S: Vi skal undgå en militær magtkamp i Arktis

Af Henrik Dam Kristensen (S)
Forsvarsordfører og formand for Nordisk Råd

Arktis har de senere år været genstand for megen bevågenhed. Den globale opvarmning, ikke mindst om sommeren, gør store tidligere isdækkede områder tilgængelige for sejlads og jagt på og udvinding af olie og naturgas.  

Store spillere som Kina, USA og Rusland har derfor blikket rettet mod regionen, og dens geopolitiske betydning i de kommende år kan ikke undervurderes. Grønland dækker en væsentlig del af Arktis, og derfor er udviklingen i regionen af afgørende betydning for kongeriget Danmark.

Fokus på fred og stabilitet
Den øgede aktivitet og geopolitiske interesse for Arktis medfører en række udfordringer i forhold til sikring af en stabil, fredelig og sikker region præget af dialog, forhandling og samarbejde.

Det danske forsvar spiller her en afgørende rolle. Selv om de fem arktiske kyststater har et nært samarbejde, har der været et stigende behov for at håndhæve vores suverænitet. Forsvaret har derfor stået for en øget dansk tilstedeværelse og overvågning i regionen.

Der må aldrig efterlades tvivl om Danmarks evne og vilje til at håndhæve suverænitet og løse opgaver i det arktiske område. I alt vores arbejde i regionen skal det dog være vores førsteprioritet at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, forebygge konflikter og undgå militær oprustning.

Der må aldrig efterlades tvivl om Danmarks evne og vilje til at håndhæve suverænitet og løse opgaver i det arktiske område.

Henrik Dam Kristensen (S)
Forsvarsordfører og formand for Nordisk Råd

Derfor står vi fast på, at konflikter skal håndteres gennem Arktisk Råd og FN, og at vi skal fremme et regionalt samarbejdsklima frem for et stormagtskapløb. Det er nødvendigt med velfungerende folkeretlige rammer for et fredeligt samarbejde. Og her er det vigtigt, at Danmark hele tiden er med til at forme fremtidens samarbejde om fælles udfordringer og de nye muligheder i Arktis.

Vi har prioriteret Arktis
Udover det internationale samarbejde, så er det også vigtigt, at vi fra dansk side hele tiden sikrer, at vi har de rette midler til rådighed. Derfor er jeg glad for, at der de senere år har været politisk enighed om at tilføre Forsvaret flere penge til det stigende antal militære og civile opgaver i området.

Først indgik vi i december 2016 en aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. Her afsatte vi 120 millioner kroner ekstra om året til mere satellitovervågning, bedre kommunikationsmuligheder og flere operative indsatsenheder.

På den måde skulle vi gerne kunne løse flere opgaver på én og samme tid, herunder suverænitetshævelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø og støtte til det civile samfund.

Senest sikrede vi i forbindelse med det nye forsvarsforlig, at der blev afsat midler til oprydning efter amerikansk militærs tidligere tilstedeværelse i Grønland. At der bliver investeret i materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland, ligesom vi etablerer en beredskabsuddannelse i Grønland. For bare at nævne nogle af forligets elementer.

Vi har altså løbende styrket vores tilstedeværelse i Arktis, og vi skal fremadrettet følge udviklingen i regionen tæt, så vi altid har de rette ressourcer. Men altid med et mål for øje: At sikre, at Arktis forbliver en fredelig region.