Strategi vigtigt pejlemærke for rigsfællesskabets fremtidige kurs

ANALYSE: Hvis kongerigets nye arktiske strategi bliver for udvandet og irrelevant efter kort tid, så kan det ende med, at rigsfællesskabet grundstøder.

Færøernes udenrigsansvarlige Jenis av Rana (t.v.), Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender Steen Lynge (i midten) og Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (t.h.) ved et fælles pressemøde i juli 2020.
Færøernes udenrigsansvarlige Jenis av Rana (t.v.), Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender Steen Lynge (i midten) og Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (t.h.) ved et fælles pressemøde i juli 2020.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

I starten af det nye år præsenterer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kongerigets nye tiårige arktiske strategi. Det vil formentlig ske sammen med de udenrigsansvarlige i det grønlandske og færøske landsstyre. Og Kofod vil ved præsentationen uden tvivl gøre et stort nummer ud af, at strategien er hele kongerigets strategi.

Risikoen, for at Grønland og Færøerne ikke vil tage tilstrækkelig ejerskab for strategien, og at den i stedet hovedsageligt bliver Danmarks strategi, har ulmet længe. To begivenheder den seneste måned har ikke gjort risikoen mindre.

Den ene er en aftale om tættere amerikansk-grønlandsk samarbejde uden om Danmark om nogle af de områder, som Grønland allerede har hjemtaget. Aftalen kom på plads i forlængelse af, at Grønland fik lovning på, at servicekontrakten på Thulebasen kommer tilbage på grønlandske hænder, efter at et amerikansk selskab fik kontrakten tildelt i 2014. I mere end seks år har striden om servicekontrakten blokeret for tættere samarbejde mellem USA og Grønland. Men nu er den sten ryddet af vejen.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00