet bør fortsætte som hidtil”.

Men der var også kun 15 procent, der mente, at “rigsfællesskabet bør ophøre, så Grønland og Færøerne bliver selvstændige nationer”.

Grønland kan blive skubbet længere væk fra Danmark, end de danske vælgere egentlig ønsker. 

Ulrik Pram Gad
Seniorforsker, DIIS

Imellem de to standpunkter mente 44 procent, at “rigsfællesskabet bør fortsætte, men ændres, så Grønland og Færøerne får mere selvstyre”. Det er en stigning på 13 procentpoint på kun tre måneder.

Men den måde, Epinion havde formuleret spørgsmålene på, kan komme i vejen for, at velviljen i Danmark bliver modtaget i den grønlandske offentlighed. Når danske journalister, politikere, meningsmålinger og den danske offentlighed generelt siger "rigsfællesskab", så tænker de ofte lidt diffust på et tæt samarbejde, hvor Danmark hjælper Grønland og Færøerne.

Men i Grønland og Færøerne får begrebet 'rigsfællesskabet' i højere grad folk til at tænke på den begrænsning, der ligger i, at man er underordnet den danske grundlov og dermed Danmark.

Dermed mangler Epinion at give sine danske respondenter den mulighed, som mange grønlændere og færinger efterlyser, nemlig et meget tæt men ligeværdigt fællesskab med Danmark – det vil sige uden for rigsfællesskabet som bestemt af den danske grundlov.

På den måde ender målingen – trods de danske respondenters velvilje – med at bekræfte den grønlandske politiske offentlighed i, at Danmark ikke forstår, hvad man vil. Eller give det indtryk at Danmark kun vil samarbejde, hvis man kan blive ved med at sidde for bordenden.

Dermed kan Grønland blive skubbet længere væk fra Danmark, end de danske vælgere egentlig ønsker.

Nu har man fra grønlandsk side i årevis efterspurgt mere formel ligeværdighed og fået det samme svar hver gang. Så vil der jo være nogen i Grønland, der tænker: Hvis det er valgmulighederne – hvis Danmark kun vil et fællesskab inden for Grundloven, hvor Danmark bestemmer – så hellere selvstændighed uden et fællesskab med Danmark.

Og det er jo fint nok - men ikke hvis det bygger på en misforståelse.

Artiklen har været bragt på DIIS.dk og bringes på grønlandsk i Atuagassiaq Kalaaleq 2025(3).